TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Se oversigten: Her kan du opleve det amerikanske valg i hovedstadsområdet

Flere steder i hovedstadsområdet arrangeres der valgfester i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg tirsdag aften. TV 2 Kosmopol har samlet en oversigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
(Arkivfoto).
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er lagt op til en neglebidende aften og nat, når det amerikanske valg afgøres tirsdag.

Bliver det præsident Harris eller præsident Trump? Og hvad med Repræsentanternes Hus og Senatet?

Hvad end, der sker, er to ting givet på forhånd: Det bliver spændende. Og det bliver sent, før konturerne af et valgresultat kan tegnes. Eller tidligt - afhængigt af øjnene, der ser.

Og hvis du er typen, der finder det ensomt at sidde alene i sofaen ud på natten og febrilsk genindlæse den ene resultatgrafik efter den anden, har vi gode nyheder til dig: Der findes steder, hvor du kan møde ligesindede.

TV 2 Kosmopol har samlet et overblik over arrangementer og begivenheder, hvor du kan opleve det amerikanske valg i hovedstadsområdet:

Valgarrangementer

Amerikansk valgaften i Ungdommens Demokratihus

Ungdommens Demokratihus i Kødbyen på Vesterbro fylder lokalerne op fra klokken 17 tirsdag til klokken 07 onsdag og viser valget på storskærm.

Undervejs er der panelsamtaler med blandt andet USA-kenderne Jakob Terp-Hansen og David Trads samt Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.

Det er gratis at deltage, og var man blandt de første 85 forhåndstilmeldte er der tilmed en gang gratis aftensmad at hente.

Læs mere om arrangementet her.

Stor valgfest på Studenterhuset

Studenterforeningen International Debat (som hører til hos Institut for Statskundskab på Københavns Universitet) arrangerer i samarbejde med fagforeningen Djøf, Det Udenrigspolitiske Selskab U35 og Europæisk Ungdom amerikansk valgaften på Studenterhuset i København.

Arrangementet er en slags all-nighter, der begynder tirsdag aften klokken 20 og slutter onsdag morgen klokken 08. De første timer går med forskellige oplæg og musikbanko, inden valget vises natten over.

Der er natmad og morgenmad undervejs, og eventet er gratis – men kræver dog forhåndstilmelding, da pladserne er begrænsede.

Læs mere om valgfesten her.

Politikens amerikanske valgfest

Den gode nyhed er, at avisen Politiken har stablet en gigantisk valgfest på benene, som begynder tirsdag klokken 18 og varer 23 timer frem. Der er et hav af oplæg og debatter – blandt andet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den amerikanske ambassadør Alan Leventhal – og storskærmen kører hele natten. Vigtigst af alt, så giver ølfabrikanten Budweiser de første 1.000 øl, mens Burger King deler Whoppers ud efter midnat.

Nu kommer vi dog til den dårlige nyhed: Arrangement er pt. udsolgt.

Men hey – måske kender du nogen, som har købt billet, men som ikke kan komme alligevel. Eller måske kan du skaffe en billet i re-sale.

Læs mere om valgfesten her.

Watchparty i Litteraturhaus

Litteraturhaus på Nørrebro i København sætter kolorit på valgaftenen ved at kickstarte eventet med to såkaldte burlesque shows, quizzer, en koncert, poesioplæsning og naturligvis bingo.

Der er også paneldebatter med herboende amerikanere – og en af dem er faktisk stedets direktør, Jeremy Thomas-Bøgsted.

Vigtigst af alt, så vises valget på storskærm, og festlighederne fortsætter til de tidlige timer onsdag morgen og formiddag.

Eventet kræver tilmelding på grund af et begrænset antal pladser.

Læs mere om Litteraturhaus’ valgfest her.

Demokratisk valgfest på Café Globen

Skal det være lidt mindre og lidt mere intimt, så er Café Globen ved Ørstedsparken i København et godt bud. Her bliver der arrangeret en såkaldt demokratisk valgfest, hvor sympatien velsagtens ligger i den modsatte lejr end Trumps.

Caféen åbner klokken 17 og holder valgfesten kørende til ud på de små timer onsdag morgen.

Læs mere om eventet her.

Flere partier arrangerer valgfester

Foruden de uafhængige arrangementer afholder flere partiers ungdomsafdelinger desuden en række valgfester i hovedstadsområdet.

Det gælder blandt andet SF Ungdom, Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom.

Dagen derpå: Her samles der op på resultatet

Altinget og Mandag Morgen samler op på det amerikanske valg

Fra klokken 08 til klokken 11 samler Altinget og Mandag Morgen op på nattens resultater og valgets betydning for Danmark samt EU såvel som verdensfreden og den grønne omstilling.

Har man ikke mulighed for at deltage fysisk, kan man se med online, når det hele streames.

Læs mere her.

Dagen derpå i Det Udenrigspolitiske Selskab

Mellem klokken 17 og 19 afholder Det Udenrigspolitiske Selskab en paneldebat i Park Bio på Østerbro, hvor nattens udfald analyseres og debatteres. Det sker i en paneldebat med USA-journalisterne Kathrine Villarreal Villumsen og David Trads samt seniorforskeren Rasmus Sinding Søndergaard.

Læs mere her.

Information gør status: USA efter valget

Avisen Information gør status på valget og analyserer det foreløbige resultat og dets betydning for verden og os. Med fra USA er chefredaktøren Rune Lykkeberg, som interviewes af Informations udlandsredaktør Lene Winther.

Arrangementet finder sted mellem klokken 17 og 1830 onsdag og kræver, at man indløser billet.

Læs mere her.

Politiken giver en øl og samler op på valget

Klokken 17 mødes avisen Politikens debatredaktion på Trappen i Politikens Boghal. Her mødes redaktionschefen Lotte Folke med kronikredaktøren Marcus Rubin og inviterer læsere inden for til en åben samtale om valgresultatet.

Eventet er gratis og kræver ingen tilmelding – man skal bare møde op. Der er gratis øl og sodavand.

Læs mere her.

Mange flere valgfester er velkommen på listen

Det er meget muligt, at vi har overset valgfester i hovedstadsområdet. Hvis det er tilfældet, så lad os endelig vide det, så vi kan tilføje det til listen. Skriv til mank@tv2kosmopol.dk og tip os med tid, sted og andre gode informationer.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Lyngby tilknytter eks-sportsdirektør i jagt på overlevelse

Lyngby Boldklub jagter de ekstra procenter, der skal til for at overleve i Superligaen i foråret.

I den forbindelse tilknytter man Martin Møller Jensen som konsulent for den sportslige ledelse med titlen udviklingsprojektleder.

Hans primære rolle bliver at assistere fodboldchef Nicas Kjeldsen og talentchef Marcus Oxe, og medvirke til at udvikle det sportslige setup, lyder det i en pressemeddelelse fra Lyngby.

- Der er ingen tvivl om, at vi i Lyngby Boldklub slet ikke er tilfredse med det efterår, som vi leverede. Vi stiler højere og stiller større krav til os selv som klub, siger Lyngby-direktør Andreas Byder.

Lyngby ligger efter de første 17 runder af Superligaen næstsidst og under nedrykningsstregen med 10 point. Sønderjyske på den rette side af stregen har 16.

- Vi har brugt tiden efter afrundingen på halvsæsonen til at evaluere, og vi har igangsat en ambitiøs plan for at finde de ekstra procenter, som vi mener skal til for, at vi også efter sommerpausen er i Superligaen, siger Byder.

Lyngby indleder forårssæsonen ude mod FC Midtjylland 16. februar.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

By ramt af større strømafbrydelse

Et stort antal el-kunder i Dragør har tidligt fredag aften ingen strøm.

Det oplyser Radius på deres hjemmeside.

Afbrydelsen satte ind klokken 18.41 og ifølge hjemmesiden er mere end 1.100 kunder ramt af forsyningssvigtet. Årsagen til afbrydelsen kendes endnu ikke, og det forventes, at strømmen først er tilbage omkring klokken 21.30.

Samtidig er flere end 700 kunder i Farum ramt af strømafbrydelse. Også her ventes strømmen tidligst tilbage ved 21.30-tiden.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Spiritusbutikker i Helsingør savner svenskerne

Svenskerne køber ikke i n ær samme omfang som tidligere ind til barskabet i Helsingør.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den dyre danske krone er gået hårdt ud over særligt spiritusbutikkerne i Helsingør.

Det skriver svenske SVT på deres hjemmeside.

Hvor der før i tiden bød på et stort antal spiritusbutikker, som tiltrak mange svenske besøgende, så er der ifølge mediet kun tre tilbage.

- Man skal bare kigge sig om i byen. Der er mange tomme butikker - og vi har brug for svenskerne, siger Henrik Nielsen, der er indehaver af en af de sidste spiritusbutikker, til SVT.

Forklaringen er forskellen i kronekursen. Hvor svenskere for få år siden skulle betale 1,15 svensk krone for en dansk, så skal de nu af med 1,5 krone for hver dansk.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Togtrafik normal igen efter personpåkørsel

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Københavns Politi er i øjeblikket til stede ved Østerport Station, hvor en ældre mand er blevet påkørt af toget og er i kritisk tilstand.

Det skriver de på det sociale medie X.

Vidner på stedet bedes henvende sig til politiet og øvrige bedes respektere afspærringer og udvise tålmodighed, lyder meldingen fra politikredsen.

- Vi er i gang med at efterforske, hvad der er sket. Vi kigger på videoovervågning og taler med vidner, siger Københavns Politis vagtchef til Ritzau.

DSB oplyste på deres hjemmeside klokken 16.15, at ingen S-tog standser på Østerport Station på grund af politiets arbejde, men trafikken skulle sidst fredag eftermiddag være normal igen..

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Weekend med tiltagende vind

Gråvejret fortsætter ind i weekenden, men til gengæld vil vinden være tiltagende.

Lørdag vil det endnu engang forholde sig mest tørt, mens skyer dækker for den blå himmel. Der vil også være risiko for tåge lørdag.

Vinden vil først være svag til let fra sydvest, men om eftermiddagen vil vinden langsomt begynde at tiltage.

Søndag vil vinden fortsat være tiltagende, hvor det kan blæse med en jævn til hård vind.

Med det blæsende vejr kan der også komme huller i skydækket, så der er lidt chance for sol søndag.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mormor takker for julegaver til efterladte børn

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

For lidt over fem måneder siden mistede to børn deres forældre i en voldsom trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Efter ulykken iværksatte Jonas Patell Andersen en pengeindsamling til børnene på Facebook. I den forbindelse er der også blevet samlet ind til julegaver til børnene og familien. Gaver, som er faldet i god jord, fortæller børnenes mormor i et opslag på Facebooksiden "Indsamling til 2 trafikofre; pige på 14 og dreng på 10":

- De blev begge virkelig glade for gaverne fra indsamlingen, og ikke mindst jeg (som også fik en gave, red.) … det var noget af en overraskelse så tusind tak for det, lyder det i opslaget, der fortsætter:

- Drengen glæder sig til at få sat sin nye gamer computer til, og pigen tog begge smykker på med det samme, og de passer perfekt. Håber, du på et tidspunkt vil sende et dybtfølt tak til alle dem, der har været med til at gøre aftenen til en god oplevelse.

Indsamlingen til børnene - der slutter den 31. december - har for nyligt rundet 1.067.550 kroner.

TV 2 Kosmopol talte med Jonas Patell Andersen, da indsamlingen rundede en million kroner. Læs eller genlæs artiklen her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ændring på S-togslinje efter personpåkørsel

Foto: Presse-foto.dk

S-togslinje C kører fredag eftermiddag efter en ændret plan. Det skyldes en personpåkørsel mellem Veksø og Kildedal.

Det oplyser DSB.

Ændringen betyder, at linje C kører mellem Frederikssund og Veksø samt mellem Måløv og Klampenborg. Der kører ingen tog mellem Veksø og Måløv.

Der er klokken 14.00 ingen tidshorisont for, hvor længe ændringen kommer til at gælde.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Beredskab forventer travlt nytår

Hovedstadens Beredskab er godt klædt på til nytårsaften.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nytåret er normalt årets mest travle døgn for Hovedstadens Beredskab, der også forudsiger et travlt nytår i år.

Sidste år rykkede Hovedstadens Beredskab ud til ca. 90 brande og ulykker i nytårsdøgnet, et travlt år kan ligge på ca. 140 udrykninger.

- Vejret spiller en stor rolle i forhold til om der opstår brande og andre ulykker i forbindelse med fejringen af nytåret”, fortæller operationschef i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen, og fortsætter:

- DMI lover lige nu fugtigt vejr og frisk vind, med tørvejr op mod midnat. Det kunne desværre godt betyde vi får et nytår med flere brande end sidste år. Er vejret dårligt, skyder folk mindre krudt af og bliver indendørs.

 Da Hovedstadens Beredskab forventer større travlhed, er der også flere medarbejdere der må fejre nytår på stationerne.

- Det er vores oplevelse, at nytårsfejringen foregår mere afdæmpet end før i tiden, men der er fortsat mange hændelser der kræver vores indsats. Vi har derfor indkaldt ekstra mandskab, så vi kan bemande flere køretøjer i nytårsdøgnet”, fortæller operationschefen.

Mange af brandene i nytåret er ifølge beredskabet mindre brande, ild i containere, biler, samt afskudt fyrværkeri.

Mindre brande i afskudt fyrværkeri, for eksempel natterier og pap, kan man ofte selv slukke med en spand vand. Der vil være en stor hjælp for beredskabet hvis man gør det. lyder det i en pressemeddelelse fra beredskabet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Stigende sygefravær vækker bekymring

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I de senere år er sygefraværet steget mærkbart og ligger markant over niveauet fra tiden før corona. 

 I det offentlige er sygefraværet øget med i gennemsnit 2,4 dage pr. fuldtidsansat fra 2019 til 2023. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.  

 Blandt ansatte i det private er sygefraværet i samme periode i gennemsnit steget med 1,3 dage pr. fuldtidsansat. 

 - Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. 

Sygefraværet er markant højere i det offentlige med 14,1 gennemsnitlig antal sygefraværsdage mod 8,2 hos medarbejdere i private virksomheder og organisationer. 

Bringes sygefraværet tilbage på niveau med 2019, vil der ifølge Dansk Erhverv samlet kunne blive frigjort ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner. 

 - Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, siger Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Dit gamle juletræ kan blive til kompost

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når al pynten er pakket væk, kan dit juletræ stadig gøre nytte. Ligesom de foregående år indsamler Københavns Kommune juletræerne, så de kan blive genanvendt og lavet om til kompost.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede Københavns Kommune 253 tons juletræer i løbet af december, januar og februar måned. Det svarer til ca. 39.000 juletræer.  

Man skal huske, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må man dog gerne gerne lade den sidde på.

Hvis du man i lejlighed, så er det den affaldsansvarlige, der udpeger en opsamlingsplads, hvor alle beboere skal stille deres juletræer samlet. Når juletræerne er stillet samlet, så skal den affaldsansvarlige bestille afhentning på den digitale selvbetjeningsløsning Nem Affaldsservice på: Nem Affaldsservice (kk.dk)
 
Der er allerede nu åbent for bestilling af afhentning. Der hentes juletræer fra den 27. december 2024 til og med den 28. februar 2025.  Sidste dag for bestilling af afhentning af juletræer er den 23. februar 2025. 

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google