Et optikerbesøg blev Henriettes dødsdom: ”Tro ikke, at det er alderen, der trykker”

Henriette Sankel er nået over halvvejs til de 100 år, og hun ved godt, at det betyder, at bevægeapparatet kan begynde at knirke og synet svigte. 

Det bekymrer hende derfor heller ikke synderligt, da det begynder at blive svært for hende at stille skarpt med øjnene. 

Hun køber billige læsebriller i supermarkedet og accepterer, at det nu er der, hun er nået til i livet.

En beslutning, der skal vise sig at få store konsekvenser for Henriette Sankel senere hen.

Et optikerbesøg, der ender på skadestuen

Efter en rum tid med læsebriller og et syn, der svigter mere og mere, beslutter Henriette Sankel, at nu er det nok tid til at få kigget ordentligt på det.

Hendes egen læge har sommerferie, og øjenlægerne, hun opsøger, har flere måneders ventetid, så hun beslutter at starte med en tur til optiker.

Henriette har ikke været længe til undersøgelse, før optikeren har en alvorlig besked til hende, fortæller hun:

- Henriette, du skal ikke have briller i dag. Du skal køre direkte på skadestuen.

Optikerens bange anelser viser sig at holde stik, og allerede ved midnatstid samme aften, har Henriette en kræftdiagnose. Hun har en kræftknude i venstre øje.  

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Selvom hun hurtigt bliver opereret og får behandling med radioaktive stave i øjet, så kan det desværre ikke redde hendes liv. 

Kræften har spredt sig, og hun er blevet fortalt, at i følge statistikker, så har hun godt fem år tilbage at leve i.

En tid som Henriette Sankel har besluttet at få det maksimale ud af.

Et liv uden længde, kan godt have dybde

Det har en professor forklaret hende i starten af kræftforløbet, men det er ikke noget, som Henriette gider at finde sig i. 

- Der er nok lidt en djævel i mig. Jeg er nede fra Falster af, og vi finder os ikke i at blive fortalt, hvad vi kan og ikke kan, fortæller hun med et grin.

Og derfor kommer Henriette stadig flittigt i den lokale Golf Klub - 'CGC - Copenhagen Golf Club'.

Og selvom alle svingene måske ikke er helt, hvad de har været, så fungerer golfklubben også som et helt særligt fristed, hvor hun kan få sygdommen lidt på afstand:

- Golfklubben er et lækkert lille fristed med en ekstra familie, som jo ikke har følelserne i klemme, som meget andet familie kan have, i en situation som min, siger hun. 

Men foruden at skabe frirum, så giver golfspillet også dybde og mening til Henriettes nu kortere liv. 

Hvilket også er hovedårsagen til, at Henriette har valgt at dele sin historie. Hun føler, at nogle mennesker spilder tiden på at have ondt af sig selv.

Hun siger således:  

-  Mine første tanker var: "Hold da op, jeg skal ikke se mit barn blive gift. Jeg skal ikke se hendes børn. Jeg ser hende måske ikke engang blive færdig med sin uddannelse".

- Men efter to dage tænkte jeg, at nu kunne det være nok. Det er ikke en konstruktiv følelse at have selvmedlidenhed, det er ikke noget, man kan bruge til noget som helst.

Og derfor er Henriettes ultimative råd også at finde glæde i de små ting hver eneste dag: 

- Stil dig ud til spejlet hver aften, og i stedet for at gå i seng med sorte tanker, så find de tre ting, der fik dig til at smile eller tænk på en god sang i radioen, som gav kroppen lyst til at danse. Jeg ved ikke, hvad det er, men for os alle sammen er der gode ting hver dag, siger hun.

Og selvom Henriette Sankel i dag har accepteret sin skæbne, håber hun, at hendes tidlige død alligevel ikke bliver helt forgæves, forklarer hun:

- En af de ting jeg kan gøre, for at det her liv ikke bliver forgæves, er at råbe op til alle dem, der nærmer sig reparationsalderen. Lad nu være med bare at tro, at det er alderen, der trykker. Gå nu ned og bliv sikker på, at det er alderen, der trykker.

Du kan møde Henriette Sankel i videoen øverst i artiklen, hvor vi er taget med hende på besøg i golfklubben.