Slut med menneskenavne i Zoo
Dyrene i Zoologisk Have i København vil ikke længere få tildelt menneskenavne.
Det er den lille næsehornsunge Pilan et godt eksempel på. Pilan er helt bevidst ikke er et menneskenavn. Næsehornet har fået navn efter den Sydafrikanske nationalpark Pilanesberg, fordi det lille næsehorns mor stammer fra Pilanesberg.
De fleste husker nok balladen om giraffen Marius, der blev aflivet i Zoologisk Have. En af årsagerne til, at sagen om Marius fik så stor international opmærksomhed, kan skyldes, at giraffen havde et drengenavn.
Dyrene i Zoologisk Have vil derfor ikke længere få menneskenavne. Det har Zoologisk Have besluttet, og samtidig har man udarbejdet en navnepolitik for havens dyr.
Hvad må dyret så hedde?
Herunder kan du se Zoologisk Haves generelle kriterier for et dyrenavn:
o Dyret skal kun have ét navn.
o Dyret skal ikke have kælenavn udover sit rigtige navn, fx må Wintida ikke få kælenavnet Winnie!
o Navnet skal være mundret og nemt at udtale.
o Navnet skal bestå af max. 3 stavelser.
o Navnet skal adskille sig tydeligt fra andre dyrenavne i flokken/gruppen, fx ikke Max og Pax.
o Navnet skal have et KLART formidlingsmæssigt sigte, og dermed skabe konkret afsæt for en formidlingshistorie om emner, som er generelle for arten, og ikke kun specifikke for det enkelte individ.
o Navnet bør tage udgangspunkt i artens geografi, habitat, zoologi og/eller kulturhistorie.
o Navnet må ikke have en stødende betydning på andre sprog.
Navnepolitikken gælder selvfølgelig ikke dyr, der er så gamle, at de er navngivet længe før den nye navngivningspolitik, oplyser Zoologisk Have til TV2/ Lorry.
Er det en god idé, at droppe menneskenavnene? Deltag i debatten på vores facebookside