Skjult optagelse: Lennarts hjælp blev fjernet for at spare ressourcer

En psykisk syg mand med hjerteproblemer skulle tilses hvert kvarter. Da han blev fundet død, havde ingen tjekket til ham i over fire timer. Skjulte optagelser viser, at kommunen fjernede hans faste tilsyn på grund af økonomi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Hør lydoptagelsen mellem Lennarts familie og Albertslund Kommune i videoen øverst i artiklen. Vi har valgt at sløre kommunens medarbejdere, da vi ikke er interesseret i at "hænge" enkelte personer ud. Derfor er visse dele af lydoptagelsen forvrænget.

Den 3. januar i år døde 51-årige Lennart Henriksen på en kold terrasse på et plejecenter i Albertslund kommune.

Da han døde, var han ikke blevet tilset i over fire timer. Det til trods for, at der i samråd med hans praktiserende læge var lavet en anbefaling om, at han skulle tilses hvert kvarter på grund af et meget svækket helbred.

Nu viser en skjult lydoptagelse, at Lennart Henriksen faktisk til at starte med fik tildelt en fast ekstra nattevagt, der skulle holde øje med ham.

Lydfilen stammer fra et møde imellem Lennart Henriksens pårørende og ansatte i Albertlund kommune.

Der er sagt til jer, at han skal være under tilsyn. Hvorfor er han ikke under tilsyn på det her tidspunkt?

— Lennart Henriksens bror, Klaus Henriksen, til Albertslund Kommune

På mødet bekræfter en af de kommunale medarbejdere overfor familien, at Lennart Henriksen de første dage, han boede på kommunens rehabilitering, havde en person tilknyttet, der holdt øje med ham.

Medarbejder fra Albertslund Kommune:

- I starten sætter vi jo også noget fast vagt på, for ligesom at tage en vurdering af, hvor er Lennart henne.

Udtalelsen kommer som svar på et spørgsmål stillet af Klaus Henriksen, som er Lennart Henriksens bror.

Til mødet med kommunen fortæller han, at han var med, dengang Lennart Henriksen blev visteret til at bo på rehabiliteringen, kort før han døde.

Lennarts bror, Klaus Henriksen:

- Sygeplejersken (fra Lennarts tidligere bosted, red.) siger til visitatoren: Han er dødsyg, Lennart skal være under en eller anden form for kontakt i hvert fald hver halve time, og så undrer vi os over, at mindre end 14 dage efter, så er der ikke noget som helst på ham. Hvor er den der gået tabt?  

Lennart Henriksen fik medicin mod psykiske lidelser og havde også hjerteproblemer.

Hans dårlige helbredssituation er netop årsagen til, at han bliver flyttet til Albertslund Kommunes rehabiliteringscenter.

Det private bosted Huset, som Albertslund Kommune havde visiteret ham til i Bagsværd, var nemlig ikke i stand til at sikre, at han blev tilset i det nødvendige omfang. Bostedet havde igennem et stykke tid presset på, for at kommunen skulle finde et mere passende tilbud til Lennart Henriksen.

Vi har modtaget denne mail fra bostedets leder, Andreas Cavling:

- Han var i en tilstand, hvor konstant opsyn var påkrævet. Ellers kunne hans helbredssituation være alvorligt truet. Denne konklusion nåede vi til i samarbejde med Lennarts praktiserende læge. Derfor orienterede vi også på overdragelsesmødet kommunen om, at Lennart som minimum skulle tilses hver 15. minut, står der i mailen.

Det var på terrassen her ved rehabiliteringscenteret i Albertslund Lennart Henriksen blev fundet.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Mødet, hvor den skjulte lydoptagelse blev lavet, er kommet i stand på foranledning af Albertslund kommune.

Familien klagede til kommunens borgerrådgiver over det forløb, Lennart Henriksen var igennem. På mødet ville de kommunale medarbejdere besvare de spørgsmål, som de pårørende rejste i klagen.

Lydfilen viser tydeligt, at de pårørende var meget berørte af det, der er sket:

Lennarts bror, Klaus Henriksen:

- Der er ikke nogen, der ser til Lennart i fire timer, imens han ligger derude og er død. Vi skal gå med den her resten af vores liv. Hvis han nu har fået et hjerteanfald og et eller andet sted kunne have været reddet, hvis der var en, der var kommet ud og havde tjekket til ham.

På lydfilen høres det, at Lennarts bror insisterer på at få svar på, hvorfor hans bror er blevet efterladt alene på trods af den tydelige anbefaling om, at han skal tilses.

Lennarts bror, Klaus Henriksen:

Der er sagt til jer, at han skal være under tilsyn. Hvorfor er han ikke under tilsyn på det her tidspunkt?

Albertslund Kommune:

- Altså man kan sige… man har aftalt på visitationsmødet, omkring at han skal tilses hver halve time eller deslige. Men det er ikke ensbetydende med at det er de rammer, som vi kan understøtte over på rehabiliteringen.

Lennarts bror:

- Hvem træffer den beslutning?

Albertslund Kommune:

- Arh… men det har vi besluttet. Det er en beslutning, der er taget på baggrund af hvilken normering, man har. Det er jo de penge, vi har fået til budget. Og så beslutter vi, hvor mange mennesker, der skal på arbejde til hvor mange mennesker.

Lennart Henriksens søster Louise Henriksen undrer sig over, at hendes bror kunne ligge uden tilsyn i fire timer.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

På trods af, at det er aftalt på kommunens visitationsmøde, at Lennart har brug for konstant opsyn, bliver nattevagten, som var tilknyttet Lennart Henriksen, altså fjernet få dage, efter at han flytter ind på rehabiliteringen i Albertslund.

Men heller ikke plejecenterets faste nattevagt ser til Lennart Henriksen i løbet af det tidsrum på fire timer, hvor han befinder sig på den vinterkolde terrasse.

I obduktionsrapporten, som blev foretaget efter dødsfaldet, står der, at personalet sidst havde kontakt med Lennart ved midnat.

Her havde Lennart råbt om hjælp. Men det fik ikke personalet til at holde et ekstra øje med Lennart.

Det fremgår ellers af de skjulte lydoptagelser, at det er fast rutine for nattevagten at gå to runder på afdelingen i løbet af natten, for at sikre sig at alt er om det skal.

Albertslund Kommune:

- Man går sine runde derover, når man møder kl. 01. Og så tager man klokker. Det vil sige, alle dem, som ringer efter én eller skal på toilettet. Eller skal have vand. Noget mad eller… har ondt. Og så går man fra stue til stue. Og så kører man igen sin runde mellem kl. 3 og 4.

Familien undrer sig derfor over, hvorfor ingen har set til Lennart på de to runder.

På mødet med kommunen spørger familien også ind til, hvorfor rehabiliteringens ansatte ikke har ringet efter lægehjælp. Familiens oplevelse var, at Lennart Henriksen i den sidste tid fik det dårligere og dårligere.

Lennarts mor:

Det er jo igen jeres faglighed, som skal kigge lidt på ham og sige... 1813! Han har det ikke godt, I er nødt til at komme. I er nødt til at gøre noget!

Albertslund Kommune:

Det er fordi… ehm… min erfaring er, at hvis man ringer 1813, og de ved, at han er udskrevet om fredagen. Og at han ikke har ændret sig i sin tilstand. Så går de bare igen…  

Det har ikke været muligt, at få ansvarlige fra Albertslund Kommunes Socialforvaltning til at udtale sig om sagen.

Kommunen henviser til, at de har tavshedspligt, fordi det er en personsag.

TV 2 Lorry har fået følgende udtalelse fra presserådgiver i Albertslund Kommune, Janus Enemark Nissen:

- Det er utvivlsomt en ulykkelig sag, og vi har stor forståelse for familiens sorg. Ovenpå at familien tog kontakt til borgerrådgiveren med en række spørgsmål, har vi holdt møde med familien og gennemgået forløbet. Derudover er sagen vanskelig for os at gå nærmere ind i, da det drejer sig om oplysninger i en afdøds personsag.

Men Lennart Henriksens familie sidder stadig uforløste tilbage og savner stadig et fyldestgørende svar på, hvordan Lennart Henriksen kunne ligge i fire timer, uden at nogen opdagede det.

Og så savner de også en reel undskyldning.

- Det ville hjælpe os pårørende, hvis der var nogen, som sagde: 'Det var mit ansvar.' Altså erkende, at de havde lavet en fejl, siger Lennarts søster, Louise Henriksen.

Link kopieret!

Seneste nyt

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google