Det skriver Nordsjællands Politi på X.
De to anholdte mistænkes i drabssagen, og de blev anholdt på to forskellige adresser i Nordsjælland, oplyser politiet. Begge er kendt af politiet.
Samtidig er en tidligere anholdt i sagen - en 27-årig mand - løsladt af politiet uden at have været i grundlovsforhør, skriver politikredsen videre på X.
- Efterforskningen er i et tidligt stadie, og der pågår en massiv efterforskningsindsats, lyder beskeden.
Drabet på den 23-årige skete mandag mellem klokken 22.40 og 23.15 ved Søndervangshallen i Birkerød. Den 23-årige blev dræbt med knivstik.
Politiet meldte tidligere ud, at de efterforsker sagen ud fra en hypotese om, at der er tale om et internt opgør i det kriminelle miljø.