Oversigt

Seneste nyt

Drama efter slutfløjt: Brøndby-træner fik direkte rødt og er i karantæne mod FCK

Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, tabte hovedet, i sekunderne efter at de blågule mandag aften havde tabt 0-1 til AGF i Superligaen.

Efter slutfløjtet tog Jesper Sørensen således fat i kraven på AGF-spilleren Felix Beijmo, og det blev takseret til et direkte rødt kort.

Cheftræneren var kølet ned igen, da han i TV 2 Sports studie lagde sig fladt ned.

- Han (Beijmo, red.) gør ikke noget forkert. Jeg dummer mig her. Jeg må ikke tage fat i en modspiller, selvfølgelig må jeg ikke det, siger Jesper Sørensen til mediet.

I første omgang gik han blot ind på banen for at sige tak for kampen til kampens dommer og AGF-spillerne, fortæller han.

Men ifølge Jesper Sørensen siger Felix Beijmo noget til ham, inden han tager fat i Aarhus-spilleren.