Minut for minut: Det her er Danmarks største og vildeste røveri nogensinde

Ved 04.30-tiden den 10. august 2008 ringer telefonen på politigården i Albertslund. 

- Det er politiet, siger en mandlig betjent.

- Ja, hej, det er Rikke fra G4S.

- Dansk Værdihåndtering, siger G4S-kvinden, på Kornmarksvej 8-10 i Brøndby.

- Ja?

- Der har jeg fået sådan et overfaldstryk ude fra et par tyverialarmer.

- Overfaldstryk på Dansk Værdihåndtering? 

På optagelsen af samtalen kan man næsten høre betjenten rette sig op: 

- Og hvad tid har du fået den?

- Den har jeg fået 04.38, svarer Rikke.

- nuuul-fiiire-ooote-og-tredive, noterer betjenten.

- Det passer faktisk ikke, for... begynder Rikke, men bliver afbrudt.

- De er i gang derude! De er i gang derude! Den er god nok! Betjentens stemme dirrer.

- Vi kører nu, siger betjenten.

TV 2 Kosmopol har lavet en dybdegående gennemgang af Danmarks vildeste røveri. Artiklen fortsætter efter videoen.

Rikke smider røret på, men betjenten får ikke gjort det samme. Båndoptageren fortsætter. I baggrunden kan man høre en kvindestemme kalde alle patruljer på radioen: 7-91, 7-91.

Den mandlige betjents stemme kommer tilbage. Højlydt: 

- Peter, du er nødt til... du er nødt til... arh, men Peter, så må vi sgu køre en bil gennem den port!

Den mandlige betjent taler til en patruljevogn i parkeringskælderen. Patruljebilen kan ikke komme ud. Udkørslen er blokeret af en brændende skraldevogn, svarer patruljen.

Betjenten kommer tilbage i røret:

- Okay, okay. Jeg kan se tre. De er kørt igennem muren med et eller andet, siger han. 

På vagtcentralen stirrer alle kollegaer nu på liveoptagelser fra en bygning få kilometer væk, hvor der lige nu er støv over det hele i et hvidt lokale.

På den stadig rullende båndoptagelse kommer en betjents stemme tættere på: 

- For helvede da. For heeel-vede da! siger hun. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

04:39

Luften i rummet er tåget, er fyldt med brunlig støv og gulvet er oversået med murbrokker. 

De maskerede mænd får momentvis stirret tilbage på overvågningskameraet, mens de går rutinemæssigt ind og begynder at flå penge ned i store sportstasker. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Synet efterlader betjentene på politigården i Albertslund måbende tilbage.

Mændene er iført kedeldragter, elefanthuer, skudsikre veste og en af dem bærer verdens mest udbredte militære angrebsvåben; et AK-47-gevær.

Et angreb på en af landets største værdihåndteringscentraler er i gang.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Planlægningen var i gang længe før

Tre uger før, lørdag den 19. juli 2008 klokken 18.49, registrerede fyr- og kedelproducenten Milton en alarm på lageret. 

En rumføler, der med stor sensitivitet registrerer bevægelse i et lokale, var blevet oversmurt med en pastalignende substans, men intet var stjålet.

En uge senere, lørdag den 26. juli klokken 17.51, fik G4S igen en alarm. Et vindue stod åbent.

Et døgn senere, søndag aften, indløb endnu en alarm. 

Da lagerchefen mødte på arbejde mandag morgen, kunne han se, at ubudne gæster havde rykket en række massive, tre meter høje, blå stålreoler, så væggen ind mod nabovirksomheden stod blottet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Nogle kasser var flyttet, så de skyggede for en indbrudscensor ved døren, og oppe på plexiglasset var et ovenlysvindue ødelagt. Ikke stort nok til at en person kunne komme igennem, men stort nok til, at en genstand kunne sænkes ned gennem vinduet.

Lagerchefen ringede til Københavns Vestegns Politi.

Politiet kom med det samme, da lagerchefen nævnte, at Milton deler væg med en af de dyreste pletter på politikredsens kort. Dansk Værdihåndtering. 

Politiet fik færten af noget

Bent Isager-Nielsen er tidligere efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi og ledede efterforskningen af røveriet mod Dansk Værdihåndtering, der dengang håndterede og opbevarede millioner af kroner i kontanter fra og til butikker og virksomheder i hovedstadsområdet.

Han kan tydeligt huske, da meldingen fra Milton kom ind på stationen.

- Der var nogen, der havde set nogen gå oppe på taget, der var blevet set en gummiged komme kørende i nærheden, som var stjålet i Ishøj, så der var nogle indikationer på, at noget måske var på vej, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Derfor tog politiet en - på det tidspunkt - kontroversiel beslutning. 

De satte online videoovervågning op hos Milton og Dansk Værdihåndtering, så politiet kunne følge med live, hvis der nu skulle ske noget. 

Og det var lige præcis det, der skete. 

Nu går det løs

Klokken 02.52 den 10. august 2008 registreres via overvågning den første puslen udenfor.

To personer bevæger sig forsigtigt hen til en aluminiumsfarvet vognport med en almindelig dør til venstre for den. De lyser ind med kraftige lommelygter og afsøger rummet med lyskeglerne i flere minutter. 

Men de går væk igen. Indtil 04:34.

En hættetrøjeklædt mand svinger et koben mod nederste rude i døren. To mænd klemmer sig igennem den smadrede rude og afsøger portens ramme for en knap.

Han finder, hvad han søger, og porten glider op. Miltons lagerhal står nu pivåben for indtrængen.

Klokken 04.35 kører en gul maskine ind i lagerhallen. Maskinen er et bæst. En 22 ton dieseldrevet brutalis pakket med 282 hestekræfter, designet til det groveste gravearbejde på en byggeplads. Maskinen er stjålet få timer forinden fra netop en byggeplads. 

Alene skovlen på denne Ljungbymaskin 2240 ser ud til at æde en Fiat 500 til morgenmad. 

Maskinen drejer skarpt til venstre. Med retning mod den blottede væg i Miltons lagerhal. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

I et prostende hos af sort dieselos slipper føreren bremsen, og gummigedens 22 ton brager ind i væggen. Den hopper på stedet. Der sker ingenting.

Men bæstet er besat. Igen og igen brager den ind i væggen mellem Milton og Dansk Værdihåndterings pengeboks. 

I næsten et minut foregår denne seance. På den anden side af væggen falder plader ned fra loftet. Puds og cementbrokker vælter ind i lokalet, mens støvet, i takt med bragene fra den anden side, danser i luften.

Klokken 04.39 hopper en af gerningsmændene af glæde og klapper tilfreds i hænderne. 

Der er hul igennem.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kaos: 11 brændende skraldebiler

Stort set alle vogne i politikredsen er sendt afsted. Men flere må finde en omvej. 

I vejkryds i en radius af halvanden til tre kilometer fra Dansk Værdihåndtering står skraldebiler og brænder.

Og flere patruljer melder ind, at de er punkteret, de har fået partisansøm i dækkene. 

Faktisk står der 11 brændende skraldebiler rundt omkring i Storkøbenhavn. Det er rent kaos.

Vagtchefen forsøger at tænke klart. Der er medarbejdere - og potentielle gidsler - inde på Dansk Værdihåndtering. Hverken de eller hans egne folk må bringes i fare ved en skududveksling - og specielt ikke mod et AK-47-gevær.

Allerhelst skal røverne blokeres i deres flugt. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Inde i bankboksen arbejder fire mænd i kedeldragt hurtigt. De rager pengekassetter og bundtede sedler ned i store sportstasker. 

De fire mænd scanner lynhurtigt, hvor de store sedler er. De går minutiøst udenom 50-kronesedlerne. De vejer for meget, og er ikke det værd.

De store mænd går nærmest i knæ under vægten af pengene. En million kroner i 1000-kronesedler vejer 1,14 kilo. Taskerne ser ud til at veje 40-50 kilo hver, og små pakker med pengebundter drypper ud på vejen.

Uden foran Miltons lagerhal holder tre sorte audi'er. Klar til at transportere pengene og røverne væk. En af røverne løber i pendulfart frem og tilbage med løse pengekassetter stablet i armene. Som pizzabakker.

Der er gået 12 minutter, siden ruden i porten blev smadret. Mændene kigger på hinanden og udveksler ord. Det er tid. 

Den sidste røver har knap nok lukket døren, før audierne speeder op. 

Klokken er 04.46:55, natten til søndag den 10. august 2008.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ville skyde vagt

Indsatslederen på en Lima 10-bil er den første patrulje, der ankommer til enden af Kornmarksvej i Brøndby, cirka 300 meter fra Dansk Værdihåndtering.

Det er her politiet skal samles ifølge den post-spærre-plan, der er lagt for værdicentralen. Det er en katastrofeplan, som politiet udarbejder for alle sårbare virksomheder i deres ansvarsområder.

Røverne er bevæbnet til tænderne, og de er mange. Alt for mange og for farlige til, at politiet bør køre op og vifte med hver sin lille håndpistol.  

Derfor venter indsatslederen for enden af Kornmarksvej som aftalt. Der er bare et problem.

Der er ingen køretøjer, der er nået til den østlige ende af vejen endnu.

- Nu kører de derfra, skratter det over politiradioen fra vagtcentralen.

Indsatslederen kigger op, og ser en bils forlygter bevæge sig. 

Det er en G4S-vagt, der kommer snigende, uanende om, at det er topbevæbnet røvere, der sidder i tre biler foran ham.

Han tror, det er politiet. Derfor kører han helt tæt på røverne, stiger halvvejs ud af døren for at hilse, men synker så dybt ned i sædet igen. 

Vagten får øjenkontakt med, hvad han tror er en pistol, men som faktisk er et AK-47-gevær, som sigter direkte mod hans hoved. 

Inde fra bilen trykker en af røverne på aftrækkeren.

Men våbnet jammer. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Forsvandt sporløst med 70 millioner kroner

Imens røveren prøver at fikse den dødbringende kalashnikov, har vagten forstået hentydningen. Han holder i vejen.

Vagten lirker sin bil i bakgear med livet i behold, og Audierne drøner forbi ud til Kornmarksvej. 

Røverne tøver et kort sekund, for i den ende blinker en Lima 10 med kraftige blå sirener, men den anden er fri.

Bilerne gasser kraftigt op, drejer til venstre og kører ud mod Holbækmotorvejen.

Flere patruljevogne spotter de tre meget hurtige Audier og sætter efter på motorvejen. Men røverne har et sidste es i ærmet.

De kaster hjemmelavet partisansøm ud på vejen, mens de kører over 200 kilometer i timen. 'Psssstt', siger det få sekunder efter. 

Nogle punkterer, mens andre patruljer simpelthen giver op, fordi farten er for høj. 

Og så kører røverne videre ud i det tidlige daggry. Med over 70 millioner kroner i bagsmækken. Sporløst forsvundet. 

Dette var første del i fortællingen om Danmarks største røveri. Næste del handler om, hvordan politiet med uhørte metoder opklarede sagen. Anden del finder du herunder: