En mand skribler tal på en stak papirer. Først skriver manden et ettal, streger det ud, så et 10-tal og så 14. 

Mændene tæller penge. Og tallene er millioner. 

De sidder i en stue på Sjælland, bænket omkring et sofabord i et hjem, der ikke er egnet til at bo i længere.

TV 2 Kosmopol har lavet en dybdegående gennemgang af Danmarks vildeste røveri på Youtube. Artiklen fortsætter efter videoen.

Der er beskidt i stuen. Gulvet klistrer, hjørnerne er fyldt med affald og der lugter klamt.

På et tidspunkt tænder en af mændene for fjernsynet. Nyhederne handler kun om røveriet mod Dansk Værdihåndtering fra i nat.

De, der jagter dem, fatter intet, de er helt på bar bund, læser de på tekst-tv.

Hva' nu?

Efterforskningschef ved Københavns Vestegns Politi, Bent Isager-Nielsen gør som stort set hele afdelingen for organiseret kriminalitet: klør sig i nakken.

Af ærgrelse over nærmest at have forudset, at Danmarks største kup ville komme. Og af overvældelse.

Afdelingen sidder i forvejen og efterforsker, hvad der dengang var det største røveri i Danmark mod værdihåndteringsvirksomheden, Loomis, begået i april 2008, hvor røverne kom afsted med 62 millioner kroner.

Alene at få efterforskningen i gang på Dansk Værdihåndtering er en gigantisk opgave.

Måske venter års detektivarbejde.

Og politiet står med røv og nøgler på pænt dansk. 

- Vi blev slået på dagen, røverne var kommet væk med et rekordstort udbytte, og vi stod tilbage og sagde: Hva' nu? Siger Bent Isager-Nielsen til TV 2 Kosmopol.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Politiet er pludselig kommet ind på banen i en kamp, hvor røverne har vundet første halvleg. 

At dømme efter de rå kendsgerninger leder politiet efter mindst 15, formentlig 20 sammensvorne røvere. Ud over de seks mænd, der lavede selve røveriet, må der, ræsonnerer politiet, have været mindst en chauffør per skraldebil. 

Røverne satte ild til 11 skraldebiler på røvernatten den 10. august 2008. Og samtlige lastbiler blev stjålet blot få timer inden røveriet.

Men bilerne indeholder ingen DNA-spor, og der er heller ikke fundet noget nævneværdigt på gerningsstedet.

- Det er altså ikke 'Hassan Ben Skurk' og 'Brian Bøv' nede fra Albertslund Torv, der har gjort det her. Det er helt oppe i en anden liga, siger Bent Isager-Nielsen til TV 2 Kosmopol.

Derfor tyer Københavns Vestegns Politi til hjælp i medierne.

Og danskerne vil gerne hjælpe. Meget gerne. Telefonerne kimer på politigården i Albertslund hele søndagen. Så mange, at politifolk sidder i henvendelser til halsen.

- Der kom jo hundredvis af henvendelser, hvor det var meget vigtigt for betjentene at træffe det helt rigtige valg. En forkert prioritering kunne have store konsekvenser, siger Bent Isager-Nielsen.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Kæmpe fund

Det første rigtige gennembrud kommer mandag, hvor røveriet endnu blot er 24 timer gammelt.

En driftsleder, der arbejder i en lille grusgrav 30 kilometers kørsel vest for København opdager, at indkørselsbommen er blevet udstyret med en fremmed kædelås. Igen.

For 14 dage før, var der sket det samme. Og de 40-fods containere, der normalt fungerede som opbevaring for firmaets mindre maskiner, har også fået nye låse på, samme låsetype som de originale dog, men ingen i firmaet havde bestilt dem.

Nogle fremmede havde virkelig fået ejerfornemmelser over grusgraven.

Derfor ringer driftslederen til politiet. 

- Da jeg hørte om henvendelsen, tænkte jeg: Ja og? Men held og erfaring følges ad, og derfor traf efterforskningslederen på sagen det rette valg og sagde: Vi skal have nogle folk ud at kigge på det der, siger Bent Isager-Nielsen.

En time senere ringer telefonen på efterforskningskontoret. Efterforskerne i grusgraven er oppe at køre. De har fat i noget.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Inde i containerne finder politiet tre Audier på stjålne nummerplader. Den ene nummerplade matcher den, man kunne se på overvågningsbillederne fra røvernatten. I containerne finder politiet også to skudsikre veste.

- Med det samme var man klar over, at det her, det har noget med Dansk Værdihåndtering at gøre, siger Bent Isager-Nielsen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Taget på fersk gerning

- Hvorfor er de ikke brændt af?

- Er det, fordi de vil hente dem igen? Mange sagde nej; de henter dem selvfølgelig ikke igen. Det ville jo være alt for risikabelt, siger Bent Isager-Nielsen. 

Men det var lige, hvad der skete.

Klokken har knap passeret 17, da en mørk Audi trækker ind fra landevejen og bremser op foran bommen til grusgraven. Knap en uge er gået siden røveriet mod Dansk Værdihåndtering.

En mand i 40'erne iklædt jeans og habitjakke stiger ud og henter noget i baggagerummet.

En boltsaks med lange arme. Manden går stålsat mod den store kædelås på bommen, klemmer sammen om håndtagene på boltsaksen og går helt ned i knæ som en sumobryder-parodi. Kæden springer, da han lægger hele sin kropsvægt i. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Frem af skjulene fra den anden side af grusgraven, kommer yderligere fire mænd hen til containerne. De har passeret et minelandskab af hestepærer for at komme frem.

Politiet bliver hevet ud af deres hi. I næsten en uge har de haft døgnovervågning på containerne. Nu sker der endelig noget. 

De fire mænd har friske nummerplader med og går tjept i gang med at kode låsene på containerne op.

Da døren til den ene container går op, titter den største af mændene om dørens kant. På overvågningsbillederne kan man se overraskelsen forplante sig hos den muskuløse herre. 

Det smitter. Nu står alle fire mænd og kigger på en gabende tom container.

Hurtigt flår mændene den anden container op - også tom. 

De laver spørgende, febrilske fagter til hinanden, mens de tripper.

De giver op, samler de løse nummerplader op og trasker op mod indkørselsbommen. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Plot twist

Politiet står i et dilemma. Skal mændene anholdes nu? Eller skal man - med risiko for at tabe alt på gulvet - se, hvor mændene kører hen?

Mulighed nummer to bliver taget i et splitsekund. Det kunne godt føre til noget, det her. 

- Den beslutning blev helt afgørende for sagen, siger Bent Isager-Nielsen.

Alle gerningsmændene sætter sig resigneret og forvirret ind i den mørke Audi, der holder ved landevejen og kører afsted mod København.

I ly af den dovne morgentrafik, følger biler med civilt politi efter den mørke Audi.

Den habitklædte mand sætter de fire andre mænd af ved Sydhavn Station, hvor de tager toget ind mod Scandic Hotel i København. 

Her slår politiet til i en storstilet anholdelsesaktion mod fire af mændene.

Men den habitklædte mand er i mellemtiden til politiets store overraskelse kørt tilbage mod Sengeløse med retning mod grusgraven.

Landevejen ved Sengeløse er frodigt bevokset med højt græs og træer i begge sider.

Så der sker det, der ikke må ske. Vejen svinger blødt et par gange, og Audien forsvinder. 

Politiet er rådvilde. De forstår det ikke. Der er sgu da ikke så mange veje, man bare kan forsvinde på, spørger de sig selv?

De har tabt ham. Men kun kort. For Audien dukker pludseligt op igen fra en indkørsel til en ældre, gul gård og kører tilbage mod København.

Politiet tør ikke tage flere chancer og anholder den habbitklædte mand på en tankstation i Karlslunde.

Men den gård rumsterer inde på Politigården i Albertslund.

Hvad laver han derinde? Spørger efterforskningslederen sig selv, da han får nyheden.

En patrulje sendes ud til gården. Det kunne jo være, den havde noget med røveriet at gøre.

Her rammer de jackpot.

Den klamme røverbule

Inde på gården bor en fordrukken far og en søn på kant med loven. 

Politiet kan hurtigt konstatere, at der er rigtig mange ulækre genstande på stedet, og det virker helt uoverskueligt til at starte med. Det tager hele 30 mænd to døgn for at ransage hele gården.

Men det er det værd.

For et rum vækker opsigt så snart, det er brudt op. Et lille opbevaringslokale i et hjørne af gården skal vise sig at indeholde alt, hvad politiet har søgt efter.

Politiet finder tre AK-47-rifler med magasiner til, et oversavet jagtgevær, en bombedetonator, tre skudsikre veste, kedeldragter, elefanthuer, en pose med pukkodekort til svenske mobiltelefoner og en Glock-pistol.

Artiklen fortsætter efter billedgalleriet.

Ude i haven foran gården kan man se, at nogen har tændt bål der for nylig. Men flere genstande er ikke brændt ordentligt. 

Her dukker stumper af armeringsnet, som kan klippes til partisansøm op, og en håndskrevet seddel med udvalgte cifre fra 1 op til 60, som folk der tæller penge kunne tænkes at gøre.

- Da vi fandt ud af, at det var her, de var, var der mega meget optur. Nu kunne efterforskningslederen og hans mænd igen arbejde på kaffe og smøger, siger Bent Isager-Nielsen.

En landeplage i Sverige

Da Bent-Isager Nielsen i midten af 00'erne sad på sin stilling som leder af kriminalpolitiet på Frederiksberg, skuede han med jævne mellemrum til Sverige og sagde: Hoold da kæft! Det er godt, vi ikke har den slags i Danmark.

Sverige var ramt af en plage, som ikke fandtes andre steder i Europa. 224 pengetransporter og pengedepoter var blevet overfaldet på dramatisk vis fra 1998 til 2004. 

En ilde flatterende europæisk førsteplads indtog vores naboer for flest røverier per indbygger de år. 

Noget tydede på, at det var særligt udbytterigt at ernære sig som værditransportrøver i Sverige. Næsten 500 millioner svenske kroner fik røverne med sig, fem gange så meget som det samlede udbytte i Danmark. Få røverier var opklaret, og de fleste penge pist forsvundet.

Røvermanuskript

Men det spektakulære, det som nåede avisforsiderne, gjorde befolkningen rasende og utrygge og fik brancheforeningen i Sverige til at trygle de svenske politikere om for guds skyld at gøre noget. Det var måden, røverierne blev udført på. 

I august 2005 blev det svenske politi introduceret til en helt bestemt metode, mange røvere sidenhen skulle kopiere.

Før lønningsdag den 25. august klokken 04.30 om morgenen smadrede et stjålent køretøj, en knap fire meter høj gummiged gennem portene til Securitas' værdicentral i Akalla i Stockholms nordlige udkant. Værdicentralen håndterede hver dag millioner af kroner fra butikker. 

Mindst to røvere sprængte sig gennem bygningens indvendige panserglasvægge og truede de omkring ti forsamlede ansatte med automatvåben. De kom afsted med 26 millioner svenske kroner og efterlod sig både en bombeattrap og partisansøm i en stor radius.

Fire dage senere angreb tungt bevæbnede røvere en værditransport på landevejen ved Hallunda. De pressede transporten af vejen og sprængte siden af vognene i stykker med dynamit. Røverne havde forud for røveriet parkeret brændende lastbiler, smidt partisansøm og placeret bomber overalt på tilkørselsveje. 

Røverne kom afsted med to til fire millioner svenske kroner.

Faktum var, at Sverige på få år havde udviklet en type kriminelle, der var organiserede i store, men uigennemskuelige, løse netværk. De var bevæbnede til tænderne, risikovillige og indstillede på at gå hele vejen, om det så betød, man skulle skyde sig ud.

- Det var, som om de fulgte en drejebog, et manuskript, der blev gentaget. Vi skal have så og så mange mennesker, vi skal have så og så mange våben og så og så mange partisansøm, siger Bent Isager.

Det manuskript skulle vise sig at komme til Danmark, før politiet vidste af det.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Historisk lov ændrer alt

I Sengeløse står politiet med en ekstatisk følelse. De har fem af de formodede gerningsmænd, men de er ikke i nærheden af at have beviser nok, og de ved, de stadig mangler mange af hovedbagmændene.

Heldigvis for politiet var der to år før udstedt en særlig historisk lov: Logningsbekendtgørelsen.

Bag den søvndyssende titel var loven revolutionerende. 

Den pålagde teleselskaber at registrere stort set alt om en mobiltelefon: Hvornår den bliver tændt, hvor den befinder sig, fra hvem og hvorfra den modtager opkald. Stort set alt undtagen det konkrete indhold af sms'er og samtaler. 

Det er en kæmpe opgave for politiet og koster en formue. Flere millioner af teledata bliver indhentet og skal blive til den mest omfattende analyse af teletrafik i dansk politihistorie.     

Først indhenter politiet oplysninger fra de telemaster, der er placeret omkring Dansk Værdihåndtering og dernæst ved politigården i Albertslund , hvor to brændende lastbiler blev placeret. 

Da alle numrene bliver organiseret efter måneders omhyggeligt arbejde, stikker 18 telefonnumre ud. 

18 telefonnumre, der skal ende med at fælde hovedbagmændene.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Den lov var meget afgørende for hele opklaringen af sagen, siger Bent Isager-Nielsen.

Ved at klare sagen baglæns mener politiet, de har nok bevismateriale til at tiltale 16 ud af de 20 formodede gerningsmænd i 2010.                                       

15 tiltalte blev dømt for at have været medvirkende til røveriet og en enkelt for at skjule penge.

Den enkelte fik to års fængsel for at skjule penge, og de medvirkende fik mellem syv og 10 års fængsel. 

11 af gerningsmændene var fra Sverige, blot fem var danskere. 

Efterforskningslederen på sagen og holdet på 15-20 mand arbejdede i døgndrift i to år på at opklare sagen, som er noget af det største politiarbejde på et røveri nogensinde. 

- Jeg tror ikke, man kan overvurdere betydningen af, at den sag blev ordnet. Det har gjort et stort indtryk på det internationale kriminelle miljø, at det danske politi altså godt kunne klare sådan et stort røveri, siger Bent Isager-Nielsen og fortsætter:

- Og den eneste grund til, at alle gerningsmænd fik mellem 7 og 10 års fængsel var anklagemyndighedens fremragende arbejde, der fik overbevist dommeren om, at alle tiltalte skulle dømmes for at have lavet røveriet i forening, siger han.

Men i 2010 havde politiet stadig kun fundet 3,5 millioner kroner ud af de 70. Hvor var resten?

Hvor er pengene?

Julenat 2008 fik Vestegens Politi en julegave, de sent vil glemme.

Hovedplanlæggeren af hele røveriet, Tayeb S'im Rabet, besluttede at besøge sin danske kæreste efter flere måneder i excil i sit moderland, Algeriet, juleaftensdag. 

Det, Tayeb S'im Rabet ikke vidste, var, at politiet via telemaster havde overvåget ham hele vejen op igennem Europa.

I en spektakulær anholdelsesaktion på Odense Banegård blev han anholdt, og da kæresten senere blev afhørt julenat, brød hun sammen. 

Under hendes terrasse havde Tayeb S'im Rabet gravet 3,5 millioner kroner ned.

En kæmpe milepæl for politiet. Men det er så også de eneste knaster, som der nogensinde er fundet.

De resterende 66,5 millioner er forsvundet ud i systemet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

En af de andre hovedmænd bag røveriet, Steffen Andersen, har skrevet i sin bog 'Røver', at politiet aldrig vil finde de resterende penge.

- De penge er røget, drukket og kneppet op for længst. Bare så I ved det! Skriver han. 

TV 2 Kosmopol har lavet en dybdegående gennemgang af Danmarks vildeste røveri på Youtube. Den kan du se ved at klikke her: