Rasmus hjælper med at uddanne ukrainere: "Under krigen bruger de bleer som bandage"

Fysioterapeut Rasmus Sylvest Mortensen står i spidsen for undervisning af en gruppe sundhedsfaglige kolleger fra Ukraine. Siden krigens start har han selv været i Ukraine to gange. 

- Det syn, der mødte mig, da jeg første gang besøgte et hospital i Lviv, var det værste, man kan forestille sig, siger Rasmus Sylvest Mortensen til TV 2 Kosmopol.

Det var i maj sidste år, og krigen havde kun været i gang nogle måneder, og det største hospital i Lviv var allerede løbet tør for helt basale fornødenheder.

Det danske initiativ skal klæde de ukrainske kolleger på til bedre at kunne behandle de tusindvis af ukrainere, der mister lemmer under krigen.

Olga Kulisjova fra Mariupol er en af dem. Hun var kranfører i Ukraine og blev ramt af en bombe, da hun stod i sin have. 

 Hun flygtede til Danmark på krykker i april sidste år. Her har hun siden fået en protese med et knæ, der er styret af en lille computer, som hun ved hjælp af fysioterapi bliver bedre og bedre til at gå med.  

- Jeg er så taknemmelig for alt det, Danmark har gjort for mig og min søn, siger den 33-årige Olga Kulisjova til TV2 Kosmopol via en af de ukrainske deltagere på kurset, som taler engelsk. 

Foreløbig bor hun i København NV og træner med sin nye protese hver dag.

Artiklen fortsætter efter billedet.

I dag skal de sundhedsfaglige gæster fra Ukraine observere, hvordan hun går, og de skal lære, hvordan de kan hjælpe patienter som hende med at komme videre i livet som amputeret med protese.

Alene til Lviv

Første gang Rasmus Sylvest Mortensen rejste til Lviv i det vestlige Ukraine, var rejsen finansieret af en velgørenhedsorganisation, som gerne vil være anonym. 

Organisationen kontaktede Rasmus´ arbejdsgiver, Sahva, der er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler, for at få dem til at sende en mand afsted, der kunne vurdere, hvor slemt det så ud.

Rasmus tog en række billeder på sin mobil på rejsen:

- Her kan I se, at de har måttet bruge en børneble fordi de ikke havde bandager til at binde armen, der er amputeret, forklarer Rasmus.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Men det var ikke kun remedier, personalet på hospitalet i Lviv manglede. Der var også brug for faglige kompetencer til at løfte den opgave, der allerede et par måneder inde i krigen, var ved at vokse dem over hovedet.

- Det første jeg så på deres amputerede borgere, var, at de ikke havde det, som vi bruger meget i Danmark. Nemlig kompressionsbehandling af den benstump, der er tilbage, siger fysioterapeuten og fortsætter: 

- Det er ekstremt vigtigt både i forhold til sårheling, men også for at man undgår, at der kommer for meget væske ud i vævet, så man nærmest får et ballonvæv. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det gør det meget svær - og smertefuldt - at få en protese til at passe på sådan en benstump, konstaterer Rasmus Sylvest Mortensen.

Derfor gik han straks i gang med at undervise ukrainerne i at lægge stramme forbindinger omkring benstumperne.

Undervisning på WhatsApp

Efter at være vendt hjem fra Ukraine fortsatte kompressionsundervisningen på elektroniske platforme.

- Så fik jeg jo billeder fra dem, og de sagde: Prøv at se, hvad vi har gang i! Ser det her rigtigt ud? Er det den rigtige form og hvor længe skal de have det på?, fortæller Rasmus Sylvest Mortensen.

- WhatsApp glødede rimeligt meget med den slags.

Der gik ikke mere end et par måneder, så var Rasmus afsted igen. Denne gang med et team bestående af en fysioterapeut, en bandagist og en børneterapeut fra Rigshospitalet.

Også den tur var en succes, men så ændrede krigsniveauet i Ukraine sig:

-Lviv, som før havde været en meget sikker by, begyndte pludselig at blive beskudt med bomber, så vi var nødt til at indse, at vi ikke kunne komme tilbage foreløbigt. Det var for farligt, siger Rasmus Sylvest Mortensen, der også er regionschef i Sahva.

Ukrainere kommer til Danmark

Men arbejdet med at give viden til de ukrainske sundhedsfaglige var langt fra færdigt.

Derfor inviterede Rasmus og Sahva de ukrainske kolleger til at komme til undervisning i Danmark for at få hjælp til den kæmpe opgave, der venter i hjemlandet.

Efter fem dages undervisning er Kateryna Zahorodnia, der er læge, klar til at tage hjem igen:

- Jeg er afdelingsleder, og der ligger meget arbejde foran mig. Alle venter på, at jeg kommer hjem, fordi alle vil gerne have den viden, som jeg har fået her. Så jeg skal hjem og dele mine erfaringer med dem, så de også lærer, hvordan man skal gøre, forklarer den ukrainske læge.

Hurtigt tilbage til Ukraine

Faktisk er alle de sundhedsfaglige gæster nødt til at vende hjem efter fem dage - der er brug for dem i Ukraine.

De har lært en masse - og de danske undervisere, der arbejder gratis, føler sig også berigede:

- Det, vi får ud af det er en stolthed over at kunne levere noget faglighed til nogle kolleger, som virkelig har brug for det. Kolleger, som står i en frygtelig situation og råber på hjælp, slutter Rasmus Sylvest Mortensen.

FN vurderer på baggrund af erfaringer fra Irak og Afghanistan, at mere end 10.000 ukrainere vil få brug for protese og rehabilitering I forbindelse med krigen i Ukraine.