Mor udløste shitstorm mod lærer: "Jeg er ked af det"

Hun fortryder ikke sit opråb, men er chokeret over tonen, lyder det.

Foto: TV 2

Da Bonnie Meier for ti dage siden delte en video på TikTok, havde hun aldrig troet, at den ville få så meget opmærksomhed.

I videoen delte hun sin frustration over en lærer, der havde fortalt Bonnie Meiers syvårige datter, at der ikke findes hverken findes nisser eller julemand.

De seneste to dage har tusindvis af mennesker reageret på Bonnie Meiers video, og flere medier har skrevet om episoden.

Men nu sidder Bonnie Meier tilbage med en ambivalent følelse.

- Jeg har været ked af det og følt mig misforstået, fortæller hun i 'Go' aften Live'.

Flere af kommentarerne, hun har set, kritiserer læreren, og det har slet ikke været formålet Bonnie Meiers opråb, lyder det.

Hun ville slå et slag for, at små børn skal have lov til at tro på det, de vil, og at det ikke er skolens opgave at blande sig.

- For os handler det om, at vi kan få lov til at beholde vores julemagi, siger Bonnie Meier.

En samtale i klasselokale blev til mediestorm

På Bonnie Meiers TikTok følger lidt over 23.000 mennesker med i hendes videoer, der giver et indblik i forskellige hverdagssituationer. Videoer, hun tit deler, og som ikke plejer at få synderligt meget opmærksomhed, fortæller hun.

Derfor blev hun også overrasket over, hvor meget opsigt hendes opråb vakte.

- Jeg plejer slet ikke at få så mange visninger og reaktioner på mine videoer, som jeg fik på den her, lyder det.

Det kom bag på hende, at så mange har en holdning til emnet om nisser, og hun er også chokeret over den hadefulde retorik, der særligt er rettet mod læreren.

- Det havde jeg ikke regnet med, og jeg har også slettet de grove kommentarer, siger Bonnie Meier.

Og det har aldrig været hensigten at hænge nogen ud, lyder det.

TV 2 har kontaktet skolen, der ikke har ønsket at udtale sig. Skolelederforeningen og Skolelærerforeningen har heller ikke ønsket at kommentere historien. Dog har Hvidovre Kommune sendt et skriftligt svar.

Tidligere lærer reagerer

Kristian Hansen Boe er en af de danskere, der har deltaget i debatten, hvor han har udtrykt sympati for skolelæreren.

Han er selv uddannet folkeskolelærer, men valgte at stoppe som lærer i sommer. For han har selv mærket et tiltagende pres fra forældre i sin tid som lærer.

- Som lærer står man tit i et felt, hvor der kan være flere modstridende interesser. Det gør det også umuligt at stille alle tilfredse, fortæller han.

Ifølge Kristian Hansen Boe er det aldrig i orden at hænge en lærer ud offentligt.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at en af mine kolleger skal trækkes igennem det her, lyder det.

Han mener, at Bonnie Meier i stedet skulle have gået til læreren og løst det internt.

- Jeg kan ikke se, at der er nogen grund til, at det her skal sparkes op i et så højt gear, og jeg står gerne på mål for, at det er faktuelt og juridisk korrekt, det læreren har gjort, men også etisk og pædagogisk forsvarligt, lyder det.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Fortryder ikke sit opråb

Bonnie Meier fortryder ikke, at hun delte sin holdning i en video på TikTok.

Efter hun stod frem med sin historie, har flere også henvendt sig til hende, fortæller hun.

- Der er nogen, der skriver, at de har oplevet noget lignende, og det er på en måde også rart at vide, at man ikke står helt alene, siger Bonnie Meier.

Men hun er ærgerlig over, at tonen blev så grov.

- Det er altid rart at kunne starte en dialog, men det kræver også, at det foregår i en ordentlig tone, afslutter hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
Mor og søn har arvet livsfarlig sygdom, og de er ikke de eneste
22-årig deler alle sine måltider og er rørt over reaktionerne
I 118 dage var han en af de få tilbage – nu følger millioner ham

Seneste nyt

Lige nu

Uheld spærrer central hovedvej ved Hillerød

Et uheld på Isterødvejen mellem Hillerød Nord og Hillerød Øst spærrer fredag eftermiddag vejen i sydgående retning.

Det beretter P4 Trafik.

Både politi og redning er ankommet til stedet.

Link kopieret!

40-årig tilstår besiddelse af 68 kilo amfetamin

En 40-årig mand fra Amager er fredag blevet idømt ti års fængsel for besiddelse af en større mængde amfetamin samt ecstasy.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Dommen er faldet ved Retten i Holbæk, hvor den 40-årige tilstod, at han 11. april 2024 modtog 68 kilo amfetamin og 5,4 kilo ecstasy på en parkeringsplads i Ringsted.

Herefter transporterede han efter aftale med andre narkotikaen til først Tårnby Torv i én bil, hvorefter han i en anden bil sammen med en anden sigtet i sagskomplekset fragtede den ulovlige last til Svallerup Kirke ved Kalundborg.

Her mødtes den dømte ifølge sin tilståelse med en tredje person, hvorefter narkotikaen blev kørt til en landejendom syd for Kalundborg.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen. Han blev varetægtsfængslet efter dom.

Link kopieret!

Paludan er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Partistifter Rasmus Paludan er skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på Nørrebrogade i København.

Her siger partistifteren, at den gennemsnitlige IQ i Somalia er 68, og at det for en orangutang "vist nok" er 69.

Det er Københavns Byret, der fredag har fundet stifteren af Stram Kurs skyldig i forhold til videoen.

I fredagens dom frifindes Paludan for en anden anklage, som drejede sig om en video, som blev offentliggjort på YouTube-kanalen kort før jul i 2018. Retten mener, at der er "rimelig tvivl" om, hvorvidt det er Paludan, som er lagt videoen op på YouTube.

Paludan modtager dommen og vil altså ikke anke til landsretten. Anklagemyndigheden har mulighed for at anke inden for 14 dage.

Link kopieret!

Store udfordringer kan ramme myldretrafikken

Når mange tager på weekend fredag eftermiddag, kan snevejret stadig give problemer i trafikken.

Særligt Østdanmark har udsigt til et udbredt snevejr, som vil påvirke eftermiddagens trafik i Hovedstadsområdet og de mange danskere, der skal på tværs af landet.

- Eftermiddagens myldretrafik risikerer at blive udfordret med store forsinkelser på grund af snevejret, siger Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2.

Han forudser, at selv et par centimeter sne kan være nok til at give trafikale udfordringer i form af glatte veje.

- Vi så på Sydsjælland, hvordan sneen lammede trafikken i flere timer torsdag aften, lyder det fra Andreas Nyholm.

Link kopieret!

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

De seneste måneder har Jazzhus Montmartre fået flere økonomisk rygstød.

Først besluttede et samlet politisk flertal at tildele en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner. Dette lykkedes, men var betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google