TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Minut for minut: Det her er Danmarks største og vildeste røveri nogensinde

16 år efter røveriet er der kun fundet 4 ud af de 70 millioner kroner. TV 2 Kosmopol giver dig alle detaljer i to afsnit om det opsigtsvækkende røveri, som netop er blevet til en spillefilm, der går i de danske biografer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Ved 04.30-tiden den 10. august 2008 ringer telefonen på politigården i Albertslund. 

- Det er politiet, siger en mandlig betjent.

- Ja, hej, det er Rikke fra G4S.

- Dansk Værdihåndtering, siger G4S-kvinden, på Kornmarksvej 8-10 i Brøndby.

- Ja?

- Der har jeg fået sådan et overfaldstryk ude fra et par tyverialarmer.

- Overfaldstryk på Dansk Værdihåndtering? 

På optagelsen af samtalen kan man næsten høre betjenten rette sig op: 

- Og hvad tid har du fået den?

- Den har jeg fået 04.38, svarer Rikke.

- nuuul-fiiire-ooote-og-tredive, noterer betjenten.

- Det passer faktisk ikke, for... begynder Rikke, men bliver afbrudt.

- De er i gang derude! De er i gang derude! Den er god nok! Betjentens stemme dirrer.

- Vi kører nu, siger betjenten.

For helvede da. For heeel-vede da!

— Politibetjent på vagtcentralen

TV 2 Kosmopol har lavet en dybdegående gennemgang af Danmarks vildeste røveri. Artiklen fortsætter efter videoen.

Rikke smider røret på, men betjenten får ikke gjort det samme. Båndoptageren fortsætter. I baggrunden kan man høre en kvindestemme kalde alle patruljer på radioen: 7-91, 7-91.

Den mandlige betjents stemme kommer tilbage. Højlydt: 

- Peter, du er nødt til... du er nødt til... arh, men Peter, så må vi sgu køre en bil gennem den port!

Den mandlige betjent taler til en patruljevogn i parkeringskælderen. Patruljebilen kan ikke komme ud. Udkørslen er blokeret af en brændende skraldevogn, svarer patruljen.

Betjenten kommer tilbage i røret:

- Okay, okay. Jeg kan se tre. De er kørt igennem muren med et eller andet, siger han. 

På vagtcentralen stirrer alle kollegaer nu på liveoptagelser fra en bygning få kilometer væk, hvor der lige nu er støv over det hele i et hvidt lokale.

På den stadig rullende båndoptagelse kommer en betjents stemme tættere på: 

- For helvede da. For heeel-vede da! siger hun. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sådan så væggen ud inde fra Dansk Værdihåndtering
Foto: Københavns Vestegns Politi

04:39

På livebillederne træder fem maskerede mænd ind i et hvidt rum med en bankboks på størrelse med en lille garage. 

Luften i rummet er tåget, er fyldt med brunlig støv og gulvet er oversået med murbrokker. 

De maskerede mænd får momentvis stirret tilbage på overvågningskameraet, mens de går rutinemæssigt ind og begynder at flå penge ned i store sportstasker. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Synet efterlader betjentene på politigården i Albertslund måbende tilbage.

Mændene er iført kedeldragter, elefanthuer, skudsikre veste og en af dem bærer verdens mest udbredte militære angrebsvåben; et AK-47-gevær.

Et angreb på en af landets største værdihåndteringscentraler er i gang.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Hvor ved vi det fra?

TV 2 Kosmopol har indsamlet information og materiale fra disse kilder:

Et timelangt interview med tidl. efterforskningschef ved Københavns Vestegns Politi, Bent Isager-Nielsen

Kuppet (2013) Line Holm Nielsen

Røver (2015) Peter Sloth & Steffen Baadsgaard Andersen

Kriminelt - Drømmen om det perfekte kup, DR (2020)

Det mest udbredte angrebsvåben i verden, en AK-47. Dem havde røverne tre af i røveriet mod Dansk Værdihåndtering.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Planlægningen var i gang længe før

Tre uger før, lørdag den 19. juli 2008 klokken 18.49, registrerede fyr- og kedelproducenten Milton en alarm på lageret. 

En rumføler, der med stor sensitivitet registrerer bevægelse i et lokale, var blevet oversmurt med en pastalignende substans, men intet var stjålet.

En uge senere, lørdag den 26. juli klokken 17.51, fik G4S igen en alarm. Et vindue stod åbent.

Et døgn senere, søndag aften, indløb endnu en alarm. 

Da lagerchefen mødte på arbejde mandag morgen, kunne han se, at ubudne gæster havde rykket en række massive, tre meter høje, blå stålreoler, så væggen ind mod nabovirksomheden stod blottet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hullet forårsaget af gummigeden. Dansk Værdihåndtering troede hele loftet ville falde sammen, hvis man lavede sådan en manøvre - det gjorde det ikke.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Nogle kasser var flyttet, så de skyggede for en indbrudscensor ved døren, og oppe på plexiglasset var et ovenlysvindue ødelagt. Ikke stort nok til at en person kunne komme igennem, men stort nok til, at en genstand kunne sænkes ned gennem vinduet.

Lagerchefen ringede til Københavns Vestegns Politi.

Politiet kom med det samme, da lagerchefen nævnte, at Milton deler væg med en af de dyreste pletter på politikredsens kort. Dansk Værdihåndtering. 

Politiet fik færten af noget

Bent Isager-Nielsen er tidligere efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi og ledede efterforskningen af røveriet mod Dansk Værdihåndtering, der dengang håndterede og opbevarede millioner af kroner i kontanter fra og til butikker og virksomheder i hovedstadsområdet.

Han kan tydeligt huske, da meldingen fra Milton kom ind på stationen.

- Der var nogen, der havde set nogen gå oppe på taget, der var blevet set en gummiged komme kørende i nærheden, som var stjålet i Ishøj, så der var nogle indikationer på, at noget måske var på vej, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Bent Isager-Nielsen har været vidt omkring i det danske politi. Blandt andet har han været drabschef og leder for Rejseholdet.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Kosmopol

Derfor tog politiet en - på det tidspunkt - kontroversiel beslutning. 

De satte online videoovervågning op hos Milton og Dansk Værdihåndtering, så politiet kunne følge med live, hvis der nu skulle ske noget. 

Og det var lige præcis det, der skete. 

Nu går det løs

Klokken 02.52 den 10. august 2008 registreres via overvågning den første puslen udenfor.

To personer bevæger sig forsigtigt hen til en aluminiumsfarvet vognport med en almindelig dør til venstre for den. De lyser ind med kraftige lommelygter og afsøger rummet med lyskeglerne i flere minutter. 

Men de går væk igen. Indtil 04:34.

En hættetrøjeklædt mand svinger et koben mod nederste rude i døren. To mænd klemmer sig igennem den smadrede rude og afsøger portens ramme for en knap.

Nu kører de derfra

— på politiradioen til vagtcentralen

Han finder, hvad han søger, og porten glider op. Miltons lagerhal står nu pivåben for indtrængen.

Klokken 04.35 kører en gul maskine ind i lagerhallen. Maskinen er et bæst. En 22 ton dieseldrevet brutalis pakket med 282 hestekræfter, designet til det groveste gravearbejde på en byggeplads. Maskinen er stjålet få timer forinden fra netop en byggeplads. 

Alene skovlen på denne Ljungbymaskin 2240 ser ud til at æde en Fiat 500 til morgenmad. 

Maskinen drejer skarpt til venstre. Med retning mod den blottede væg i Miltons lagerhal. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Gummigeden blev stjålet få timer inden røveriet fra et byggeplads tæt på.
Foto: Københavns Vestegns Politi

I et prostende hos af sort dieselos slipper føreren bremsen, og gummigedens 22 ton brager ind i væggen. Den hopper på stedet. Der sker ingenting.

Men bæstet er besat. Igen og igen brager den ind i væggen mellem Milton og Dansk Værdihåndterings pengeboks. 

I næsten et minut foregår denne seance. På den anden side af væggen falder plader ned fra loftet. Puds og cementbrokker vælter ind i lokalet, mens støvet, i takt med bragene fra den anden side, danser i luften.

Klokken 04.39 hopper en af gerningsmændene af glæde og klapper tilfreds i hænderne. 

Der er hul igennem.

Artiklen fortsætter efter billedet.

En af røverne var parat til at skyde, hvis der nu skulle stå nogen på den anden side.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Kaos: 11 brændende skraldebiler

Stort set alle vogne i politikredsen er sendt afsted. Men flere må finde en omvej. 

I vejkryds i en radius af halvanden til tre kilometer fra Dansk Værdihåndtering står skraldebiler og brænder.

Og flere patruljer melder ind, at de er punkteret, de har fået partisansøm i dækkene. 

Faktisk står der 11 brændende skraldebiler rundt omkring i Storkøbenhavn. Det er rent kaos.

Vagtchefen forsøger at tænke klart. Der er medarbejdere - og potentielle gidsler - inde på Dansk Værdihåndtering. Hverken de eller hans egne folk må bringes i fare ved en skududveksling - og specielt ikke mod et AK-47-gevær.

Allerhelst skal røverne blokeres i deres flugt. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Skraldebilerne blev alle stjålet på røvernatten fra entreprenør firmaet, M. Larsen.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Inde i bankboksen arbejder fire mænd i kedeldragt hurtigt. De rager pengekassetter og bundtede sedler ned i store sportstasker. 

De fire mænd scanner lynhurtigt, hvor de store sedler er. De går minutiøst udenom 50-kronesedlerne. De vejer for meget, og er ikke det værd.

De store mænd går nærmest i knæ under vægten af pengene. En million kroner i 1000-kronesedler vejer 1,14 kilo. Taskerne ser ud til at veje 40-50 kilo hver, og små pakker med pengebundter drypper ud på vejen.

Uden foran Miltons lagerhal holder tre sorte audi'er. Klar til at transportere pengene og røverne væk. En af røverne løber i pendulfart frem og tilbage med løse pengekassetter stablet i armene. Som pizzabakker.

Der er gået 12 minutter, siden ruden i porten blev smadret. Mændene kigger på hinanden og udveksler ord. Det er tid. 

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Den sidste røver har knap nok lukket døren, før audierne speeder op. 

Klokken er 04.46:55, natten til søndag den 10. august 2008.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Røverne efterlod også mange penge i virvaret af støv og murbrokker.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Ville skyde vagt

Indsatslederen på en Lima 10-bil er den første patrulje, der ankommer til enden af Kornmarksvej i Brøndby, cirka 300 meter fra Dansk Værdihåndtering.

Det er her politiet skal samles ifølge den post-spærre-plan, der er lagt for værdicentralen. Det er en katastrofeplan, som politiet udarbejder for alle sårbare virksomheder i deres ansvarsområder.

Røverne er bevæbnet til tænderne, og de er mange. Alt for mange og for farlige til, at politiet bør køre op og vifte med hver sin lille håndpistol.  

Derfor venter indsatslederen for enden af Kornmarksvej som aftalt. Der er bare et problem.

Der er ingen køretøjer, der er nået til den østlige ende af vejen endnu.

- Nu kører de derfra, skratter det over politiradioen fra vagtcentralen.

Indsatslederen kigger op, og ser en bils forlygter bevæge sig. 

Det er en G4S-vagt, der kommer snigende, uanende om, at det er topbevæbnet røvere, der sidder i tre biler foran ham.

Han tror, det er politiet. Derfor kører han helt tæt på røverne, stiger halvvejs ud af døren for at hilse, men synker så dybt ned i sædet igen. 

Vagten får øjenkontakt med, hvad han tror er en pistol, men som faktisk er et AK-47-gevær, som sigter direkte mod hans hoved. 

Inde fra bilen trykker en af røverne på aftrækkeren.

Men våbnet jammer. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Røverne brugte tre Audi A6'ere til at slippe væk.
Foto: Københavns Vestegns Politi

Forsvandt sporløst med 70 millioner kroner

Imens røveren prøver at fikse den dødbringende kalashnikov, har vagten forstået hentydningen. Han holder i vejen.

Vagten lirker sin bil i bakgear med livet i behold, og Audierne drøner forbi ud til Kornmarksvej. 

Røverne tøver et kort sekund, for i den ende blinker en Lima 10 med kraftige blå sirener, men den anden er fri.

Bilerne gasser kraftigt op, drejer til venstre og kører ud mod Holbækmotorvejen.

Flere patruljevogne spotter de tre meget hurtige Audier og sætter efter på motorvejen. Men røverne har et sidste es i ærmet.

De kaster hjemmelavet partisansøm ud på vejen, mens de kører over 200 kilometer i timen. 'Psssstt', siger det få sekunder efter. 

Nogle punkterer, mens andre patruljer simpelthen giver op, fordi farten er for høj. 

Og så kører røverne videre ud i det tidlige daggry. Med over 70 millioner kroner i bagsmækken. Sporløst forsvundet. 

Dette var første del i fortællingen om Danmarks største røveri. Næste del handler om, hvordan politiet med uhørte metoder opklarede sagen. Anden del finder du herunder:

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange bliver gift på Københavns Rådhus

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I år har der været rekordmange vielser på Københavns Rådhus. Det skriver DR.

I løbet af 2024 er 7.947 par blevet viet, mens det i 2021 var 6.091 par.

Det er især udenlandske vielser, der trækker tallet op, skriver mediet.

- Mange steder i Europa er det lidt mere bureaukratisk, når man skal giftes. Men her i Danmark går det noget lettere. Alt er digitalt, og vi plejer at sige, at det hele kan klares inden for fem dage, siger Anders Reinholdt Jonsson, pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, til DR.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Uheld på Storebæltsbroen påvirker juletrafikken

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der er sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland midt på lavbroen, skriver P4 Trafik.

Der skulle holde tre biler i det højre spor, og vejhjælp er på vej.

Det betyder også, at trafikken på broen er tæt frem mod uheldet.

Uheldet sker i det tidsrum, hvor trafikken på landets veje er mest travl. Det er den mellem klokken 11 og 15.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hold afstand - kraftig brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Politi og brandvæsen er 2. juledag til stede ved en brand på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

- Giv plads til udrykningskøretøjer og hold afstand til indsatsen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Opdatering: Branden er slukket, og politiet skal undersøge stedet for at finde frem til brandårsagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Journalisten Jens Olaf Jersild er død

Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.

Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.

Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.

Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.

Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

Grøn energi som sol- og vindenergi har betydet, at danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige.

Begge elprisområder i Danmark - Vestdanmark og Østdanmark - oplevede flere timer med negative elpriser i 2024.

I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

I Vestdanmark har der været 371 timer, en stigning på 32 procent fra 281 timer i 2023.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Travl dag i vente på vejene

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der forventes julepres på vejene 2. juledag. Især fra Kolding mod København vil der være øget travlhed, oplyser Vejdirektoratet i følge Ritzau.

Især i tidsrummet mellem 11 og 15, vil der være ekstra pres på.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google