Oversigt

Seneste nyt

Skandaleramt friluftsbad tvunget til at lukke ned for i år

I mere end to år har Vestbadet - der er ejet af både Brøndby og Rødovre Kommune - været ramt af den ene ulykke efter den anden.

En omfattende renovering, der ikke rigtig spillede. En voldgiftssag mellem bygherre og entreprenør. Utætte bassiner og massive forsinkelser.

Efter to somre hvor friluftsbadet har været lukket, skulle sæsonen 2024 år være genrejsningens år. 

Og børn og voksne har da også kunne snuppe en dukkert i Vestbadet siden den 8. juli. 

Men nu er det ikoniske bad igen ramt af et ærgerligt uheld. Det skriver Brøndby Kommune på sin Facebookside: 

- Vi er ligesom mange andre steder i hovedstadsområdet blev ramt af meget store vandmasser, og det gik blandt andet ud over det teknikrum, som styrer friluftsbassinet. Regnvandet er pumpet væk, og nu skal vi have affugterne på hårdt arbejde, inden vi kan få et overblik over skaderne og reparere de installationer, som er ramt - og det tager tid.

Teknikrummet kommer ikke til at fungere på denne side af sommeren og derfor er Vestbads friluftsbad lukket for i år.