16-årige Silas er blevet opereret 38 gange - og han er ikke færdig

16-årige Silas fra Ølstykke lider af en sjælden kronisk sygdom og har tilbragt en stor del af sit liv på hospitalet. - Vi skal bare have det bedste ud af det, siger hans mor. Se første og andet afsnit om Silas her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Silas er endnu engang på hospitalet. Endnu en operation venter. Det kan ligne rutine. Men for Silas forældre bliver det aldrig helt trygt.

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 26. marts 2023, men vi synes stadig, at den er læsværdig, derfor har vi genudgivet den. God fornøjelse.

Forestil dig, at du fire-fem gange om ugen skal forbi hospitalet med din søn, som i øvrigt har gennemgået 38 operationer i sit 16-årige liv.

For Malene Ramsing Roest fra Ølstykke er det ikke svært at forestille sig. For sådan er hendes liv.

Sammen med sin mand, Carsten Roest Andersen, har hun sønnen Silas, som lider af Crouzon Syndrom. En sjælden, kronisk sygdom som betyder, at Silas' kranium ikke har kunnet udvikle sig normalt.

(Artiklen fortsætter efter billedet - sidst i artiklen kan du se anden del om Silas.)

Silas var kun få uger gammel, da han gennemgik sin første operation.
Foto: Rasmus Sylvest Mortensen

Derfor har Silas, lige siden han kom til verden, gennemgået operation efter operation, hvor der gradvist er blevet rykket rundt på kæber, øjenhuler, næseknogler og kranie for blandt meget andet at skabe plads til luftveje og til hjernen.

Og selv om det har ændret hans udseende markant, har ingen af operationerne været kosmetiske.

Ved den seneste operation fik Silas indopereret en trykknap bag sit højre øre, så han kan fastgøre et høreapparat, der sender lyden igennem knoglen og ind til det indre øre.

Det samme har han allerede fået lavet til sit venstre øre. For sygdommen betyder, at han har problemer med hørelsen, og hans ører har ikke vist sig modtagelige over for traditionelle høreapparater.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Silas, da han han havde fået indopereret det første implantat til at fastgøre et høreapparat på.
Foto: Rasmus Sylvest Mortensen

Den seneste operation var altså nummer 38 i rækken. Og på indlæggelsesdagen var der ingen nervøsitet at spore hos Silas:

- Jeg har det fint nok. Det er ikke mit første rodeo, som han siger med et smil - med henvisning til de mange andre operationer, han har gennemgået.

Men for hans forældre bliver det aldrig en vane.

- Det er lige ubehageligt hver gang, men vi forsøger ikke at vise Silas, hvor bange vi er, fortæller hans far, Carsten.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Silas sammen med sin mor, Malene, og sin far, Carsten.
Foto: Rasmus Sylvest Mortensen

De har da også grund til bekymring. For Silas liv har budt på mange ubehagelige overraskelser.

For eksempel da han i 2019 var til svømning med skolen og på en-meter-vippen fik det dårligt og faldt ned på fliserne. Og fik respirationsstop.

Silas overlevede. Men udfordringer er der stadig masser af.

For at kunne få deres liv til at hænge sammen har Malene Ramsing Roest i flere år haft orlov fra sit arbejde som bioanalytiker. Meget af hendes liv går med at køre Silas rundt til de mange hospitalsbesøg, som kommer oveni alle indlæggelserne.

På Rigshospitalet er Silas for eksempel fast gæst hos en specialtandlæge, der forbereder hans tandstilling på en stor kæbeoperation til efteråret.

Og for tiden kommer han igen og igen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, fordi en sejlivet bakterie, en stafylokok, har fundet vej til hans øre. Den prøver lægerne med alle midler at bekæmpe.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Store og indgribende operationer har gradvist forvandlet Silas' udseende. Men operationerne har ikke haft kosmetiske formål. Derimod har de handlet om at skabe plads til blandt andet hjerne og luftveje.
Foto: Rasmus Sylvest Mortensen

Man kunne måske forestille sig, at det, livet har budt dem, har slidt hårdt på Carsten og Malenes forhold. Men meldingen er den stik modsatte:

- Som par har vi en enorm kærlighed til hinanden, siger Malene:

- Carsten og jeg er virkelig, virkelig dygtige til at løse problemerne sammen og støtte op om alting sammen og være én familie.

Og Carsten er enig:

- Ja, vi er verdens bedste, siger han.

Og de nægter at give at give op.

- Det er det liv, vi er blevet tildelt, og så skal vi altså bare have det bedste ud af det. For hvis vi går og koncentrerer os om, hvor synd det er for Silas, og hvor synd det er for os og "Nej, min karriere er heller ikke blevet det, den skulle blive, og jeg havde godt nok drømt om noget andet".

- Det kan jeg ikke bruge til en fis, lyder det fra Malene Ramsing Roest.

Herunder kan du se anden del af serien om Silas, som er i tre dele.

Mens de ugentlige hospitalsbesøg fortsætter, forsøger Silas forældre at give Silas så normalt et ungdomsliv som muligt.
Link kopieret!

Seneste nyt

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google