TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

På et splitsekund blev EM-fest afløst af alvor: ”Det var et instinkt, jeg reagerede”

Fodboldfanen Mogens Grønhøj reagerede hurtigt, da han på vej mod stadion inden en af Danmarks EM-kampe overværede en anden dansk fodboldfan falde om med hjertestop.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Mogens Grønhøj fotograferet under EM i Tyskland.
Foto: Privatfoto

Når det danske herrelandshold i fodbold spiller, så er Mogens Grønhøj fra Stenløse og de af hans venner, han omtaler som "fodboldtosserne" altid på plads.

Om det er på hjemmebanen i Parken eller i udlandet.

Det var de naturligvis også ved Danmarks fire kampe ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Men selvom Mogens Grønhøj har overværet et hav af landskampe, så har skæbnekampen mod Serbien alligevel fået en helt særlig betydning for ham - vel at mærke på grund af en episode, der udspillede sig inden kampen.

Landskampsdagen lignede mange andre for Mogens Grønhøj, indtil en anden dansk fan faldt om med hjertestop.
Foto: Privatfoto

Efter den obligatoriske tur i fanzonen med øl, fællessang og march, bliver den rød-hvide fodboldfest stoppet brat og afløst af alvor.

- Da vi er omkring 100 meter fra stadion, hører jeg et bump bag mig, fortæller Mogens Grønhøj til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Jeg vender mig om og tror, han (en anden dansk fan, red.) er faldet, fordi han måske har fået et par øl for meget. Men jeg kan se, at folk panikker omkring ham. Så jeg løber derover.

Her konstaterer Mogens Grønhøj, at manden er faldet om og gået i kramper.

Jeg kan se, at folk panikker omkring ham. Så jeg løber derover

— Mogens Grønhøj

Reagerede instinktivt 

Men kort efter bliver situationen endnu mere alvorlig. Manden stopper nemlig med at trække vejret, og hans hjerte går i stå.

Med hjælp fra det tyske politi får Mogens Grønhøj skabt plads omkring manden, og inden længe er han i gang med at give den danske fan hjertemassage.

- Det var et instinkt, kan man vel sige. Jeg havde fået et par øl inden - lad os sige det sådan - så jeg tænkte meget over, om jeg kunne gøre det.

- Men jeg blev hurtigt ædru, da alvoren gik op for mig, uddyber han.

Efter få minutter sker det, som alle håber på:

Mandens hjerte begynder at slå, hans vejrtrækning går i gang, og han kommer tilbage til livet.

Så mange falder om med hjertestop

  • Hvert år rammes cirka 5000 danskere af hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til 14 personer om dagen

  • Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag cirka 14 procent (2022).

  • Hvis ingen træder til med genoplivning inden ambulancens ankomst, så overlever 1 ud af 17

  • Hvis et vidne træder til med hjertemassage inden ambulancens ankomst, så overlever 1 ud af 7

  • For personer med hjertestop, som modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden ambulancen ankommer overlever 1 ud af 3.

  • Hurtig reaktion er afgørende. Ifølge det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 50-70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter indenfor 3-5 minutter.

Kilde: Hjertestopregistrerets årsrapport 2022, Hjerteforeningen

Direkte fra ambulance til stadion

Han er - med Mogens Grønhøjs ord - naturligt forvirret, men i stand til at gengive et par personlige oplysninger. Kort efter bliver han overdraget til de ambulancefolk, der ankommer. 

- Jeg går med ind i ambulancen for at sikre mig, at det er, som det skal være, og de (ambulanceredderne, red.) får de oplysninger, de skal bruge. Og så hopper jeg ud af ambulancen igen, fortæller Mogens Grønhøj.

Spørger man Rikke Primdahl, der er chefkonsulent i Hjerteforeningen, kan det have været yderst afgørende, at Mogens Grønhøj trådte til, som han gjorde: 

- Ved hurtigt at træde til med hjerteredning inden ambulancens ankomst mere end fordoblede Mogens mandens chance for at overleve det pludselige hjertestop. Det kan være livsafgørende at handle hurtigt, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter: 

- Derfor kan jeg også kun opfordre til, at man bestiller et af vores 30 minutters Hjerteredderkurser, hvor man får en introduktion til, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude.

Trods den dramatiske hændelse valgte Mogens Grønhøj efterfølgende at fortsætte kursen mod stadion med sine fodboldtossede venner for at overvære skæbnekampen på grønsværen.

- Vi talte meget om episoden i vennegruppen efterfølgende. Det kunne ikke undgås, at jeg tænkte på det, men jeg vidste, at han var okay. Men man tænker jo også på, hvad der var sket, hvis det ikke var gået så godt.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Modtog sms fra manden 

Efter hjemkomsten fra Tyskland har hændelse fyldt hos den 50-årige mand fra Stenløse.

- Det er klart. Men det var noget andet, hvis han ikke var kommet i gang igen. Man tænker altid over, hvordan man havde reageret, siger Mogens Grønhøj.

Derfor var det også glædeligt, da han modtog en helt særlig sms.

- Han har skrevet til mig, at han, hans kone, børn og familie takker for min hjælp.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Uheld på Storebæltsbroen påvirker juletrafikken

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der er sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland midt på lavbroen, skriver P4 Trafik.

Der skulle holde tre biler i det højre spor, og vejhjælp er på vej.

Det betyder også, at trafikken på broen er tæt frem mod uheldet.

Uheldet sker i det tidsrum, hvor trafikken på landets veje er mest travl. Det er den mellem klokken 11 og 15.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hold afstand - kraftig brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Politi og brandvæsen er 2. juledag til stede ved en brand på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

- Giv plads til udrykningskøretøjer og hold afstand til indsatsen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Opdatering: Branden er slukket, og politiet skal undersøge stedet for at finde frem til brandårsagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Journalisten Jens Olaf Jersild er død

Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.

Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.

Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.

Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.

Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

Grøn energi som sol- og vindenergi har betydet, at danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige.

Begge elprisområder i Danmark - Vestdanmark og Østdanmark - oplevede flere timer med negative elpriser i 2024.

I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

I Vestdanmark har der været 371 timer, en stigning på 32 procent fra 281 timer i 2023.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Travl dag i vente på vejene

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der forventes julepres på vejene 2. juledag. Især fra Kolding mod København vil der være øget travlhed, oplyser Vejdirektoratet i følge Ritzau.

Især i tidsrummet mellem 11 og 15, vil der være ekstra pres på.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Det lune vejr fortsætter

Dis over marker i Gurre i Nordsjælland.
Foto: Tine Uffelmann

Det er sjældent, at to dage er ens, men når det kommer til vejret, så vil 2. juledags vejr opføre sig præcis som i går, skriver DMI på X.

Temperaturerne når op omkring 8 grader, og der vil være en grå og tung dyne at skyer på himlen, dis eller tåge tilsat lidt småregn ind i mellem.

Med andre ord fint vejr til indendørs hygge, eller hvis du skal sidde bag rattet på vej hjem fra jul.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvindelig fodboldprofil var på flugt fra Iran. Nu er hun fængslet i København

Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Den kvindelige, iranske fodbolddommer Mahsa Ghorbani er blevet fængslet i København på sin flugt fra Iran. Det skriver Berlingske.

I 2018 iførte Mahsa Ghorbani sig shorts i stedet for lange bukser i protest mod det iranske præstestyre.

Efterfølgende blev hun angiveligt opsøgt af sikkerhedsstyrker, der truede hende med blandt andet syreangreb, tortur og forsætlig påkørsel, fordi hun nægtede at trække sig som fodbolddommer.

Mahsa Ghorbani har været på flugt fra Iran i knap et år og landede i december i København fra Tyskland på sin vej videre mod Storbritannien.

Men den 23. december, fem minutter inden hendes fly til Edinburgh havde afgang, blev hun anholdt og sigtet for at have forfalsket en tysk opholdstilladelse, skriver Berlingske. Juleaftensdag blev hun fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret og fængslet for dokumentfalsk.

- Jeg mener, at det er grotesk at varetægtsfængsle hende. Hun søgte ved det første møde med de danske myndigheder asyl og skulle selvfølgelig have været behandlet som asylsøger, siger hendes advokat, Daniel Rosenkilde, til Berlingske.

Sagen ligger nu hos Østre Landsret, der forventes at tage stilling til, om Mahsa Ghorbani kan løslades, inden for få dage.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

På nyt spisested i København koster den dyreste ret 125 kroner

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Den 13. december åbnede Bistro Limone på Nørrebro i København - en italiensk-inspireret bistro, hvor den dyreste ret på kortet koster 125 kroner.

Det skriver KøbenhavnLIV.

- Mit mål er at give mine gæster en simpel og autentisk smagsoplevelse med mine italienske retter, hvor stort set alt er lavet fra bunden, siger Maria Solskov, indehaver af Bistro Limone, til mediet.

Menuen skifter løbende for at afspejle sæsonens råvarer og består lige nu af fire pastaretter, seks forskellige snacks og to typer dessert.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google