10 år efter betalingsringens død: I Stockholm fik de én – og det kan mærkes

Ideen om en betalingsring omkring København måtte lade livet for 10 år siden. Men i Stockholm har de én, og det kan mærkes på trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
I Stockholm betaler man for at køre ind til midtbyen, til gengæld slipper man for trængsel
Foto: Peter Boye / TV2 Lorry

Bor du uden for København og arbejder i byen? Så har du har måske ikke langt til arbejde i kilometer, men hvis du tager bilen, så når du med stor sandsynlighed at høre et afsnit eller to af din yndlingspodcast. Der er nemlig stor trængsel på indfaldsvejene til København.

Den tidligere S-SF-R regering forsøgte tilbage i start 10’erne at indføre en betalingsring for at komme problemet til livs. Planerne blev dog droppet i slutningen af februar 2012.

Her ti år efter er trængslen stadig et problem. Vi har derfor taget et kig på betalingsringen rundt om Stockholm, for at se hvilken effekt den har haft for trafikken i den svenske hovedstad.

Artiklen forsætter efter faktaboksen...

Evig trængsel? 10 år efter betalingsringens død:

For 10 år siden i 2012 ville S-R-SF-regeringen mindske trængsel og gøre kollektiv trafik billigere med en betalingsring. “Der kommer en god løsning i morgen”, lød det.


Dagen efter, den 22. februar 2012, lagde daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) dog betalingsringen i graven.


I denne uge sætter TV 2 Lorry fokus på 10-året for betalingsringens endeligt. Siden er trængslen ikke blevet mindre. Hvis ikke en betalingsring – hvad er så løsningen på den stigende trængsel i Hovedstadsområdet?


Svensk betalingsring har haft tydelig effekt

I Stockholm har de haft en betalingsring siden august 2007, og det kan mærkes. Ifølge Karolina Isaksson, trafikforsker ved den svenske stats Vej- og Transportforskningsinstitut, så har betalingsringen haft en positiv effekt på 18 procent. 

Det vil sige, at antallet af biler, der hver dag kører ind og ud af den svenske hovedstad, ligger 18 procent under, hvad det havde været uden en betalingsring.

- Der er jo mere trafik i dag i Stockholmsregionen end dengang. Men det skyldes jo, at der bor mange flere mennesker i dag. Det er stadig sådan, at trængselsskatten (betalingsringsafgiften) har en tydelig effekt. Trafikproblemerne ville være meget større, hvis vi ikke havde trængselsskatten, siger Karolina Isaksson.

Artiklen forsætter efter grafikken...

Betalingsringen rundt om Stockholm har 26 gennemkørselspunkter. Her er der opsat kameraer, der registrerer bilernes nummerplader. Regningen sendes herefter automatisk ud til bilisterne.

Der tages kun betaling i dagtimerne, og prisen for gennemkørsel varierer i løbet af dagen. I myldretiden koster det 35 svenske kroner, og henover middagstid slipper man igennem for kun 11 svenske kroner.

Artiklen forsætter efter billedet...

På billedet kan det ses hvordan betalingsringen omkranser Stockholm midtby
Foto: transportstyrelsen - sverige

Hvorfor er det gået så godt? 

Betalingsringen i Stockholm har ifølge Karolina Isaksson været et vigtigt våben mod trafiktrængsel. Men hun mener ikke, at den alene kan tilskrives hele succesen. 

- Samtidig med betalingsrings-forsøget, så lavede man også parkeringspladser ved indfaldsvejene for at modvirke problemerne. Man udbyggede parkeringspladser et stykke uden for Stockholm. Måske i nærheden af en metrostation eller en pendler-togstation, siger hun.

Det er dog ikke kun parkeringspladser, der er blevet investeret i.

- Pengene fra trængselsskatten blev i første omgang brugt på den kollektive trafik, sidenhen i høj grad på motorveje, for så igen at blive brugt på den kollektive trafik, siger Karolina Isaksson.

På den måde blev det muligt at pendle i bil ind til betalingsringen, og derfra rejse det sidste stykke med kollektiv transport.

Pengene fra betalingsringen bliver fortsat brugt på at investere i den offentlige transport i Stockholm. I 2020 blev prisen for at krydse betalingsringen sat op, således det i myldretiden koster 35 svenske kroner.

Miljøforvaltningen i den svenske hovedstad skrev i den forbindelse, at de regnede med en årlig indtjening fra betalingsringen på mellem 320 og 340 millioner svenske kroner. Penge som, ifølge dem, skal investeres i byens kollektive transport.

Artiklen forsætter efter faktaboksen...

Hvordan fungerer den svenske betalingsring?

  • Den omkranser Stockholm midtby.
  • Der er 26 betalingsstationer.
  • Et kamera registrerer nummerpladen og sender regningen automatisk.
  • Man skal kun betale hvis man passerer i tidsrummet 06:00 til 18:29
  • Prisen er højest i myldretiden fra 07:00 til 8:29 og igen fra 16:00 til 17:29. Her koster det 35 SEK.
  • Den laveste pris finder man midt på dagen, hvor de fleste folk alligevel er på arbejde. Her slipper man med 11 SEK.
  • Det maksimale beløb man kan pålægges i løbet af et døgn er 135 SEK.
  • Udrykningskøretøjer, offentligt transport, taxaer, motorcykler, og militærkøretøjer skal ikke betale.
  • Ifølge den svenske miljøforvaltning så indbringer betalingsringen mellem 320 og 340 millioner SEK om året.


Hvordan sælger man en betalingsring til befolkningen?

Ideen om en betalingsring rundt om København blev lagt i graven den 22. februar 2012. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt forklarede, at der ikke var opbakning til projektet i befolkningen.

I Stockholm bakkede befolkningen til en start heller ikke projektet om en betalingsring op. Faktisk var det kun 25 procent af indbyggerne, der støttede ideen.

Det var særligt i kommunerne omkring Stockholm, at folk var skeptiske overfor ideen. Men efter et forsøgsprojekt i 2006 steg støtten til 51 procent.

Karolina Isaksson mener, at et skarpt fokus, solid forberedelse og en forståelse for de medfølgende problemer er afgørende i forhold til befolkningens opbakning.

- Man skal være helt klar over, hvad man vil med forsøget. Handler det om, at man vil forbedre miljøet? Eller om at mindske trængslen? Eller handler det om, at man vil finansiere den kollektive trafik? Jeg tror, det er vigtigt at melde meget klart ud, hvad man vil med det. Hvad formålet er, og hvordan det skal føres ud i livet. Og hvilket resultat man forventer, det skal have. Og hvis der er nogen, som risikerer at komme i klemme, hvordan tænker vi så, det kan fungere for dem? 

Artiklen forsætter efter faktaboksen...

Betalingsringen, der blev lagt i graven

• Den daværende S-R-SF-regering ville i 2012 have en betalingsring inden for Ring 2 og overvejende langs Ringbanen (linje F fra Hellerup Station til Ny Ellebjerg Station).


• På Amager skulle ringen gå langs Øresundsvej. Betalingsringen blev lanceret med undertitlen “færre trafikkøer og billigere billetpriser.”


• Betalingsringen skulle indbringe to milliarder til den kollektive trafik.


• Regeringen kaldte også betalingsringen for “miljøringen” og “trængselsringen”, ligesom man lagde vægt på de sundheds - og miljøgevinster, der kunne være ved at begrænse bilkørsel i hovedstadsområdet.


• Den 22. februar 2012 blev S-R-SF-regeringens ønske om en betalingsring rundt om København lagt i graven. Dagen inden havde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde gentagne gange sagt: “Der kommer en rigtig god løsning i morgen.”


• S-R-SF-regeringen endte som bekendt med at droppe planerne og afsatte i stedet én milliard kroner til kollektiv trafik, som københavnerne måtte dele med resten af Danmark.


• Helle Thorning-Schmidt mente, at en stor folkelig modstand var årsagen til, at projektet blev droppet:


- Det særlige ved denne situation var, at lige præcis de mennesker, hvis problemer vi gerne ville løse, altså dem der sidder i trængslen, de sagde nej tak. Fagbevægelsen sagde nej, tak. Deres borgmestre sagde nej, tak. Pendlerne, altså dem, der bruger den kollektive trafik var imod. Miljøorganisationerne var imod. Man kunne nærmest ikke finde nogen, som var for det, sagde Helle Thorning-Schmidt til Berlingske.


Danmark satser på roadpricing

Som nævnt tidligere, så blev ideen om en betalingsring i København lagt i graven for ti år siden, og det er yderst tvivlsomt, at den vil blive gravet op igen.

Der arbejdes dog stadig på nye måder at afhjælpe trængslen i hovedstadsområdet. Der er således afsat 20 millioner kroner til at gennemføre forsøg med roadpricing – også kendt som kilometerbaserede afgifter.

Forskere fra DTU og Aalborg universitet har fremlagt to bud på, hvordan et sådant system vil kunne indføres. Politikerne skal i år tage stilling til, hvilken af de to modeller man vil lave et testforsøg med. 

Link kopieret!

Seneste nyt

112 år gammel Københavnsk bro spærres igen i dag

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google