Hovedstadspolitikere føler sig snydt for pladser i Folketinget - nu svarer provinsen igen
Et mandat i Folketinget kræver flere stemmer i København og omegnskommunerne, end det gør i resten af landet. Det ser to provinspolitikere ikke noget problem i.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tre hovedstadspolitikere har på tværs af partiskel kritiseret den mandatfordeling, der giver de tyndt befolkede områder i Danmark en fordel, når det kommer til repræsentation i Folketinget.
Det kræver nemlig flere stemmer at blive valgt ind i hovedstaden, end det gør i resten af landet.
Mens et mandat kræver henholdsvis 22.620 og 22.111 stemmer i Københavns Storkreds og Københavns Omegns Storkreds, så kræver det henholdsvis blot 17.961 og 12.642 stemmer i Sjællands Storkreds og i Bornholms Storkreds.
Det kostede et mandat i Folketinget ved seneste valg
- Københavns Storkreds: 22.620 stemmer
- Københavns Omegns Storkreds: 22.111 stemmer
- Fyns Storkreds: 20.836 stemmer
- Sydjyllands Storkreds: 20.711 stemmer
- Nordsjællands Storkreds: 20.691 stemmer
- Vestjyllands Storkreds: 20.250 stemmer
- Østjyllands Storkreds: 19.842 stemmer
- Nordjyllands Storkreds: 19.284 stemmer
- Sjællands Storkreds: 17.961 stemmer
- Bornholms Storkreds: 12.642 stemmer
Kilde: Tabel 4 og tabel 10 i denne publikation fra Danmarks Statistik
I modsætning til hovedstadspolitikerne, så opfatter to politikere fra provinsen det ikke som et problem.
- Jeg synes, det er klogt, at man laver en lille skelnen, for det er ret vigtigt, at så store dele af Danmark som overhovedet muligt bliver repræsenteret i Folketinget, lyder det fra Kasper Roug (S), der er folketingsmedlem valgt på Lolland i Sjællands Storkreds.
- I og med at vi ikke bor lige mange mennesker i hver storkreds, så giver det vel god mening, at et mandat ikke kræver det samme antal stemmer. Hvis man vil have repræsentation fra hele landet, så er det nødt til at være sådan, supplerer Peter Juel-Jensen (V), der er folketingsmedlem valgt i Bornholms Storkreds.
Balancen mellem land og by
Det er den såkaldt stedlige mandatfordeling, som de tre hovedstadspolitikerne er utilfredse med. Den tager hensyn til tre forhold - nemlig indbyggertal, vælgertal og areal. Det er et kompliceret regnestykke, der i sidste ende giver de tyndt befolkede områder i Danmark en fordel.
Hvis mandatfordelingen var anderledes, og der ikke blev givet en fordel til de tyndt befolkede områder i Danmark, så havde provinsen ved seneste valg i 2019 fået fire mandater mindre i Folketinget.
De fire mandater var i stedet alle endt i landsdelen Hovedstaden.
Hver enkelt parti ville altså samlet set have fået samme antal mandater. Det handler alene om, hvor mandaterne er valgt henne i landet, og dermed hvilke specifikke politikere der kommer i Folketinget.
- Med mandater kommer politisk indflydelse. Lige nu har de tyndt befolkede områder lidt mere indflydelse, end de ville have haft, hvis vi havde en anden fordeling af mandaterne, fortæller Robert Klemmensen, der er valgekspert og professor i statskundskab ved Lunds Universitet.
Folketinget skal jo have repræsentanter fra hele landet - ikke kun fra de steder, hvor der bor en masse mennesker
Det er dog ikke ensbetydende med, at han nødvendigvis opfatter det som et problem.
- På den ene side kan vi jo bedst lide, at et mandat koster det samme overalt i landet. Det plejer vi at kalde politisk lighed. På den anden side er det måske fint nok, at de områder, der er relativt tyndt befolkede, får en vis politisk vægt på Christiansborg. Især i øjeblikket hvor debatten om balancen mellem land og by har utrolig stor bevågenhed.
- Ikke fair i et demokrati
De tre hovedstadspolitikere mener, det er problematisk, at København er forholdsmæssigt underrepræsenteret i Folketinget. De vil gerne have ændret mandatfordelingen.
- Vi kunne få flere af hovedstadens problemer og udfordringer på dagsordenen i Folketinget, hvis vores stemmer talte lige så meget som andre danskeres, udtaler Lars Aslan Rasmussen (S), der er folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds.
- Det handler ikke om, at provinsen skal være dårligt repræsenteret i Folketinget. Det handler om, at der skal være en ligelig repræsentation, uanset hvor man kommer fra i landet. Det må være det mest rimelige, lyder det fra Nikolaj Bøgh (K), der folketingskandidat i Københavns Storkreds.
- Lige nu er der en kamp mellem rigtig mange partier og politikere om, hvem der kan gøre mest for provinsen og mest for Jylland. Jeg tror, at den skævhed vil blive mindre, hvis vi får nogle flere københavnske mandater i Folketinget, siger Jan E. Jørgensen (V), der ligeledes er folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds.
For at behandle alle lige, skal vi vel ikke behandle alle ens
Politikerne valgt i de storkredse, hvor et mandat i Folketinget kræver færrest stemmer - nemlig Sjællands og Bornholms Storkreds - synes derimod, at den nuværende mandatfordeling er fin.
- Jeg mener ikke, København er underrepræsenteret i Folketinget. Så stor er forskellen ikke, det er få tusinde stemmer, der er tale om per mandat. Og der bliver valgt ret mange fra København. Folketinget skal jo have repræsentanter fra hele landet - ikke kun fra de steder, hvor der bor en masse mennesker, lyder det fra Kasper Roug (S).
- For at behandle alle lige, skal vi vel ikke behandle alle ens. Når man bor tæt på hinanden i storbyen, så bliver et mandat i Folketinget selvfølgelig dyrere. Ellers ville der være rigtig mange politikere valgt i storbyen og ikke særlig mange valgt på landet. Det synes jeg ikke vil være fair i et demokrati. Skal vi ikke kæmpe for, at vi har et land, der hænger sammen - land og by imellem? Det tror jeg, vi får mest ud af, afslutter Peter Juel-Jensen (V).
