Oversigt

Seneste nyt

Pia Kjærsgaard hyldes med nyt portræt

Fredag annoncerede Pia Kjærsgaard, at hun forlader dansk politik efter næste folketingsvalg.

Nu bliver den 77-årige politiker fra Dansk Folkeparti så hyldet med en plads i det nationale portrætgalleri på Frederiksborg Slot.

Lørdag formiddag blev portrættet af Pia Kjærsgaard afsløret på Nationalhistorisk Museum.

Her kommer den rutinerede politiker til at pryde væggen side om side med fremtrædende statsministre, videnskabsfolk og politiske modstandere og allierede gennem årene.

Portrættet er malet af kunstneren Jonas Barlyng. Det kommer til at hænge ved siden af den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, i den del af samlingen der består af personligheder, der har formet det 21. århundrede.