Oversigt

Seneste nyt

Venstreministers mandat hænger i en tynd tråd

Ifølge en ny prognose lavet af Altinget så står Venstre til at miste samtlige mandater i Nordsjællands Storkreds.

Derfor risikerer Indenrigs- og Sundhedsminister, Sophie Løhde (V), at miste sin plads i folketinget, medmindre Venstre formår at vende de sidste to års nedtur inden næste valg. 

Det skriver Altinget.

Analysen af, hvor Venstres mandater falder, er udarbejdet for Altinget af professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ud fra et vægtet snit af meningsmålinger.

Ministeren har ikke ønsket at udtale sig til Altinget, men Venstres politiske ordfører, Torsten Schack, skriver følgende til mediet. 

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at meningsmålingerne snildt kunne se bedre ud, men når det så er sagt, så skal der først afholdes valg senest i 2026.

Sophie Løhde blev første gang valgt ind i Folketinget i ved valget i 2007.