TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.
Seneste nyt
Måtte lukke for levering: Wolt vælter sig i dårlige anmeldelser
Kunder, der bestilte mad via Wolt nytårsdag, er utilfredse med servicen. Virksomheden undskylder.
37-årig sigtet for voldtægt ved saunagus
En 37-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en voldtægt i København 1. januar.
Manden er sigtet for at have truet en kvinde med en kniv og herefter have gennemført en fuldbyrdet voldtægt af hende.
Ifølge sigtelsen skete hændelsen på et toilet ved en saunagus i København onsdag omkring klokken 12.30, skriver Ekstra Bladet.
Manden nægter sig skyldig.
Del denne artikel
Vores elforbrug slog rekord i 2024
Elforbruget i den østlige del af Danmark, herunder hovedstadsområdet, var rekordhøjt i 2024.
Det skriver Cerius-Radius, der ejer elnettet i størstedelen af Østdanmark, i en pressemeddelelse.
I 2024 havde elnettets kunder - der både tæller private og mindre erhverv - et samlet forbrug på 9.720 GWh sammenlignet med 9.205 GWh i 2023, hvilket er en stigning på 5,6 procent.
Samtidig overgik Østdanmarks elforbrug i 2024 den tidligere rekord, som blev sat under coronakrisen i kalenderåret 2021.
Og en stor del af forklaringen skal findes i carporten, vurderer Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.
- Rigtig mange danskere brugte 2024 på at investere i elbiler med tilhørende ladebokse, og det er noget, der kan aflæses på det samlede elforbrug. Det samme kan siges om de mange husstande, der udskiftede olie- eller naturgasfyret med varmepumper, som også får elmåleren til at snurre, siger hun i en pressemeddelelse.
Del denne artikel
Et "enormt stort" problem, siger butikker – sådan foregår tyverierne
TV 2 har som det første medie fået udleveret en lang række optagelser af tyverier fra landets store supermarkedskæder. Se optagelserne i artiklen.
Her varsler TV 2 Vejret stormstød
TV 2 Vejret har udsendt varsel om vindstød for natten til fredag og fredag.
Varslet gælder blandt andet Sjællands nordkyst, hvor stormstød kan ramme fredag formiddag mellem klokken 09 og 12, skriver TV 2 Vejret.
Del denne artikel
Fly til og fra København aflyst på grund af blæsevejr
Blæsevejret rusker godt rundt i afgange og ankomster til og fra Københavns Lufthavn.
Det skriver TV 2/Bornholm.
Det første fly, der skulle være lettet fra lufthavnen klokken 6.20 mod København, er helt aflyst.
Det samme er ankomsten fra Københavns Lufthavn klokken 8.10, og et fly fra Bornholm til København er udskudt fra 8.40 til 11.30.
Dagens resterende afgange og ankomster skulle ifølge TV 2/Bornholm følge tidsplanen.
Del denne artikel
Udvist efter butikstyveri
En 40-årig østeuropæisk mand er mandag blevet idømt en straksdom.
Han blev anholdt for butikstyveri i Rødovre og ved retten idømt 25 dages fængsel og udvisning med et indrejseforbud de næste seks år.
Det skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.
Del denne artikel
Overlæge efter opioidafsløring: Fabrikanten har medansvar
Søren Bøgevig, der er overlæge på Bispebjerg Hospital, mener, at Mundipharma bærer et ansvar for, at deres piller florerer på det sorte marked i Danmark.
- Lige fra samlebåndet på medicinalfabrikken, til at produktet står på hylden på et apotek eller hos en læge, har virksomheden ansvar for medicinen. Mundipharma har således også et medansvar for deres distribution, herunder sporbarheden hele vejen gennem forsyningskæden. Det vil sige ved transport, opbevaring og videresalg, siger han til TV 2 Kosmopol.
TV 2 Kosmopol kunne torsdag morgen afsløre, hvordan opioidpiller fra den danske afdeling af den internationale medicinalgigant Mundipharma i stor stil forhandles på det sorte marked.
Mens professor Henrik Vigh kalder det bekymrende, peger en ekspert i open-source intelligence på huller i Mundipharmas forsyningskæder, siden deres farlige og ekstremt afhængighedsskabende produkt florerer på det sorte marked.
TV 2 Kosmopol afdækker pillepusherne i serien Pillernes Herre, som du kan se her.
Del denne artikel
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København
Efterspørgslen på fragt til og fra København er steget, og derfor indsætter Emirates SkyCargo nu et ugentligt fragtfly mellem Københavns Lufthavn og Dubai.
Det skriver Emirates i en pressemeddelelse.
Ifølge luftfartsselskabet er fragtvolumen fra Danmark steget over 20 procent i løbet af det seneste år. Væksten er især drevet af farmaceutiske produkter, lyder det.
- Efterspørgslen har været stærk i hele Skandinavien, særligt i København, og vi forventer, at denne vækst fortsætter ind i det næste regnskabsår og fremover, siger Mette Jensen, som er Cargo Manager for Skandinavien hos Emirates SkyCargo, i pressemeddelelsen.
- Ved at styrke vores tilstedeværelse i København med et dedikeret fragtfly kan vi bedre imødekomme den aktuelle efterspørgsel og hjælpe vores kunder med at nå ud til et bredt spektrum af markeder globalt, lyder det videre.
Flyet er et Boeing 777-fragtfly og har en kapacitet på 85 ton, skriver Emirates. Tidligere har Emirates SkyCargo sendt fragt til og fra København via lastkapaciteten i de daglige passagerfly.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_