Hans hustru spurgte ham gang på gang. Og så indså han, at han måtte ændre sit liv

Byture, alkohol og snak om sport fyldte alt i 31-årige Mads Krauses venskaber. Indtil han indså, at han ikke anede, hvordan hans venner havde det. Det har han nu fundet en simpel løsning på.

31-årige Mads Krause får at vide, at han skal ”mande sig op”, ”tage sig sammen”, og at han er en ”svækling”, når han på sociale medier siger, at mænd skal tale mere om følelser med deres venner.

Det skete gang på gang, når han lå derhjemme med tømmermænd efter endnu en bytur.

At hans hustru nærmest sparkede døren ind til soveværelset med spørgsmålet: ”Nå, hvordan havde de det så?” med henvisning til de venner, 31-årige Mads Krause havde været ude med dagen forinden.

Men han vidste det ikke.

Pludselig blev jeg bare overvældet af en følelse af, at mine venner jo ikke anede, hvordan jeg havde det.

— Mads Krause

Selvom han, med den vennegruppe han har kendt i 20 år, havde siddet ved et bord og drukket øl i mange timer.

- Jeg vidste, hvem deres kæreste og familie var, og jeg vidste, hvad de arbejdede med. Men jeg vidste ikke, om der var sygdom i familien, eller om de rent faktisk var glade i deres arbejde eller parforhold, forklarer Mads Krause.

Faktisk er Mads Krause langt fra alene. Flere end hver femte mand mellem 25 og 39 år har nemlig aldrig eller sjældent nogen at tale fortroligt med.

Det viser en undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed.

I dag er Mads Krause ikke længere en del af den statistik.

Faktisk har han fundet en simpel og meget konkret løsning, der har gjort en stor forskel for ham.

Mændenes Internationale Dag

Kampdagen for mænd er en årlig international begivenhed, der siden 1999 har været fejret den 19. november.

Tirsdag markerer 25-året for den årlige begivenhed, hvor der sættes fokus på mænd og drenges problemstillinger og positive rollemodeller.

Selvom dagen og markeringen – i modsætning til Kvindernes Internationale Kampdag - ikke officielt er anerkendt af FN, melder flere organisationer og eksperter om stigende interesse, men også om et behov for netop en dag til at sætte fokus på ofte underbelyst del af kampen for ligestilling.

I dagene op til dækker TV 2 Kosmopol, hvordan mandekampen anno 2024 ser ud.

Øl og fodbold, men ingen følelser

Mads Krause er en del af en vennegruppe på fem, som har kendt hinanden i 20 år.

De er praktisk talt vokset op sammen.

Alligevel vidste han ikke, hvordan de havde det. Faktisk havde de aldrig rigtigt været sårbare over for hinanden, forklarer han.

Til gengæld var de enormt gode til at gå i byen og tale om weekendens Premier League-kamp, landstræneren eller de oplevelser, de havde delt i fortiden – ofte i et nostalgisk, idylliserende skær.

- Vi talte om oplevelser i folkeskolen, eller hvor fedt det var, dengang vi var på druktur i Prag. Jeg havde det egentlig ikke så godt på den tur, men det vidste de ikke. For det talte vi ikke om. Der handlede det bare om at drikke bajere, forklarer han.

Selvom det stadig kan være enormt angstprovokerende for Mads Krause at sidde overfor sine venner med levende lys og spise morgenmad, er han i dag blevet langt bedre til det. Og til at tale om de ting, der er sårbare eller svære.

Men faktisk kunne Mads også selv finde på – mere eller mindre ubevidst – at undgå de sårbare samtaler, når muligheden for dem bød sig.

For det var nemt at søge skjul i gruppedynamikken.

- Hvis nogen prøvede at tale om noget, der var svært, kunne jeg godt finde på at lukke dem ned. Jeg kom til at skifte emne, fordi jeg ikke syntes, det var særlig rart at tale om. Det blev for svært og gjorde ondt, og så ville jeg hellere snakke om fodbold, forklarer Mads.

Frygtede at være på tomandshånd

Hustruens mange spørgsmål efter de evindelige byture, satte tankerne igang hos Mads Krause.

Det gik op for ham, at han faktisk kun talte om sine følelser med sin hustru.

Samtidig kunne han se, hvor meget tid og energi, hun investerede i sine veninder. Og hvor meget de vidste om hinanden.

- Pludselig blev jeg bare overvældet af en følelse af, at mine venner jo ikke anede, hvordan jeg havde det, fortæller han.

Jeg ville gerne have, at de vidste, at jeg også græder, har det svært og kan være usikker på mig selv.

— Mads Krause

- Jeg fandt ud af, at mine mandlige venskaber var for hule. Jeg ville gerne have, at de vidste, at jeg også græder, har det svært og kan være usikker på mig selv.

Så han besluttede sig for at gå forrest i sin egen vennegruppe ved at insistere på sårbarheden.

Både hos sig selv og i de ting, de lavede sammen.

Mads har forsøgt at gå forrest i sin egen vennegruppe ved at insistere på sårbarheden.

Han havde altid frygtet at være på tomandshånd med sine venner. For så var han jo tvunget til at være nærværende og spørge ind. Fremfor bare at krybe i flyverskjul i gruppedynamikken, forklarer han.

Så han begyndte at skifte byturene ud med vandre-, biograf- og gåture. Eller morgenmadsdates.

- Jeg vidste, at jeg på den måde ville blive udfordret og var nødt til at være mere sårbar, end jeg plejede at være. At mine venner pludselig ville se den rigtige mig, forklarer han.

- Det var sindssygt skræmmende i starten, og det krævede mod at være den første, der gjorde det.

Nemmere at tale om svære følelser

Mads Krauses vennegruppe tog heldigvis godt imod det, Mads i dag ser som en form for personlig transformation.

Faktisk rykkede de tættere på ham og begyndte også at dele ud af deres egne følelser og erfaringer.

- Jo mere vi talte om det, der var svært, desto bedre blev vi til det. Det er ligesom en muskel, der kan trænes, forklarer han.

Tre gode råd til stærkere venskaber

1. Planlæg mindst én venneaftale om ugen, der ikke inkluderer alkohol
Om det er at fiske, gå en tur eller drikke en kop kaffe er lige godt. Mads og hans venner er for eksempel blevet bedre til at mødes til morgenmad. På den måde bliver det lidt nemmere at holde sig opdateret på hinandens liv.

2. Del noget sårbart
Forbered et personligt emne, før du skal mødes med din ven. Det kan handle om knas i parforholdet, problemer i familien, eller måske føler du dig ensom. Det skal være noget, der er sårbart for dig. Og det må ikke handle om, at dit fodboldhold tabte i weekenden.

3. Hyg jer som I plejer
Tag ud at se fodbold og drik bajere. Men skab rummet, hvor der er plads til sårbarheden og følelserne.  For så får man meget mere ud af hyggen.

Kilde: @Madskrause

- Pludselig sad vi og talte om de svære følelser som om, vi altid havde gjort det.

Jeg lægger mærke til, at du taler meget om det, der er svært. Hvad med alt det gode?

- Vi skal både tale om det svære og det gode. Vi må bare ikke sige, at vi har det ”fint”. For man har det aldrig bare fint, forklarer Mads.

- Jeg er stor fortaler for, at vi skal blive ved med at hygge os, som vi plejer. For det synes jeg, mandlige venskaber er enormt dygtige til. At kunne glemme alle sine problemer og bare være sammen. Vi skal bare huske også at åbne op om alt det svære. Med mindst én ven.

"Mand dig op, svækling"

Mads Krause oplever af og til, at det kan være svært, når han på sociale medier forsøger at få flere mænd til at tage de følelsesladede samtaler med deres venner.

Han får at vide, at han skal ”mande sig op”, ”tage sig sammen”, og at han er en ”svækling”.

Og det bekræfter ham i, at stereotyperne og idealerne for maskulinitet kan være en smule gammeldags.

Jeg tror, de er bange for, om de selv pludselig skal til at dele ud af deres følelser.

— Mads Krause

- Jeg tror, at de mænd, der kommer med den slags spydige bemærkninger, er bange for, hvor vi er på vej hen, og om de selv pludselig skal til at dele ud af deres følelser, forklarer Mads Krause.

Faktisk har han selv været en smule bange for netop det. Han var bange for, hvordan hans venner ville se på ham bagefter, hvis han delte sine følelser. At han ikke var ”en rigtig mand”, hvis han gjorde det.

- Før i tiden ville jeg gerne have, at mine venner så mig som den her glade, friske person, der altid var klar på en bytur. Jeg havde ikke lyst til, at de så mig som en sårbar mand, der også kunne være usikker, forklarer han.

- Men jeg tror, vi glemmer hvor meget styrke, der er i sårbarhed. Vi glemmer, at det at dele vores følelser med hinanden, ikke bare gør os til bedre mænd og mennesker. Men også til bedre venner.

Link kopieret!

Seneste nyt

Igen: Tivolis julemarked fremhæves som et af verdens bedste

For tiden åbner det ene julemarked efter det andet - og et af de mere velkendte på luisten, Tivolis julemarked, kan igen i år bryste sig af fornem omtale i rejsemagasinet CNN Travel. Magasinet kårer hvert år verdens bedste julemarkeder - og her er Tivoli altså med igen.

- Med mere end 1.000 smukt dekorerede juletræer, der pryder de smukke omgivelser, og alt fra forlystelser til underholdning fra et traditionelt nisseorkester, er det en vinteroplevelse som ingen anden, lyder det begejstret i fra CNN Travel.

Markedet er åbnede fredag og kan besøges frem til 5. januar.

Link kopieret!

En person anholdt efter brand i pizzeria

- Vi har en anholdt, som vi satser på at fremstille i grundlovsforhør klokken 13.30, siger han.

Her ventes en dommer at beslutte, om vedkommende skal varetægtsfængsles. Den mistænkte blev anholdt lørdag morgen klokken 05.13.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvordan den anholdte forholder sig. Han oplyser dog, at der ikke er nogen indikationer på, at branden relaterer sig til konflikt i bandemiljøet.

Det nedbrændte pizzeria lå i et butikscenter i Brøndby Strand Centrum. Mens pizzeriaet er brændt ned, lykkedes det for brandfolkene at forhindre branden i at sprede sig.

Link kopieret!

45-årig mand stukket i benet på Istedgade

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til TV 2 Kosmopol.

- Det er nogen fra miljøet, der har været oppe at toppes, og så er der en, der bliver stukket. Han har været på hospitalet for at blive syet.

Politiet har ingen oplysninger om gerningsmanden.

Link kopieret!

Ikke til at redde: Ild i pizzeria på Vestegnen

Pizzeriaet er brændt ned, men det lykkedes for brandfolkene at forhindre branden i at sprede sig.

- Vi var derude omkring tre timer og havde meget fokus på, at branden ikke skulle sprede sig til de nærliggende butikker, siger Michael Johnsen.

For at kunne slukke branden hurtigst muligt blev der blandt andet indsat røgdykkere, har beredskabet oplyst på det sociale medie X.

Beredskabet var færdige med at slukke branden omkring klokken 6, men er siden kørt tilbage for at slukke tilbageværende smålommer af ild, siger operationschefen lidt før klokken 8. Ingen personer har været i fare eller er kommet til skade, tilføjer han.

Københavns Vestegns Politi kan dog endnu ikke sige noget om årsagen, eller om branden er påsat.

- Vi efterforsker, om der er tale om en påsat brand, siger vagtchef Mikkel Jensen, der ikke kan oplyse yderligere lørdag morgen.

Hovedstadens Beredskab rykkede natten til lørdag ud til en brand i et pizzeria i Brøndby Strand
Foto: Presse-fotos.dk
Link kopieret!

Brøndby-profil udgik med skade i landskamp

Brøndbys topscorer Mathias Kvistgaarden vender muligvis skadet hjem til Vestegnen efter landsholdspausen.

Den målfarlige angriber blev nemlig skadet, da Danmarks U21-landshold fredag tabte 0-3 til Tyskland i en testkamp på udebane i Aachen.

Kvistgaarden kom ind i anden halvleg, og han udgik med en skade, blot et kvarter efter at han var blevet sendt på banen.

Det er tredje gang i streg at Brøndbyprofilen bliver skadet i forbindelse med en landskamp.

Link kopieret!

Se videoerne: Sådan så det ud, da julelyset blev tændt på d'Angleterre og i Tivoli

Julelys på Hotel d'Angleterre
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol

Både Hotel d'Angleterre og Tivoli funklede op i julelys fredag.

På Kongens Nytorv var det et tilløbsstykke med mange fremmødte tilskuere, der overværede d'Angleterres traditionsrige julelys blive tændt.

Da mørket faldt på blev facaden lyst op i etaper, som du kan se i videoen. Samtidig sørgede Københavns Drengekor for ekstra god julestemning.

Også i Tivoli blev der tændt op til den helt store guldmedalje. Overalt i forlystelseshaven er der pyntet op med julelys, men det var det store juletræ, der var fredagens store trækplaster for de fremmødte i Tivoli.

Her blev der talt ned, og da juletræet endelig blev tændt lød der et stort jubelbrøl - særligt fra mange ivrige børnestemmer.

Juletræ tændes i Tivoli
Video: Jakob Melgaard/Tivoli
Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google