Historisk fund: Da man undersøgte brædderne, viste det sig, at huset var over 300 år gammelt
Et tidligere ukendt sted viser sig nu at have større betydning og historie end først antaget.
Du kender måske Falkoner Allé og Falkonersalen på Frederiksberg, men kender du Falkonergården?
Det gør ret mange nok ikke i dag, men det gjorde de i gamle dage.
Gården blev brugt til opdrætning af jagtfalke til kong Christian den 5. og nu viser det sig nu, at være Frederiksbergs ældste bygning.
Kort fra Falkonergården viser nemlig, at bygningen kan dateres tilbage til 1670. Det er kommet frem under en årelang restaurering af stedet, som begyndte i 2019 og som netop er slut.
Og så alligevel ikke helt. Man blev opmærksomme på bygningens gamle alder, da man under restaureringen stødte på brædder i bygningsværket, som viste sig at være mere end 300 år gamle. Og nu vil man gennem dendrologiske prøver af bygningens indervægge forsøge at fastslå et helt specifikt årstal ved at tælle årringe.
Da man undersøgte brædderne viste det sig, at huset var over 330 år gammelt.
Arkitekt MAA Søren Vadstrup har stået for den udvendige del af restaureringen af Falkonergården, og han er begejstret for det historiske fund.
- Det har været sjovt. Jeg føler lidt, at jet har været med til at redde huset, siger han til TV 2 Kosmopol.
Bygningen stod til at blive revet ned i 2017, da Slots- og Kulturstyrelsen ikke ønskede at frede stedet.
Lokale kræfter på Frederiksberg kæmpede imod og påpegede, at det ville være forkert at fjerne det historiske hus.
Falkonergårdens funktion
Det var islandske hvide falke, der blev opdrættet på Falkonergården.
I 1600-tallet var falkene anset som meget smukke og eftertragtede dyr.
Christian den 5. brugte de islandske falke som gaver til andre konger og fyrster.
På den måde indgik Falkonergården i landets udenrigspolitik.
Flere opdagelse
Falkonergården ligger gemt bag gadehuse, hvor Falkoner Allé møder Jagtvej. Bygningen er derfor blevet glemt over tid.
- Det er altid sjovt, når noget meget ukendt bliver genopdaget. Vi har fundet nogle hemmeligheder, som ikke var kendte før, siger Søren Vadstrup.
Udover at opdage at Falkonergården er Frederiksbergs ældste bygning, så blev der fundet et originalt Christen Købke-loftsmaleri samt loft- og vægdekorationer. Værkerne var skjult under mange lag maling og spartelmasse.
Den danske kunstner betragtes i dag som en af de mest betydningsfulde malere fra guldalderen.
Betydning for Frederiksberg
Falkonergården har haft betydning for resten af Frederiksberg. På Frederiksberg Kommunes byvåben sidder tre falke, som symboliserer falke fra Falkonergården.
Det var unikt for byvåbenet, da Falkonergården var landets eneste opdrætningssted for jagtfalke.
Herudover har bygning også haft betydning for kommunens gadenavne, da gården ligger på Falkoner Alle, hvoraf navnet kommer fra.