Kamp for iranske kvinder bliver begrænset af dansk lov, mener kunstner: ”Jeg kæmper en dobbeltkamp”
Firoozeh Bazrafkan kæmper for kvinders rettigheder i Iran ved at lave det, hun selv kalder korankritisk kunst i Danmark. Men hun kæmper ikke længere kun mod præstestyret for at fremme sin sag, lyder det.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
I værkstedet har den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan netop lagt sidste hånd på et "hemmeligt koranværk."
Men værket skal ikke - i første omgang lader det til - kritisere præstestyret i Iran for deres syn på kvinde- og menneskerettigheder, som hun ellers længe har haft for vane at gøre.
Værket skal i stedet udfordre justitsminister Peter Hummelgaard (S) på, hvordan den nyligt vedtagne koranlov skal fortolkes.
Nu er det jo sådan en dobbeltkamp. For nu skal jeg jo også vise, hvad der sker i Danmark
For hvor går grænsen for utilbørlig behandling af den koran, hun eksempelvis tidligere har strimlet i stykker på et rivejern? Det, mener hun, ikke står klart i koranloven. Og derfor føler Firoozeh Bazrafkan nu, at hendes kamp for kvinders rettigheder i Iran støder panden mod Justitsministeriets mure.
- Uretfærdighed driver mig. Jeg vil gerne vise uretfærdighed. Jeg vil gerne vise beskueren, hvad der sker nede i Iran. Manglende kvinderettigheder og manglende menneskerettigheder. Det er et teokrati, som er så væmmeligt.
- Og nu er det jo sådan en dobbeltkamp. For nu skal jeg jo også vise, hvad der sker i Danmark. Der er kæmpe, kæmpe censur i Danmark omkring kunst, og i et demokratisk samfund er det forkasteligt, siger Firoozeh Bazrafkan til TV 2 Kosmopol.
Koranloven
Regeringen præsenterede første gang sin idé om et lovforslag, der skulle forbyde koranafbrændinger, i august 2023.
Lovforslaget blev først fremsat i september 2023 og siden i en revideret udgave, hvor blandt andet en sætning om kunstneres ret til utilbørlig behandling af de pågældende genstande blev ændret.
Det blev desuden indskærpet, at det kun var forbudt at behandle skrifter utilbørligt og ikke genstande som først nedskrevet i loven.
Loven kom, efter at der over foråret, sommeren og efteråret var en række koranafbrændinger, som skabte vrede i flere muslimske lande.
Loven har skabt voldsom debat både i og uden for Folketinget. Mens regeringen har beskrevet det som en "nålestiksoperation", har det meste af oppositionen argumenteret for, at loven er et knæfald for utilfredse lande i Mellemøsten.
De tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - samt De Radikale stemte for lovforslaget.
Mellem 21. juli og 12. december 2023 blev politiet ifølge Kristeligt Dagblad underrettet om 554 demonstrationer med bog- og flagafbrændinger.
Kilde: Ritzau
Kunstnerisk signatur
Den 42-årige avantgarde-kunstners - det kalder hun sig selv - nye værk ‘Danmark anno 2024’ har udspillet sig over en længere periode. Siden 1. oktober har hun placeret syv kasser på Christiansborg. I hver kasse gemmer sig et værk, der indeholder elementer fra en koran.
Samtidig har hun sendt syv breve til justitsministeren for at få svar på, om hver af de syv værker overtræder bestemmelserne for utilbørlig behandling af Koranen. Hun mener, at det blokerer hendes arbejde som kunstner.
- Der har altid været en genstand fra Koranen i mine hovedværker. Det er min kunstneriske signatur. Det er mit virke. Så selvfølgelig har jeg krav på at få at vide, om det er ulovligt eller ej. Det er jo det, jeg er så pissesur over.
Firoozeh Bazrafkan er født i Iran i 1982 i den sydvestlige storby Shiraz, og i 1986 flygtede hun og familien til Danmark.
Hun har i mere end tyve år udøvet det, hun betegner som korankunst. I 2023 blev hun kendt for en performance, hvor hun over 16 minutter makulerede Koranen på et rivejern foran den iranske ambassade.
Det har overvejende kastet positive reaktioner af sig, men hun har også modtaget trusler og hadbeskeder.
- Hvis du sætter røven i klaskehøjde i forbindelse med nogle meget politiske emner, så får du jo, hvad skal man sige, henvendelser, siger Firoozeh Bazrafkan.
Vil oplyse om Iran
Hvorfor nytter det noget for dig at blive ved?
- Det handler om værdier og principper. Det handler om at sætte ytringsfriheden, den frie trankevirksomhed, højere end noget andet. Jeg går op i frihed og demokrati. Mine værdier fortæller mig, at jeg skal blive ved, for jeg har en sag. Og den går ud på, at jeg skal lave kunstværker.
- Jeg håber på, at jeg kan blive ved med at berige den danske befolkning med, hvad der sker i Iran gennem min kunst, siger Firoozeh Bazrafkan.
De syv kasser med korankunst står nu på Christiansborg hos nogle af de partier, som valgte at stemme nej til koranloven. Firoozeh Bazrafkan vil ikke afsløre, hvordan Koranen optræder i papkasserne.
- Det er jo meget svært at forklare noget, som jeg ikke ved, om man må offentliggøre, siger hun.
Foto: Firoozeh Bazrafkan
Firoozeh Bazrafkan kunne have valgt at stille sine spørgsmål om koranloven til ministeren uden at gøre et større nummer ud af det. Og nogle ville måske få den tanke, at hun kun sender kasserne til Christiansborg for at skabe opmærksomhed om sig selv. Til det svarer hun:
- Enhver kunstner vil gerne have opmærksomhed. Det er jo derfor, vi laver værker. Men det er opmærksomhed for en højere sags tjeneste. Jeg synes ikke, det er fedt hele tiden at stille op og forklare. Det ville jeg allerhelst være fri for. Men jeg er nødt til at stille de her spørgsmål til ministeren, siger hun.
Alle kan blive stødt, jeg er ikke herre over, hvordan folk tænker
Regeringens argument for at indføre koranloven var blandt andet at sikre danskernes sikkerhed, fordi et stort antal koranafbrændinger sidste var med til at skærpe terrortruslen mod Danmark. Forstår du det argumentet?
- Under Muhammed-krisen talte vi også om danskernes sikkerhed. Men der stod vi fast på, at vi havde ytringsfrihed.
Overvejer du, om nogle kan blive stødt af det du laver?
- Alle kan blive stødt, jeg er ikke herre over, hvordan folk tænker. Men sådan er det i et demokratisk land.
Ikke min opgave, siger minister
Firoozeh Bazrafkan oplyser, at hun har modtaget et svar fra Justitsministeriet, som hun har lagt op på sin hjemmeside.
Peter Hummelgaard har sendt et skriftligt svar på Firoozeh Bazrafkans kritik til Politiken tidligere på måneden og mandag fik Berlingske samme svar. Her lyder det:
“Konkrete sager vil i første omgang skulle efterforskes af politiet og vil i sidste ende skulle afgøres ved domstolene. Det er ikke min opgave som justitsminister at komme med den slags forhåndsvurderinger. Hverken her eller i andre sager. Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder på Justitsministeriets område.”
Hvad gør du, hvis ikke der kommer flere svar fra ministeren?
- Hvis ikke han siger mere, er det også et svar. Så må jeg tage den derfra.
Hvad betyder det helt konkret?
- Hvis justitsministeren melder tilbage, at han ikke har tænkt sig at svare mig, så er der en ny situation, som jo nok vil kræve en ny handling. Men hvilken handling det skal være - det ved jeg ikke endnu.
