Oversigt

Seneste nyt

Mindesmærke for Hejremanden kan være på vej

Et mindesmærke for Hejremanden kan være på vej på Frederiksberg.

Hejremanden, med det borgerlige navn Erik Andersen, blev en kendt skikkelse, da han gennem mere end 20 år fodrede hejrerne på Frederiksberg.

Efter han i november gik bort, har Frederiksberg Kommune modtaget flere henvendelser fra borgere, der ønsker at minde ham.

Derfor foreslår forvaltningen nu, at man opsætter en mindeplade i det område, hvor hejrerne blev fodret. 

Forslaget behandles i Miljø - og Trafikudvalget i begyndelsen af næste uge.