Robert Hansen er ikke mødt op i Retten - snittede kvinde i ballen
Skuespiller Robert Hansen er sigtet for grov vold mod en kvinde. Volden fandt sted i november og december i år.
Det kom frem under et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg tidligt torsdag formiddag.
Ifølge TV 2 er Robert Hansen på hositalet og ikke til stede i Retten.
Der er tale om tre voldssager på tre forskellige datoer, det seneste skulle være sket i går, onsdag, oplyser TV 2.
Herunder skulle der angiveligt være sket et legemsangreb af særlig rå og farlig karakter, hvor han skulle have snittet en kvinde i ballen med en kniv.
I de to andre tilfælde drejer det sig om, at den samme kvinde skulle være blevet rusket, spyttet i hovedet samt kastet ned i jorden.
Det vides ikke, hvordan Robert Hansen stiller sig til sigtelserne, skriver TV 2.
Pressen blev sendt ud af retslokalet, da grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.