"Snittede kvinde i ballen": Robert Hansen nægter sig skyldig
Skuespiller Robert Hansen nægter sig i et grundlovsforhør i Retten På Frederiksberg skyldig i tre forhold af vold begået mod en kvinde.
Han blev varetægtsfængslet in absentia i sidste uge. Da var han indlagt på hospitalet, men torsdag er han blevet frisk nok til at møde i grundlovsforhør.
Da Robert Hansen ankommer til retslokalet, hilser han på den fremmødte presse. Han er iført sort hættetrøje, blå jeans og grå gummisko.
Han er sigtet for tre forhold af vold mod den samme kvinde begået 26. november og 2. og 4. december.
Grundlovsforhøret foregår bag lukkede døre på specialanklager Jack Hurups anmodning. Han vil have lukkede døre for at undgå krænkelse af den forurettede kvinde og af hensyn til sagens videre efterforskning.
Trods protester fra pressen valgte dommeren at lukke dørene af hensyn til efterforskningen.