Skandaleramt svømmehal bliver igen, igen, igen, igen forsinket og dyrere

Nu lyder et forsigtigt skøn, at den historiske svømmehal, der har været lukket siden 2020, tidligst kan genåbne efter sommeren 2024.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) tordner mod tidligere entreprenør, mens han samtidig meddeler, at Frederiksberg Svømmehal for gud ved hvilken gang er forsinket yderligere og bliver endnu dyrere end ventet.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

(Artiklen er fredag den 10. marts opdateret med udtalelser fra Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann)

Renoveringen af en af Danmarks ældste – og måske flotteste – offentlige svømmehaller skulle have været overstået i maj måned 2021 til en pris på 70 millioner kroner.

Siden har Frederiksberg Svømmehal udviklet sig til at være en af de værste byggesager i kommunens historie med forsinkelse oven på forsinkelse og fordyrelse oven på fordyrelse.

Nu kan endnu et kapitel i sagaen skrives: Svømmehallen meldes nu forsinket endnu en gang.

Frederiksberg Kommune oplyser i et forsigtigt skøn, at der ”for nuværende ses ind i en dato for entreprenørens aflevering i andet kvartal 2024, hvorefter svømmehallen skal idriftsættes”.

I september måned lød det ellers standhaftigt fra kommunen, at den skandaleramte svømmehalsrenovering sandelig ville være overstået mod slutningen af 2023.

Men på ny har virkeligheden altså ramt kommunen som en stingende maveplasker fra femmetervippen.

- Jeg er et sted mellem rødglødende og dybt, dybt frustreret over det her, som Frederiksbergs borgere kastes ud i, siger borgmester Michael Vindfeldt (S) til TV 2 Kosmopol.

Vred borgmester erkender yderligere fordyrelse

Ifølge den seneste opdatering fra Frederiksberg Kommune skyldes den yderligere forsinkelse blandt andet, at ”detailundersøgelser” nu viser, at der er flere fejl og mangler i den tidligere entreprenørens arbejder end dem, som kommunen kendte til, indtil for nylig.

Det drejer sig om ”mangelfuldt udført korrosionsbeskyttelse og betonreparationer, der ikke lever op til kvalitetskravene”, skriver kommunen i en meddelelse.

- Nu skal vi bruge endnu mere tid på at lave det arbejde, som den oprindelige entreprenør skulle have lavet, fordi han ikke har lavet det ordentligt. Jeg er vred over det her. Jeg er vred over, at de ikke har lavet arbejdet ordentligt og har misbrugt Frederiksberg-borgernes tillid, siger Michael Vindfeldt.

Men i Skou gruppen afviser direktør Martin Skou Heidemann kritikken og siger:

- Allerede i efteråret 2020 advarede vi Frederiksberg Kommune imod brugen af en forkert betontype – og at noget af den eksisterende beton ville kræve arbejde ud over det foreskrevne.

Og han tilføjer:

- Det er et røgslør, som borgmesteren nu er ude med for at forklare, hvorfor svømmehallen ikke bliver færdig, som han har lovet frederiksbergborgerne.

Men påstanden om brug af fejlagtig beton bliver afvist af Michael Vindfeldt, der kalder kritikken grundløs og en 'bortforklaring'. 

- Hvis man som entreprenør arbejder for Frederiksbergs skatteborgere, skal man opføre sig ordentligt, og Frederiksberg Kommune har anlagt en voldgiftssag, fordi Skou Gruppen efter vores opfattelse ikke levede op til hverken tidsplan eller kvalitetskrav, og vi imødeser nævnets afgørelse, siger han, da TV 2 Kosmopol forelægger ham kritikken fra Martin Skou Heidemann.

Imens vækker de voksende udgifter bekymring på borgmesterkontoret. 

- Og så bliver det også dyrere. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Vi taber penge på, at svømmehallen er lukket. Det bliver også dyrere, fordi meget af arbejdet skal laves to gange og skal laves helt forfra. Det er dybt frustrerende og på ingen måde ordentligt.

Samtidig er skønnet om åbning efter andet kvartal i 2024 ifølge kommunen en ”foreløbig melding”. Dermed åbnes en kattelem for, at der kan varsles yderligere forsinkelse. I april måned færdiggøres en undersøgelse, der vil klarlægge tidsplanen yderligere.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det kræver ikke en ingeniøruddannelse at konstatere, at den historiske svømmehal fortsat er langt fra at være færdigrenoveret.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Skandale på skandale

Sagaen om Frederiksberg Svømmehal er en længere og møjsommelig affære, men den kan opsummeres nogenlunde således:

I foråret 2019 vedtog kommunalbestyrelsen en omfattende renovering af den gamle svømmehal fra 1930’erne, hvor det blev vedtaget, at prisen ville være omkring 70 millioner kroner, og at renoveringen skulle tage 12 måneder og være overstået i maj 2021.

Siden begyndte problemerne lidt efter lidt at melde sig, og ad flere omgange måtte kommunen meddele, at tidsplanen var skredet, mens man også måtte til lommerne efter yderligere finansiering til svømmehalsrenoveringen, der var blevet dyrere end ventet.

Først skred tidsplanen med et par måneder. Så et par måneder mere. Så et år, hvilket siden blev efterfulgt at en lang periode, hvor kommunen slet ikke turde gætte på en åbningsdato, indtil man i september sidste år lagde hovedet på blokken og proklamerede slutningen af 2023 – indtil i dag.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Den historiske svømmehal, der er en af Danmarks ældste, har været lukket siden foråret 2020.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Kan bremse andre anlægsprojekter

Som følge af forsinkelserne og fordyrelserne er kommunen havnet i en større tvist med den oprindelige entreprenør – en tvist, der er endte med fyring og voldgiftssag. Og som i øvrigt fortsat pågår.

Hvad angår økonomien, så er det oprindelige budget på 70 millioner kroner længe overskredet. Svømmehalsrenoveringen har for længe siden rundet 100 millioner kroner

Michael Vindfeldt vil ikke påklistre skandalen et estimat i kroner og øre – det er for tidligt, siger han – men tør dog godt sige, at det får konsekvenser for andre anlægsprojekter i kommunen.

- Vi savner alle vores gode gamle svømmehal, så de penge skal vi jo finde. Men vi har ikke en uendelig pengetank, og derfor kan det her godt komme til at betyde, at vi må skubbe nogle renoveringer af skoler og daginstitutioner og andet. Svømmehallen må og skal gøres færdig, siger borgmesteren.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Håber på millionerstatning

Noget af det overskredne budget håber kommunen dog at få tilbage. I voldgiftssagen, som altså fortsat pågår, afkræver Frederiksberg Kommune den fyrede entreprenør, Skou Gruppen A/S, et meget stort millionbeløb.

Skou Gruppen A/S har tidligere udtalt til TV 2 Lorry, at de ikke er enige i kritikken fra Frederiksberg Kommune.

- Vi har ønsket, at renoveringen blev udført i overensstemmelse med bygningsreglementet og almindelig byggeskik. Jeg kan beklageligvis konstatere, at kommunen ikke har et problem med at gå på kompromis med normer og lovgivning, og det bekymrer mig, lød det fra Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann:

- Jeg er desuden frustreret over, at kommunen forsøger at placere ansvaret for den manglende fremdrift hos os på trods af, at de ikke har levet op til aftalen.

Frederiksberg Svømmehal blev bygget mellem 1931 og 1934 i funktionalistisk stil med inspiration fra de romerske bade.

Bygningen, der er er erklæret ”særdeles bevaringsværdig” er blandt andet kendt for sine mosaikudsmykninger af den berømte kunstner Vilhelm Lundstrøm.

Frederiksberg Svømmehal blev bygget i 1930'erne med inspiration fra de romerske bade og er kendt for sine mosaikudsmykninger af den berømte kunstner Vilhelm Lundstrøm.
Foto: Erik Fut Jensen/Ritzau Scanpix
Link kopieret!

Seneste nyt

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Efter røveri: Cyklende mand efterlyses

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En person er fredag aften, kort før midnat, blevet udsat for en røveri på Industrivej i Solrød.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I den forbindelse bringer politiet en efterlysning.

- Vi søger en mand, ca. 60 år, som kom cyklende forbi samtidig og kortvarigt talte med forurettede. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!

Lidt lunere vejr i vente i dag

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Er du allerede ved at være lidt træt af sne og frost, der er gode - okay bedre - nyheder på vej.

DMI oplyser til Ritzau, at lørdagen kommer til at byde på nogen til en del sol og mest tørt, men ud på eftermiddagen bliver det mere skyet.

Temperaturen vil mellem frysepunktet og 4 graders varme,

I aften og nat bliver det først skyet, men efterhånden tager et regnvejr over - og dermed bliver den sidste rest sne skyllet bord.

Link kopieret!

FCN besejrer topholdet AGF hjemme i Farum

Superligaens tophold AGF satte tre point til, da holdet fredag aften var på besøg på Right To Dream Park i Farum mod FC Nordsjælland.

Kampen endte 1-0 til hjemmeholdet, efter at Milan Iloski var først over en returbold i kampens overtid og scorede kampens afgørende mål.

FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen og er kun ét point efter den førende trio bestående AGF,FC København og FC Midtjylland.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google