Truet borgmester er blevet valgets hovedperson: "Dagen har været presset"

Manges øjne har hvilet tungt på de konservatives Simon Aggesen, der kan blive vippet af pinden efter 112 års konservativt styre. Hovedpersonen er blevet beskyldt for at undgå pressen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Nordsjællands Politi

En af valgdagens helt store hovedpersoner i hovedstadsområdet har været Frederiksbergs konservative borgmester Simon Aggesen.

Mediernes øjne har dagen igennem hvilet på den mørkegrønne kommune, fordi alt tyder på, at taburetten for alvor nu kan vakle under 112 års konservativt styre i hovedstaden.

På valgkampens store finaledag, hvor de sidste stemmer kunne fiskes, har der sviret rygter om, at Simon Aggesen har aflyst møder og aftaler, fortæller pålidelige kilder til TV 2 Lorry.

Ekstra Bladet har sågar beskyldt ham for bevidst at undgå mediernes spørgsmål ved at udeblive for valgstedet, hvor han skulle stemme, på det aftalte tidspunkt.

Også søndag skrev Ekstra Bladet, at borgmesteren ”tog flugten” efter et vælgerarrangement for at undgå kritiske spørgsmål om den lukrative og meget omtalte bolighandel, hvor han på kort tid tjente 11 millioner kroner ved at opdele en herskabslejlighed og sælge halvdelen.

Utrolig tæt gyser kan blive endnu tættere

Under valgkampen i 2017 var det sølle 168 stemmer, som gjorde at Det Konservative Folkeparti kunne skaffe sig flertallet i Frederiksberg Kommune.

Så det er ikke mærkeligt, hvis Simon Aggesen føler sig særligt presset i år.

Og som om at det tætte politiske kapløb mod Socialdemokratiet, spekulationer om flyverskjul på valgdagen og dårlig presseomtale ikke skulle være nok, så kunne Politiken også tirsdag eftermiddag berette, at rød blok i Frederiksberg Kommune i år kan gøre det endnu sværere for Simon Aggesen at genvinde magten.

Venstres Jan E. Jørgensen, der ellers har peget på den konservative borgmester, kan nemlig blive tilbudt borgmesterposten af den røde blok i byrådet bestående af Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, lyder det i dokumentet, som Politiken er i besiddelse af.

Borgmester tror fortsat på sejr

TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at ringe til borgmesteren tirsdag eftermiddag.

Borgmesterens kampagnemedarbejder oplyser i stedet til TV 2 Lorry, at Simon Aggesen har brug for at være sammen med familien.

TV 2 Lorry har dog fået en række skriftlige svar fra borgmesteren, som er besvaret herunder.

Hvorfor valgte borgmesteren at stemme sent tirsdag eftermiddag frem for 11.30 som aftalt med pressen?

- Dagen i dag har været meget presset, og der er blevet lavet mange ændringer. Vi ringede dog og aflyste de planlagte aftaler, hvorefter vi lavede nye aftaler med diverse medier.

Ifølge Politiken overvejer rød fløj at indgå en aftale med Venstre. Føler borgmesteren sig sikker på at kunne finde støtte hos partiet, som Konservative ellers danner valgforbund med?

- Jeg har det rigtig godt med Jan, og vores partier har haft et fremragende samarbejde i meget lang tid. Jeg er sikker på, at vi - hvis vælgerne giver os lov - kan fortsætte med at drive Frederiksberg i en god og borgerlig retning.

- I øvrigt tror jeg heller ikke, at Venstres vælgere ønsker et rødt Frederiksberg. Det vil det de facto blive, hvis Jan skal være borgmester på stemmer fra Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.

Boligsagen kort

Borgmester Simon Aggesen har alt at tabe, og kan være manden, “der lukker og slukker”, som den afgående borgmester, Jørgen Glenthøj, formulerede det.

Simon Aggesen har overtaget borgmesterposten som et led i et generationsskifte i denne valgperiode, men han er kommet i modvind efter en luktrativ og meget omtalt bolighandel.

Sagen handler kort fortalt om, at Simon Aggesen og hans kone, ifølge Ekstra Bladets afdækning af sagen, i 2016 købte en ejerlejlighed på 460 kvadratmeter til en fordelagtig pris.

To år senere i 2018 fik Simon Aggesen - der på det tidspunkt ikke var borgmester, men medlem af byrådet - lov til at opdele lejligheden i to. På den måde tjente Simon Aggesen på fire år ifølge avisen over 11 millioner kroner.

Intet ulovligt er dokumenteret, men sagen har alligevel ramt borgmesteren på hans moral. Det hænger blandt andet sammen med, at bolighandlen bliver sammenlignet med kortsigtet boligspekulation, som han selv har kritiseret.

Valget lader til at blive en gyser. Vil borgmesteren vise sig offentligt senere i dag?

- Jeg har det godt, og jeg glæder mig til senere, selvom jeg er spændt. Nu krydser jeg fingre for, at vores borgere vælger deres by til og det parti, som har stået i spidsen i 112 år. For det er ikke kommet af sig selv. Jeg glæder mig til at følge optællingen fra mit kontor på rådhuset.

Det Konservative Folkeparti afholder tirsdag aften valgfest på Hotel Josty på Frederiksberg. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Paludan er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019

Partistifter Rasmus Paludan er skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på Nørrebrogade i København.

Her siger partistifteren, at den gennemsnitlige IQ i Somalia er 68, og at det for en orangutang "vist nok" er 69.

Det er Københavns Byret, der fredag har fundet stifteren af Stram Kurs skyldig i forhold til videoen.

I fredagens dom frifindes Paludan for en anden anklage, som drejede sig om en video, som blev offentliggjort på YouTube-kanalen kort før jul i 2018. Retten mener, at der er "rimelig tvivl" om, hvorvidt det er Paludan, som er lagt videoen op på YouTube.

Paludan modtager dommen og vil altså ikke anke til landsretten. Anklagemyndigheden har mulighed for at anke inden for 14 dage.

Link kopieret!

Store udfordringer kan ramme myldretrafikken

Når mange tager på weekend fredag eftermiddag, kan snevejret stadig give problemer i trafikken.

Særligt Østdanmark har udsigt til et udbredt snevejr, som vil påvirke eftermiddagens trafik i Hovedstadsområdet og de mange danskere, der skal på tværs af landet.

- Eftermiddagens myldretrafik risikerer at blive udfordret med store forsinkelser på grund af snevejret, siger Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2.

Han forudser, at selv et par centimeter sne kan være nok til at give trafikale udfordringer i form af glatte veje.

- Vi så på Sydsjælland, hvordan sneen lammede trafikken i flere timer torsdag aften, lyder det fra Andreas Nyholm.

Link kopieret!

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

I august meddelte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), at han ville forsøge at samle et politisk flertal om en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner.

Denne bevilling var dog betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

12-årig pige antastet af mand på vej hjem fra skole

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 12-årig pige blev forleden antastet af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra skole i Værløse.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På baggrund af hændelsen vil politiet fredag eftermiddag i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 være tilstede med en mobil politistation ved Hareskov Skole i Værløse.

- Her er både børn og voksne velkomne til at komme forbi og få en snak om tryghed, skriver politiet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google