TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Bekymret Vinge-borger: "Vi bliver nødt til at tro på fremtiden"

Vinge-borgere er bekymrede for at miste penge på deres investeringer. Men nu er der håb forude, siger borgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

For tre år siden købte John Nolsøe og hans hustru en grund i Vinge.

Lige nu er det svært at se, at der til februar skal stå et indflytningsklart hus på grunden i det nye Deltakvarter, men det er den mindste bekymring for den kommende Vinge-borger.

Vi føler, at det er en ubehagelig situation, vi er sat i. Dels fordi at tingene tager længere tid, og dels fordi vi løber en risiko ved at bygge herude.

— John Nolsøe

Da parret købte grunden, var visionerne for den nye bydel i Frederikssund nemlig, at der i 2035 gerne skulle være både en s-togsstation, 4.000 nye arbejdspladser og 20.000 nye borgere i byen.

Det kan være svært at forestille sig nu, for i december sidste år faldt projektet fra hinanden. Det har gjort John Nolsøe bekymret.

- Vi føler, at det er en ubehagelig situation, vi er sat i. Dels fordi tingene tager længere tid, og dels fordi vi løber en risiko ved at bygge herude.

Da projektet i december brød sammen, undersøgte John Nolsøe og hans hustru da også mulighederne for helt at komme ud af deres køb, selvom de ikke havde lyst.

- Vi ønskede ikke at komme ud af købet, fordi vi selv har tegnet huset og kæmpet for det, men alligevel ville vi gerne vide, hvor vi stod. På grund af alle de ting, vi allerede havde kastet os ud i med udvikling, arkitekthjælp, jordvarme og så videre, ville det have været et betydeligt tab for os.

Billedet viser Deltakvarteret, hvor John Nolsøe og hans hustru er i gang med at bygge hus. Foto: TV 2 Lorry

Professor: Det bliver svært for Vinge-borgerne

Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, forstår udmærket godt John Nolsøes bekymringer.

Han mener, at der kan gå lang tid, før borgerne får det at se, de havde regnet med. Og det kan ifølge professoren have konsekvenser.

Borgerne bliver nødt til at blive boende, og de kan få svært ved at sælge deres ejendomme igen. 

— Bent Greve, professor.

- Borgerne bliver nødt til at blive boende, og de kan få svært ved at sælge deres ejendomme igen. For mig at se har de ikke krav på kompensation. De har købt en grund af kommunen, og der kan man ikke komme med krav ved siden af, siger han.

Der er dog især én ting, John Nolsøe håber på at se i den nærmeste fremtid: S-togsstationen.

Han har nemlig allerede planer om at skulle sidde med en kop kaffe på sin kommende tagterrasse og nyde synet af s-togstationen, hvor venner og familie gerne skulle komme fra.

Derudover mener han, at stationen har en enorm betydning for byen.

- Hvis det viser sig, at stationen ikke kommer, så tror vi heller ikke på, at byen vil udvikle sig, som vi havde forventet, lyder det fra John Nolsøe.

Torsdag har kommunen inviteret til åbent borgermøde, hvor håbet er at give projektet en frisk start. Foto: TV 2 Lorry

Der er stadig håb

Selvom det har været en hård start for projektet i Vinge, tror John Nolsøe og hans kone stadig på tanken om en by i udvikling, og de glæder sig til at flytte ind i de grønne omgivelser.

- Idéen og visionen er for stor og god til, at det ikke skal realiseres. Det kommer nok bare til at tage lidt længere tid. Vi bliver nødt til at have tålmodigheden med os, siger den kommende Vinge-borger.

Borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen, mener, at der er håb forude for Vinge-projektet.
Foto: TV 2 Kosmopol

Netop den tanke er borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen, enig i.

- Det bliver en anden og lidt langsommere fremtid, men jeg tror egentlig, at fremtiden for Vinge er lys og venlig. Der er en masse interesse for Vinge, så det er kun et spørgsmål om tid.

Ifølge borgmesteren er der allerede nu fem-seks investorer, som er interesserede i Vinge-projektet, og han stiller ikke spørgsmålstegn ved, om s-togsstationen kommer til Vinge.

- Jeg tror, der er en s-togsstation i 2020. Den skal nok komme, siger borgmesteren.

Han håber desuden at kunne gøre borgerne lidt klogere på, hvorfor projektet blev afbrudt, når der i morgen afholdes det første af en række borgermøder om Vinge, som ifølge Byrådet skal være med til at styrke dialogen mellem borgere og politikere.

Tilbage på grunden i Vinge må John Nolsøe fantasere lidt endnu om kaffe på tagterrassen med udsyn til s-togsstationen. Men det er med et håb om Vinge i udvikling.

- Vi må have ja-hatten på igen og gå i arbejdstøjet og kæmpe for, at det bliver en realitet.

TIDSLINJE OVER VINGE-SKANDALEN

26. maj 2015
Det første spadestik til Vinges første boligområde: Deltakvarteret
 
August 2016
Byggeriet af de første rækkehus-boliger i Deltakvarteret begynder.
 
14. december 2016
Lokalplan for Vinge Centrum vedtages.
 
26. april 2017
Byrådet afsætter under et lukket punkt på dagsordenen 16 mio. kroner over otte år til arbejdet med Vinge Centrum.
 
23. juni 2017
Frederikssund Kommune, Frederikssund Forsyning, Domea samt Banedanmark indgår aftale med A.P. Pensions Ejendomsselskab og MT Højgaard om etablering af Vinge Centrum. Det viser sig senere, at aftalen ikke er betinget og skal forhandles endelig på plads inden 30. august 2017.
 
30. august 2017
Fristen for en endelig aftale udløber uden, at der er underskrevet kontrakt. Fristen forlænges til 10. november.
 
11. september 2017
Første spadestik til Vinge Centrum bliver taget.
 
10. november 2017
Den nye frist for en endelig aftale med AP Pensions ejendomsselskab og MT Højgaard udløber.
 
21. november 2017
Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen  (V) genvælges ved kommunalvalget.
 
8. december 2017
På et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde orienteres der om en række bekymringer om de forpligtelser, Frederikssund Kommune har påtaget sig i forbindelse med projektet.
 
13. december 2017
Kommunen erkender over for DR, at 163 millioner kroner, som har budgetteret med i indtægter fra salg af byggeretter i Vinge Centrum, ikke kommer i 2017. Byrådet holder samme aften et ekstraordinært møde.
 
14. december 2017
DR P4 København offentliggør et lækket, fortroligt dokument, der viser, at der er frygt for, at aftalen med AP Ejendomme og MT Højgaard er i strid med forvaltnings- og kommunalretslige regler og indeholder ulovlig statsstøtte.

Af dokumentet fremgår det også, at kommunen er i tvivl om sine økonomiske forpligtelser, da man mangler en række sagsakter fra det forberedende arbejde med aftalen. Borgmester John Schmidt Andersen afviser at kende til dokumentets indhold, selvom det har været bilag til to møder, han har deltaget i.
 
20. december 2017
Byrådet vedtager en endelig spareplan på lige knap 100 millioner kroner. Pengene skal findes ved, at sælge ejendomme, skære ned i udgifterne til vedligeholdelse, asfaltpulje og rengøring samt droppe opsparing til tjenestemandspensioner. Desuden droppes en række puljer næste år såsom idræts- og spejderfacilitetspuljen. En længe planlagt cykelsti ved Kulhuse bliver desuden sat på standby.
 
22. december 2017
Frederikssund Kommune indstiller byudviklingsprojektet Vinge, efter at en endelig aftale mellem kommunen, AP Ejendomme og MT Højgaard bryder endegyldigt sammen. Opgaven med at opføre centrum af Vinge skal udbydes på ny.
 
30. december 2017
Frederikssund Kommune vil have en undersøgelse af, hvad der er gået galt i processen med Vinge Centrum. Undersøgelsen skal blandt andet give svar på, hvorvidt konsulentfirmaet Bendix Consult og advokatfirmaet Horten har varetaget kommunens interesser bedst muligt.
 
4. januar 2018
Vinges foreløbig 23 medlemmer af grundejerforeningen og de fire hovedinvestorer afholder borgermøde, hvor borgmester John Schmidt Andersen deltager. Omdrejningspunktet for mødet er stationsbyggeriet i den nye by. Grundejerne mener, at de har købt ejendomme, som er solgt på forudsætning om en station, mens investorerne frygter, at der ikke vil komme flere borgere til Vinge, hvis stationsbyggeriet droppes.
 
28. januar 2018
Advokatfirmaet Horten, der rådgav Frederikssund Kommune om aftalen med AP Ejendomme og MT Højgaard, en aftale der siden kulsejlede, tilbyder at tilbagebetale 8,75 millioner kroner af deres honorar. Advokatfirmaet fik i alt 28,8 millioner kroner for rådgivning af kommunen.
 
30. januar 2018
Planerne om en s-togstation i Vinge-bydelen falder til jorden, da der langt fra er det påkrævede antal indbyggere samt arbejdspladser i området. I stedet er det nu håbet, at stationen kan realiseres i 2019.
14. marts 2018
Borgerne i Vinge skriver et åbent brev til Frederikssund Kommune. De frygter, at de aldrig får den by, de blev lovet. Samtidig understreger de, at mange har at deres opsparing og liv på spil. En forsker understreger dog, at borgergruppen juridisk står svagt over for kommunen, da de har indgået en bindene aftale.
 
16. marts 2018
Kommunaldirektør i Frederikssund Kommune Ole Jacobsen erkender, at kommunen brød loven ved at fortsætte arbejdet med Bendix Consult i knap to år efter kontraktudløbet i slutningen af 2015. I stedet skulle opgaven have været sendt i udbud ved kontraktudløbet. Offentliggørelsen skete på baggrund af en række fortrolige oplysninger, som blev lækket til DR. I den forbindelse blev Enhedslistens byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild er blevet afhørt i sagen. Han nægter at have lækket oplysningerne til DR.
 
18. marts 2018
Frederiksborg Amts Avis skriver, at direktøren for Bendix Consult selv per mail gjorde Frederikssund Kommune opmærksom på, at kontrakten ville udløbe. Samarbejdet fortsatte herefter knap to år og endte med at indbringe Bendix Consult næsten 8,5 millioner kroner for i alt fire års arbejde.
 
22. marts 2018
En intern redegørelse fastslår, at forvaltningen ikke satte sig ind i udkastet til de indgående aftaler, inden de blev underskrevet, og derfor ikke har levet op til sine forpligtelser. Kommunaldirektør Ole Jacobsen påtager sig det formelle ansvar. Byrådet beslutter, at man ikke vil iværksætte en ekstern redegørelse. Enhedslistens medlem stemmer imod beslutningen.
 
25. april 2018
Byrådet i Frederikssund Kommune godkender en ny plan for bydelen Vinge, som skal få projektet tilbage på rette spor. Det indføres, at der hver måned skal afholdes temamøder om Vinge, så hele byrådet holdes opdateret og bliver inddraget i processen. Enhedslistens medlem stemmer imod.
 
2. september 2018
Frederikssund kommune modtager 700.000 kroner i kompensation for dårlig rådgivning om Vinge Centrum. Konsulentfirmaet, der udbetaler kompensationen, hedder Bendix Consult og har flere kulsejlede projekter i porteføljen.
De 700.000 kroner udgør mindre end en tiendedel af den sum konsulentfirmaet har modtaget fra kommunen. 200.000 kroner af kompensationen skal tilmed dække advokatudgifter.
 
6. september 2018
Frederikssund Kommune indbyder til en række borgermøder om Vinge-sagen. Det første finder sted den 6. september, hvor politikerne vil fortælle om planerne for at få projektet tilbage på benene. Samtidig vil de udlægge, hvad der gik galt.
 
Kilder: DR P4 København, TV 2 Lorry og Frederikssund Kommune
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Så mange juleindbrud har der været i din politikreds

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Nordsjælland er den politikreds, der i år har haft flest indbrud i juletiden i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Fra den 22. til den 26. december var der 27 indbrud i Nordsjælland. Det er et markant fald siden sidste år, hvor der var 41 indbrud i samme periode.

Ser man mod Midt- og Vestsjællands politikreds, var der i år 13 indbrud mellem den 22.-26. december. I Københavns Vestegns politikreds var der 11 indbrud, og i Københavns politikreds var der 7.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Julen er blevet højtid for særlig type kriminalitet

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens mængden af indbrud i juledagene er faldende, stiger mængden af digital svindel.

Det fortæller datagidselforhandler Michael Andersen til TV 2.

Svindlerne udnytter juletidens stress og jag til deres fordel, fortæller han.

- Jo mere presset en person er, jo mindre skal der til, før vedkommende får tillid til det, der præsenteres - hvad enten det er et link i en mail eller et opkald fra "banken", siger Michael Andersen til TV 2.

Han råder til, at du selv tager kontakt til den person, du tror, du er i kontakt med. Det gælder både, hvis "din datter" sender en sms med behov for penge, eller hvis du får et opkald fra "banken". Så skal du lægge på og selv ringe op på det nummer, du kender.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Eksperter kritiserer ny hjemløsereform

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Hjemløsereformen, der trådte i kraft for et år siden, skaber et A- og et B-hold af hjemløse og skubber de mennesker, som har det allersværest, længere væk fra hjælpen.

Det mener Charlotte Vange Løvstad, lektor ved VIA og forsker i hjemløshed, skriver DR. Hun bakkes op af flere andre eksperter på området.

500 ud af landets 6.000 hjemløse i Danmark sover hver dag på gaden, og de bliver overset i den nye reform, mener hun.

- Gadesoverne, som er nogle af de allermest udsatte mennesker, bliver ladt i stikken, fordi de ikke ønsker at komme ind på et herberg, siger hun til DR.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at reformen primært fokuserer på de hjemløse, der bor på herberg. Hun peger på at det er kommunernes ansvar at hjælpe hjemløse mennesker, uanset hvor de bor.

Knap halvdelen af alle hjemløse i Danmark bor i hovedstadsområdet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Københavns Politi efterlyser mand

Københavns Politi efterlyser Alvaro, der onsdag aften gik ukendt retning fra sin bopæl i Indre By i København.

Det skriver politiet på X.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet efterlyser Ole

Opdatering kl. 15.50

Ole er nu fundet i god behold. Politiet takker alle, der har delt deres opslag og hjulpet med at lede.

- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.

- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.

Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tidligere cheftræner slutter sig til FCK

F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.

Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.

Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google