TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Borgerne i Frederikssund ønsker mere tryghed efter flere voldsomme overfald

Sidste weekend blev en uskyldig mand på 52 år dræbt i et brutalt overfald på Frederikssund station. Det er ikke første gang, Frederikssund Kommune danner ramme om voldelige overfald, og både borgere og politikere mener, det er tid til at gøre noget ved problemet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sådan så det ud lørdag morgen, da politiet var til stede ved stationen i Frederikssund i forbindelse med drabet på Kim Hansen.
Foto: Presse-fotos.dk

Tidligt lørdag morgen blev en 52-årig mand tæsket ihjel på Frederikssund station.

Selvom det er sjældent, at det ender så galt, så har kommunen gennem længere tid været plaget af voldsomme overfald og utryghedsskabende adfærd.

Derfor kalder borgere og politikere i Frederikssund Kommune nu på flere tryghedsskabende initiativer, som skal afhjælpe problemerne.

Voldsomme voldshændelser i Frederikssund Kommune

Selvom episoden i lørdags endte ualmindeligt tragisk, så er det ikke første gang, der er problemer med voldsomme voldshændelser i Frederikssund Kommune.


  • Den 4. marts 2022 blev to personer stukket med kniv på åben gade i Slangerup.

  • Den 4. februar 2022 blev en ung mand på 21 stukket i ballen med en kniv. Politiet anholdt efterfølgende en 17-årig dreng.

  • Den 7. januar 2022 blev en 17-årig dreng overfaldet med et baseballbat af fem-seks personer.

  • Den 5. december 2021 blev en anden 21-årig mand overfaldet på Frederikssund station. Overfaldet var så voldsomt, at den 21-årige efterfølgende måtte syes i ansigtet med 18 sting.

  • Den 26. marts 2021 blev en 50-årig mand stukket med kniv på stationen, og derefter bragt på hospitalet i kritisk tilstand.

  • Den 19. april 2021 forsøgte en gruppe unge mænd at frarøve en anden ung mand hans taske. To af gerningsmændene var bevæbnede, den ene med en kniv, den anden med en pistol.


Kilde: TV 2 Lorry, sn.dk

Bekymring blandt borgerne

En af de borgere, som savner mere tryghed, er Peter von der Hude.

Den 50-årige salgsdirektør skrev den 5. marts et opslag i facebookgruppen ’Frederikssund’, hvor han efterspurgte mere tryghed i byen. Opslaget er i skrivende stund liket over 300 gange, og hans ønske deles af mange i kommentarsporet.

Han er særligt bekymret for byens unge og ældre borgere.

- Jeg har en datter på 17 år, og det er da klart, at når der sker de her ting, så skaber det en utryghed - om det er knivstikkeri eller overfald. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke kan sende hverken ældre eller yngre til stationen uden at frygte for, at der sker dem noget, siger Peter von der Hude.

Faktisk er han så bekymret, at han ikke længere tør lade hans datter gå alene hjem, når hun har været til fest.

- Det er klart, at vi er mere forsigtige med, hvornår vores datter er ude, og hvordan hun kommer rundt. Vi vil vide, hvor vores datter er, og vi kommer og henter hende, når hun har været til fest. Det er jo ubærligt, hvis der sker noget. Men det er jo forfærdeligt, at man overhovedet er nødt til at have tanker og bekymringer om den slags, fortæller Peter von der Hude.

Tryghed på dagsordenen

Det er ikke kun kommunens borgere, der er bekymrede. Det er politikerne også. På et byrådsmøde i sidste uge blev det derfor diskuteret, hvordan trygheden i kommunen kan forbedres.

Her foreslog Inge Messerschmidt, som sidder i Frederikssund byråd for Dansk Folkeparti, at undersøge muligheden for mere overvågning i det offentlige rum.

- Der skal ske noget drastisk her i Frederikssund. Hvis du spørger mig, så er de grove former for vold eskaleret inden for kort tid. Jeg tror, det kan virke præventivt med overvågning. Og hvis ikke det virker præventivt, så kan man måske hurtigere få fat i gerningsmændene, siger Inge Messerschmidt.

Utrygheden skal bekæmpes fra flere vinkler

Ifølge borgmesteren i Frederikssund Kommune, Tina Tving Stauning (S), er der behov for at kigge på mere end blot overvågning, hvis der skal skabes tryghed for kommunens borgere.

- Jeg mener, det er vigtigt at kigge hele vejen rundt og få flest mulige fagfolk i spil. Når vi diskuterer utryghed, vold og alt det andet, vi ikke har lyst til at have i vores by og kommune, så er det vigtigt at vi kender fakta.

- Jeg anerkender følelsen af utryghed og afmagt og har den selv. Men jeg mener også, at det er vigtigt, at vi handler på et korrekt grundlag. Det skal vi i enhver politisk diskussion, siger Tina Tving Stauning.

Hun peger også på, at der er behov for at kigge på de institutioner og fællesskaber, som unge mennesker tager del i.

- Jeg har jo selvfølgelig vendt og drejet, hvor vi som kommune kunne have trådt mere til. Hvor kunne vi som skole, som børnehave, som social foranstaltning, have grebet ind? Jeg tror, det handler om at give folk en god opvækst, og sørge for at de føler sig inkluderet i de fællesskaber, der er, siger Tina Tving Stauning.

Mere lys og mere dialog

Borgmesteren er ikke alene om at mene, at der er behov for at kigge på problemet fra flere vinkler. Gruppeformanden for Venstre i Frederikssund Kommune, Morten Skovgaard, mener også at der skal tænkes bredt, hvis utrygheden skal til livs.

- Overvågning kan godt være et led i at skabe en større tryghed, men det kan ikke stå alene. Der har eksempelvis også været en drøftelse omkring gadelys. Det er jo slukket gennem en stor del af natten, men det er muligt, der er behov for at holde det tændt hele natten, siger Morten Skovgaard.

Han mener også, at der er behov for en dialog mellem kommunen, politiet og andre relevante aktører.

- Vi har brug for en snak om, hvad vi som kommune kan gøre, og hvad politiet kan gøre, for at skabe mere tryghed. Det kunne også være, at nogle af boligforeningerne herude skal i spil, siger Morten Skovgaard.

Politiet sætter ind med mere overvågning

Politiinspektør ved Nordsjællands Politi, Svend Foldager, forstår godt borgernes bekymring. Derfor er politiet også ekstra til stede i kølvandet på weekendens frygtelige hændelse.

- Når vi har de her voldsomme hændelser, så gør vi en del ud af at være til stede i området i de følgende dage. Vi kører eksempelvis vores mobile politistation ud, så folk kan komme og snakke med os, siger Svend Foldager til TV 2 Lorry.

Men politiinspektøren understreger samtidig, at der også er brug for patruljerne i mange andre nordsjællandske kommuner.

- Når vi flytter ressourcerne til et sted, så mangler de et andet sted. Så det kan kun være i en begrænset periode, vi kan være ekstra til stede, siger Svend Foldager.

Han siger desuden, at den slags voldsomme hændelser er meget sjældne.

- Der skal meget til, for at den enkelte bliver ramt her. Det er selvfølgelig frygteligt for den person, det går udover, men det er ikke sådan, at den almindelige borger er i fare, siger Svend Foldager.

Nordsjællands Politi vurderer dog alligevel, at der er behov for at opsætte overvågningskameraer på udvalgte steder i Frederikssund. Nærmere bestemt i området omkring stationen og Sillebroen.

- Vi sætter kameraer op ud fra en analyse af, hvor der sker ting henne, og hvor der kan være behov for dem for at højne trygheden i et område, siger Svend Foldager, politiinspektør ved Nordsjællands Politi.

Ifølge Svend Foldager, så forventes det, at overvågningen sættes op i år.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Derfor blev superarena evakueret

Alle tilskuere måtte lørdag aften forlade Ballerup Super Arena, da en brandlarm lød.
Foto: Presse-foto.dk

Ballerup Super Arena har lørdag aften kortvarigt været evakueret, efter at en brandalarm blev udløst i hallen.

I første omgang var det uklart, hvorfor alarmen gik, men siden har arrangørerne oplyst til TV 2 Sport, at der var tale om en falsk alarm i en tom lounge.

Arrangørerne har haft røgdykkere inde, der intet kunne finde. Derfor kunne tilskuere og ryttere omkring klokken 20.00 igen blive lukket ind i arenaen.

Lørdag aften danner Ballerup Super Arena ramme om DBC' årlige nytårsstævne. Nytårsstævnet er dog en anelse anderledes end normalt, idet det er den 39-årige cykelrytter Michael Mørkøvs sidste løb i karrieren.

Link kopieret!
Opdateret 
play-circle play-circle Læs op

Udsolgt Ballerup Super Arena evakueret under cykelløb

Alle tilskuere måtte lørdag aften forlade Ballerup Super Arena, da en brandlarm lød.
Foto: Presse-foto.dk

En brandalarm blev lørdag aften udløst i Ballerup Super Arena, hvor banecykelløbet DBC's nytårsstævne bliver afholdt.

Det fortæller TV 2 Kosmopols reporter, der er til stede ved arenaen.

- Brandalarmen lød, og alle blev bedt om at forlade arenaen, fortæller han.

Han beretter samtidig om, at stemningen blandt tilskuerne foran arenaen er "rolig". Kort før klokken 20.00 har de mange tilskuerne dog fået lov at komme ind i arenaen igen.

Lørdag aften danner Ballerup Super Arena ramme om DBC' årlige nytårsstævne. Nytårsstævnet er dog en anelse anderledes end normalt, idet det er den 39-årige cykelrytter Michael Mørkøvs sidste løb i karrieren.

Michael Mørkøv danner lørdag par med cykelrytteren Mads Pedersen i løbet. Mads Pedersen fortæller til Ritzau, at han ikke tidligere har oplevet, at en brandalarm gik i arenaen.

- Jeg håber bare, at alle kommer sikkert ud, og at vi snart kan komme i gang igen, siger han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsvundet mand efterlyses på tredje dag: Tjek overvågning

Københavns Politi leder lørdag fortsat efter borgeren Alvaro, der onsdag aften forlod sin bopæl i indre København og gik i ukendt retning.

Det skriver politikredsen på X, hvor man også deler en direkte opfordring:

- Hjælp gerne ved at gennemse jeres dashcams eller andet overvågning.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Større mængde kanonslag fundet i luksusbil

Arkivfoto.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Fredag eftermiddag klokken 14.10 troppede Midt- og Vestsjællands Politi op på Nylandsvej i Køge, efter at en borger havde anmeldt, at en gruppe af unge mænd handlede kanonslaget fra bagagerummet på en Mercedes.

Det skriver politikredsen lørdag på X.

- Fremme på stedet fandt vi en større mængde kanonslag og ejeren af Mercedesen blev sigtet for besiddelse af disse, lyder det.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hundelufter fandt syrebombe ved skole

Arkivfoto.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En såkaldt syrebombe blev juleaftensdag fundet ved Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk af en hundelufter.

Det oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ifølge kommunen kom hundelufteren ved et uheld i kontakt med væsken, som viste sig at være et "kraftigt kemikalie".

- Politiet betegner denne type flasker som syrebomber, da de kan eksplodere og udgøre en alvorlig risiko. Området omkring skolen er gennemgået og (der, red.) blev ikke fundet flere farlige genstande. Der vil også blive foretaget en ekstra gennemgang af området inden skolens åbning, skriver kommunen og fortsætter:

- Vi opfordrer alle borgere til at være opmærksomme på eventuelle efterladte flasker eller lignende genstande, især nær skoler og offentlige områder. Hvis du opdager noget, der ligner en syrebombe, bedes du kontakte politiet med det samme.

Kommunen afslutter meddelelsen med at opfordre forældre til at tale med deres børn om, hvordan man skal reagere, hvis de ser en sådan genstand.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Verdensstjerner donerer VM-trøje til indsamling

Amalie Dideriksen og Julie Leth med deres signerede VM-trøje fra deres sejr i parløb.
Foto: Nørrebro Cykleklub

De danske verdensstjerner Julie Leth og Amalie Dideriksen har doneret en signeret regnbuetrøje fra deres VM-sejr i parløb tidligere i år til indsamlingen for cykelrytteren Carl Magnus Lotz Rosenberg.

Det skriver Nørrebro Cykleklub i et opslag på Instagram.

Alle pengene fra auktionen går direkte til indsamlingen til Carl Rosenberg, der tidligere i år blev kørt frontalt ned af en mand på en elcykel ved et cykelløb i Hvidovre. Sammenstødet har efterladt den 29-årige rytter lam fra livet og ned.

I begyndelsen af december satte hans holdkammerater i Nørrebro Cykleklub gang i en indsamling for at samle penge ind til Carl Rosenberg og hans familie, der står overfor en helt ny tilværelse.

Nørrebro Cykleklub oplyser lørdag til TV 2 Kosmopol, at det samlede indsamlingen har rundet 1.081.000 kroner.

Auktionen af den regnbuestribede trøje slutter den 3. januar klokken 18.00. Af opslaget på Instagram fremgår det, at det højeste bud lørdag klokken 15.00 er 3.500 kroner.

I forbindelse med indsamlingens start mødte TV 2 Kosmopol Carl Rosenberg. Læs mere her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kendt hotel i flammer - røg kan ses fra Helsingør

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Hotell Kärnan i centrum af Helsingborg i Sverige står i brand, og slukningsarbejdet forventes at fortsætte det meste af lørdagen.

Det oplyser Jonas Nylén, vagthavende redningschef hos Räddningstjänsten Skåne Nordväst, til Helsingborgs Dagblad, ifølge TV 2.

Ifølge Helsingør Dagblad har røgudviklingen fra det brændende hotel lørdag været så voldsom, at man trods det disede vejr tydeligt kan se den helt fra Helsingør.

Hotellet er i øjeblikket under renovering og har ingen gæster. Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister ser risiko for snyd ved forslag om dyrere billet til lufthavn

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det vil indebære en "betydelig risiko for snyd eller omgåelse", hvis prisen for at tage offentlig transport til og fra Københavns Lufthavn hæves med 50 kroner, sådan som Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, har foreslået.

Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen (V), skriver Berlingske med henvisning til et folketingssvar fra 20. december.

Danielsen bliver også spurgt til, om han er enig i, at det skal koste 50 kroner mere. Det svarer ministeren ikke direkte på.

- En forhøjelse af prisen for rejser til og fra Københavns Lufthavn med 50 kroner vil udgøre en meget høj prisstigning i den kollektive transport, som også vil indebære betydelig risiko for snyd eller omgåelse, lyder det fulde svar.

Det var i midten af december, at Rosenkrantz-Theil foreslog at hæve prisen på offentlig transport til Københavns Lufthavn. Hun mener, rejsende til og fra lufthavnen skal betale en ekstra takst for at køre det sidste stykke vej ud til lufthavnen, selv om turen ikke bliver tidsmæssigt længere end i dag.

Forslaget skal være med til at skaffe finansiering til metrobyggeriet af M5-linjen, der ventes at blive taget i brug i 2035.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Nye fyrværkeriregler giver en masse anmeldelser

I år er det for første gang kun tilladt at affyre fyrværkeriet den 31. december og 1. januar.

Tidligere måtte man fyre af over seks dage fra den 27. december til og med 1. januar, men den lov blev tidligere på året ændret, så affyringsperioden nu er kortere.

Det mærker man blandt andet hos Nordsjællands Politi, fortæller vagtchef David Buch til Sjællandske Nyheder.

- Vi har en masse anmeldelser om fyrværkeri til ulempe, særligt her efter, at det er ændret, siger vagtchefen til mediet.

Affyring uden for affyringsperioden kan medføre bødestraf.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google