Jakob Mizrahi stod nede i genbrugsbutikken i Frederikssund med et gammelt Bo Bedre-blad fra 80'erne i hånden, da åbenbaringen ramte ham.
- Jeg blev fuldstændig blæst bagover, siger han.
Bladet var ikke fremmed for ham. Hans mor var trofast læser, og som teenager lappede han artiklerne i sig. Indretningen var "for vild", syntes han dengang.
Siden da havde han ikke skænket det en tanke. Han havde i stedet uddannet sig som klassisk musiker. Men nede i genbrugsbutikken, mange år senere, tændte der sig en gnist. Og han begyndte at bygge.
Det første, han byggede, var en lampe.
Han skaffede sig noget genbrugstræ og prøvede sig frem ude i sit skur.
- Jeg kunne ikke bygge noget som helst. Men jeg havde alle mine designs i hovedet, og så prøvede jeg mig bare frem, siger Jakob Mizrahi til TV 2 Kosmopol.
- Jeg ville gerne udfordre det lidt, ikke bare bygge, som man plejer. Så lampen væltede jo også, og jeg måtte ændre formen undervejs. Til sidst fungerede den, og det gør den stadig.
Det er nu ti år siden. I dag er 53-årige Jakob Mizrahis villa i Frederikssund propfyldt med hans egne designs, som han lever af at bygge.
Farvepolitiet
Udefra ligner det et hus som alle de andre.
- Det er lidt en joke, jeg har med mig selv - at det udvendigt skal være så kedeligt, som det kan være, siger Jakob Mizrahi.
Der er nemlig ikke noget værre end hvide overflader og møbler i beige og grå nuancer, mener møbeldesigneren.
- Jeg kunne godt tænke mig at vise danskerne, at der faktisk findes andre farver end beige, man kan indrette sig med, siger han.
- Jeg ville blive deprimeret, hvis jeg skulle leve i et eller andet helt gråt og beige hjem.
Der har længe hersket det, Jakob Mizrahi kalder et "farvepoliti", som har besluttet, at danske hjem skal være i sarte farver, før det er flot og moderne, mener han.
- Man kan se det i alle de danske boligblade, billederne er helt uden farve, og det er bare fedt, synes man, siger han.
Det vil han gerne gøre op med.
Udansk
Jakob Mezrahi er altid i gang med at udvikle nye møbler. Han har hele tiden fem, ti eller 50 designs oppe i hovedet, som står i kø for at blive til virkelighed.
Processen er stadig, som første gang han stod ude i skuret og forsøgte at bygge en lampe.
Han tager ikke mål undervejs, han prøver sig frem og ser, hvad det ender med. Han ser en form for sig, forsøger at få den skabt, og bagefter farvelægger han møblet med de farver, han lige har på lager.
- Lige nu er jeg i gang med at bygge et barbord, som egentlig skulle være i tre etager. Men jeg tror, nu hvor jeg sidder og kigger på det, at det bliver i to etager i stedet, siger han.
- Jeg improviserer mig tit frem - med mindre jeg har en kunde, der vil have det på en bestemt måde. Så er jeg jo nødt til at lave en tegning.
Det er ikke så tit, at danskere køber hans møbler, som han beskriver som "udanske". Det er oftere personer fra udlandet, som regel USA, fortæller han.
- Det er jo lidt en niche-ting, jeg laver. Det kan man ikke komme udenom. Jeg prøver da at leve af det, jeg har været selvstændig i omkring halvandet år nu. Men man bliver ikke rig af det, siger Jakob Mizrahi.
På stoffer?
Jakob Mizrahi ved udmærket godt, at hans indretningsstil ikke falder i alles smag.
- Der er mange, der siger, at det er rent kaos, at det ligner et cirkus eller spørger mig, hvad det er for nogle stoffer, jeg er på, siger han.
- Der er også mange, der siger, at de ville få stress af at bo sådan. Det synes jeg er noget mærkeligt noget. Jeg har ingen problemer med at slappe af i mit hjem.
Han kan godt lide, at hans hjem afspejler hans personlighed, og at hvert møbel har sin egen historie.
Møblerne viser også hans udvikling - lige så stille er de møbler, han bygger, begyndt at ændre form.
I starten var de meget geometriske, men nu er han begyndt at eksperimentere mere med organiske og udefinerbare forme, fortæller han.
- Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg om to-tre år laver noget, der er helt anderledes - men sikkert stadig med en masse farver, siger Jakob Mizrahi og understreger, at han ikke kunne forestille at indrette sit hjem i beige nuancer lige foreløbig.
