Uhørt mange dræbersnegle har gjort Miras løbeænder eftertragtede
Et forår og en sommer med historisk mange dræbersnegle fik efterspørgslen på en særlig slags ænder til at eksplodere. Det oplever Mira Illeris, der har holdt løbeænder i flere år, på nærmeste hold.
Foto: Privatfoto
Mira Illeris’ gård er ikke som de fleste. Den er vild i mere end én forstand.
Fra naturskønne omgivelser i den nystartede økolandsby Skovvirke i Hornsherred driver hun med partneren Esben Permakulturgaarden - et økologisk skovlandbrug med fokus på bæredygtig dyrkning på naturens præmisser.
Fra et væld af forskellige plantesystemer producerer den lille gård afgrøder året rundt uden en dråbe sprøjtegift eller tilsætninger kendt fra konventionelt landbrug.
En sådant sted burde være et slaraffenland for dræbersnegle, der særligt i år har hærget danske haver såvel som natur.
Sådan er det ikke. Og det takker hun et særligt dyr for.
- Når man som os arbejder med madskove og skovhaver, hvor der er planter mange steder hele året rundt, burde vi have været rigtig hårdt ramt af dræbersnegle et år som i år. Men det er slet ikke tilfældet, og det skyldes jo primært løbeænderne, siger Mira Illeris til TV 2 Kosmopol.
Foto: Privatfoto
13 rappende fjerkræ af racen indisk løbeand holder nemlig Mira Illeris’ haver fri for dræbersnegle.
- Nu har vi efterhånden haft løbeænder i et par år. De går frit rundt på gården i dagtimerne og holder den stort set sneglefri. De klarer det virkelig godt, og vi er så glade for dem, siger Mira Illeris og fortsætter:
- Når man arbejder med permakultur, kan man ikke bare vælge at løse et problem med gift. Så i stedet for at sprøjte os ud af problemet med dræbersnegle, må man løse en udfordring i naturen ved at bruge naturen – og her er løbeænder den for os bedst tænkelige måde.
Men den 45-årige landbrugsuddannede er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for løbeænderne. Faktisk er hun indehaver af et ekstremt eftertragtet produkt i kampen mod dræbersnegle.
Indisk løbeand
Indisk løbeand er en race af tamænder, der navnet til trods egentlig stammer fra Indonesien, hvor de i sin tid blev opdrættet.
Ænderne kendes på deres meget oprejste positur og er kendt for at kunne løbe ganske hurtigt. De flyver ikke, men kan godt baske med vingerne for at få ekstra fart på, når de løber.
Indiske løbeænder har i flere hundrede år været anvendt i landbrugsmedfør, særligt i Syd- og Sydøstasien. Her bruges ænderne i store flokke til at holde eksempelvis rismarker og plantager fri for snegle, snegleæg og andre små skadedyr.
Visse steder i Asien går opdræt af indiske løbeænder og dyrkning af ris hånd i hånd. Man bruger således både rismarken til at dyrke ris, men også til at opdrætte løbeænderne, der, mens de opdrættes, holder marken fri for skadedyr.
Anderacen kom til Europa i midten af 1800-tallet og er siden blevet avlet i forskellige farver. Herhjemme er indisk løbeand ikke bredt anvendt, hverken i landbrug eller i private haver. Der er dog eksempler på, at ænderne er blevet brugt af vinbønder i udlandet til at holde vinranker fri for skadedyr.
Kilde: British Waterfowl Association, Indian Runner Duck Club, Havenyt.dk, Wikipedia
Rekordstor søgning på DBA
Den stigende interesse for at lade løbeænder tage sig af problemer med dræbersnegle kan aflæses på salgsplatformen DBA. Tidligere på sommeren meldte virksomheden om en regulær eksplosion i efterspørgslen på indiske løbeænder.
Løbeand og løbeænder var således det 8. mest trendende søgeord på DBA i juni måned, mens antallet af søgninger var steget med 520 procent sammenlignet med sidste år, skrev salgsplatformen i en pressemeddelelse den 13. juli.
Mange købere søgte dog forgæves. For i midten af juli – hvor dræbersnegleproblematikken lod til at være på sit højeste – var der lige nøjagtig nul løbeænder udbudt via salgsplatformen.
- Jeg husker ikke, i min syv år lange tid på DBA, at jeg har oplevet, at folk søgte så heftigt efter en vare på DBA, som der så var nul til salg af, udtalte Julie Schoen, presseansvarlig ved DBA, i forbindelse med pressemeddelelsen.
Der er ingen tvivl om, at indiske løbeænder rigtig godt kan lide at spise dræbersnegle, og at de er rigtig gode til at finde dem og spise dem
En aktuel søgning på platformen viser, at der er to annoncer med et mindre antal løbeænder til salg, mens en håndfuld opslag melder om løbeænder, der enten allerede er solgt eller reserverede til en køber.
Ifølge DBA var Helsinge i Gribskov Kommune det sted i landet, hvor flest i juni søgte efter løbeænder via onlineplatformen. Dragør og København-bydelen Brønshøj blev også nævnt som steder med høj efterspørgsel.
Foto: Privatfoto
Fik 70 henvendelser på få timer
Interessen for løbeænder mærker Mira Illeris i den grad også, når hun fra tid til anden sætter løbeællinger til salg. Især de seneste måneder har hun oplevet ”meget, meget stor efterspørgsel”.
- Tidligere i år rugede vi ti ællinger ud og satte dem til salg på DBA. Med det samme var der en køber, og i løbet af ganske kort tid havde over 70 interesserede købere meldt sig. Folk forsøgte sig også med overbud og den slags, siger hun.
Foruden ællinger sælger Mira Illeris løbende æg til udrugning via samme salgsplatform.
- Dem er der også hele tiden kø på, når vi slår salgsopstillinger op, siger hun.
Forsker i dræbersnegle forstår efterspørgslen
Ifølge Stine Slotsbo, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. om dræbersnegle, giver den store efterspørgsel god mening.
- I år har været et vildt, vildt år hvad angår dræbersnegle, og så kan jeg godt forstå, at man leder efter alternative løsninger, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Seniorforskeren forklarer, at det er svært at komme med en nøjagtig vurdering af, hvor effektive løbeænderne er som dræbersneglebekæmpere. Det afhænger af haven, bestanden af dræbersneglene og antallet af ænder.
- Men der er ingen tvivl om, at indiske løbeænder rigtig godt kan lide at spise dræbersnegle, og at de er rigtig gode til at finde dem og spise dem. Så hvis man sammenligner det med selv at skulle ud og finde dræbersnegle, er det i hvert fald tidseffektivt, for man slipper jo for at skulle gøre det, hvis ænderne gør det for en, siger Stine Slotsbo.
Hun understreger, at man som eventuel kommende ejer af løbeænder skal gøre op med sig selv, at man anskaffer sig et dyr med alt, hvad det kræver pasning og fodring – og som klatter en del i haven.
Foto: Rodger Bosch/AFP/Ritzau Scanpix
Nyttedyr og kæledyr i ét
Der er dog ikke helt problemfrit at holde løbeænder. De er nemlig ganske sårbare over for rovdyr i den danske natur. Det mærker Mira Illeris også på gården i Hornsherred.
- Vi bor op ad en skov, hvor der er ræve. Løbeænder er ikke som høns, der søger mod et hønsehus om aftenen. I stedet sætter løbeænder sig bare i en busk og siger rap hele natten, hvilket gør dem til et ret let bytte for en ræv. Derfor har vi været nødt til at bygge en stor, rævesikret gård til dem, hvor vi får dem sat ind om natten, forklarer hun.
Foto: Privatfoto
Efter flere år med fjerkræene som flittige nyttedyr på Permakulturgaarden har Mira Illeris og familien knyttet tætte bånd til sine løbeænder i en sådan grad, at hun har svært ved at forestille sig gården uden ænderne.
- Vi har gjort dem tamme som ællinger, så de er for eksempel helt trygge ved at spise fra vores hånd. De er bare hyggelige og enormt søde og vil gerne være med, når vi spiser ved bordet udenfor. Så sætter de sig ved siden af for at være tætte på os, siger Mira Illeris og fortsætter:
- På den måde er det lidt ligesom at have en hund.
Hvorvidt løbeænder lige som hunde også er gode til at holde vagt, melder historien dog ikke noget om.
