Oversigt

Seneste nyt

FC Nordsjælland sælger offensivspiller til fransk oprykker

FC Nordsjællands Lasso Coulibaly tilbragte den forgangne sæson på en lejeaftale hos Randers FC, men han vender ikke tilbage til Farum-klubben.

I stedet skifter den 21-årige ivorianer til AJ Auxerre, der netop har sikret sig oprykning til den bedste franske række.

- Vi har haft lange snakke med Lasso om, hvad der ville være bedst for hans udvikling, og der snakkede vi selvfølgelig også om muligheden for at komme tilbage til FC Nordsjælland efter et meget succesfuldt lejeophold i Randers FC.

- Men vi var enige om, at Auxerre kom med en fantastisk mulighed for Lasso, som kan fortsætte sin gode udvikling, siger Director of Football Phil Radley til FC Nordsjællands hjemmeside.

Den hurtige offensivspiller kom til FC Nordsjælland for tre år siden. Siden er det blevet til 45 superligakampe for klubben og yderligere 25 under lejeopholdet i Randers.