Det kan være et forfærdeligt og svært syn.
Når et af Danmarks mest kendte rovdyr mister sin genkendelige røde pels, svinder ind til nærmest ingenting og søger mod os mennesker i vores villahaver.
Synet og de tydelige lidelser hos ræven er én af årsagerne til, at Naturstyrelsen i hovedstaden i år oplever flere henvendelser om sygdommen.
- Vi får et stigende antal henvendelser fra borgere, der oplever, at de ser ræve med skab i deres haver.
Sådan siger skovfoged Sven Norup om tendensen. Han er skovfoged hos Naturstyrelsen Hovedstaden.
Ræveskab i fem nordlige områder
Lige nu ringer flest borgere om ræveskab fra de nordlige områder af hovedstaden. Det er områder som Ballerup, Herlev, Værløse, Farum og Holte.
Ifølge Sven Norup, der også er vildtkonsulent, betyder sygdommen, at bestanden af ræve formentlig har toppet.
- Vi har haft ræveskab i Københavnsområdet siden 2003. Det gik meget voldsomt for sig dengang, hvor der var en stor og tæt bestand. Og bestanden er aldrig kommet op på det niveau, den var dengang, fortæller han.
Ræveskab skyldes en mide kaldet Sarcoptes scabiei.
Det forklarer lektor og patolog Anne Sofie Vedsted Hammer fra Patologivagten på Københavns Universitet.
Her forsker de i - og overvåger - smitsomme sygdomme hos døde dyr og vildt.
- Den lille mide graver sig ind i huden. Og der laver den en voldsom irritation af huden, som giver kløe. Så en del af sygdommen er også, at ræven forårsager skade på sin egen hud, fortæller Anne Sofie Vedsted Hammer.
Patolog: En ubehagelig sygdom
De efterfølgende sår på store dele af rævens krop betyder, at den har svært ved at opretholde væskebalancen.
Derfor dehydrerer den let, og det kan være skæbnesvangert for rovdyret.
- Den her voldsomme kløe, hudbetændelse og dehydrering af de her dyr. Det er en rigtig ubehagelig sygdom at dø af, og det kan strække sig over lang tid, tilføjer patologen.
Hos Dyrenes Vagtcentral 1812 får man cirka 450 opkald om skabsramte ræve om året. Det er bekymrede borgere, der ringer ind for at hjælpe dyret.
Størstedelen af opkaldene kommer fra hovedstadsområdet. Men ofte kan der ikke gøres meget for den syge ræv, der let kan stikke af, hvis man kommer for tæt på.
Det fortæller biolog Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse, som Dyrenes Vagtcentral er en del af.
- Vi kan desværre mest hjælpe, når ræven har det så skidt, at den bare ligger og ikke har lyst til at flytte sig, når der kommer mennesker. Og så er den så syg og påvirket, at den eneste hjælp man kan give den, er at ende dens pinsler.
Skovfoged: Det er naturens gang
Med andre ord har Dyrenes Beskyttelse et korps af frivillige skytter, der kan aflive ræven, hvis den er så syg, at den ikke flytter sig og stikker af.
Alternativt kan man lade naturen gå sin gang, fortæller skovfoged Sven Norup fra Naturstyrelsen i hovedstaden.
Spørg Os - Formular
_
Hvad skal man som borger gøre, hvis man ser en ræv med skab?
- Som udgangspunkt ingenting. Det er jo naturens gang, at der er nogle dyr, der bliver syge, og så dør de af det. Man behøver ikke gøre noget. Men der er nogle ting, man godt må gøre, siger han og fortsætter:
- Det er tilladt at aflive sådan en ræv. Selv om man ikke må gå på jagt på den her årstid, så må man godt regulere ræve i bymæssig bebyggelse fra den 1. juni. Så lovmæssigt kan man derfor godt regulere den, hvis man er jæger.
- Ellers kan man sætte en fælde op. Den er meget nem at fange i en fælde, fordi den er enormt presset på mad. Og så kan man aflive den sikkert inde i fælden, siger Sven Norup.
