Oversigt

Seneste nyt

Kvinde jagtede fuld vanvidsbilist efter sammenstød

En 42-årig mandelig bilist kørte torsdag formiddag ind i en 60-årig kvindelig bilist ved Hellerup Station.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres seneste døgnrapport.

Efter sammenstødet valgte manden, der er uden fast bopæl, at køre videre. Den kvindelige bilist valgte dog at sætte efter ham.

Ved Duntzfelts Allé forlod manden sin varevogn og flygtede til fods i østlig retning. 

Her fangede en beredskabspatrulje på stedet manden og alkoholtestede ham.

Det viste sig, at han havde en promille på over 2,0. Derfor blev mandens varevogn beslaglagt, da han altså havde kørt vanvidskørsel, oplyser politiet.

Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:

• Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.

• Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover

• Spirituskørsel med en promille over 2,00