Oversigt

Seneste nyt

Kommune genopliver bilfri søndag

For andet år i træk genopliver Gladsaxe Kommune den bilfri søndag.

Kommunen opfordrer således borgerne til at lade den firhjulede klimasynder stå søndag den 17. september.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

- Vi håber, at du og din nabo i stedet vil gå, cykle, køre på løbehjul eller noget helt fjerde - bare bilen bliver holdende, lyder opfordringen. 

Det er andet år i træk, at Gladsaxe Kommune invitere til bilfri søndag. Det sker med ønsket om at skabe opmærksomhed omkring de udfordringer, som den stigende biltrafik og antallet af biler medfører.

- Både trængslen, trafikstøjen, luftforureningen og CO2-udledning har nemlig store konsekvenser for vores by, sundhed og klima, uddyber kommunen i pressemeddelelsen.