Oversigt

Seneste nyt

Politi beder om hjælp til at finde ældre kvinde med demens

Københavns Vestegns Politi beder om hjælp til at finde en ældre kvinde, som er gået fra sit hjem på Søvej i Bagsværd.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X, som tidligere gik under navnet Twitter.

Kvindens navner Sissel, hun er 76 år gammel og lider af demens og alzheimers, oplyser politiet.

Hun taler norsk, er 166 centimeter høj, har gråt hår og er iført khakifarvede shorts og lyseblå vest.

Sissel gik fra sit hjem på Søvej i Bagsværd omkring klokken 14.00-14.30, og hun gik muligvis i retning mod Bagsværd Sø.

Har man set hende, beder Københavns Vestegns Politi om, at man kontakter dem på 1-1-4.