Får stjålet værktøj hver måned: Virksomhed tager særlige metoder i brug for at bevise, det er deres

Politiet må ofte efterlade tyvekoster hos indbrudstyve, hvis de ikke på stedet kan bevise, at sagerne er stjålne.

Niels Kristensen er materialechef hos entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen A/S.

Op til flere gange om måneden oplever de indbrud på deres byggepladser, hvor der bliver stjålet værktøj.

- I kan jo se de to containere derovre. Det er fra i sidste uge, hvor vi havde indbrud, forklarer han til TV 2 Kosmopol.

Og det er dyrt, når tyve stikker af med værktøjer.

- Det betyder meget, for der er måske ligge 50-60 stykker værktøjer i sådan en container. Så står der jo mellem tre og fire af vores håndværkere, som reelt ikke kan lave noget, fordi de ikke har noget værktøj. Så den nedetid, hvor de ikke laver noget, er dyr for os, siger Niels Kristensen.

Derfor gør entreprenørfirmaet også meget for at få deres stjålne sager igen.

Men det hænder også, at politiet må efterlade værktøjer hos tyvene, hvis ikke det på stedet kan bevises, at sagerne er stjålne - på trods af at de ligger med andre stjålne ting.

- Det er meget, meget, meget frustrerende. Det er det. Det er virkelig frustrerende, siger Niels Kristensen.

Spørg Os - Formular

_

Den oplevelse er Niels Kristensen langt fra ene om. Som TV 2 Kosmopol fortalte onsdag, må politiet i nogle tilfælde efterlade tyvekoster, fordi de ikke kan løfte bevisbyrden. 

Tingene skal kunne spores

Derfor bruger Enemærke og Petersen A/S nu både GPS'er, DNA-væsker og brændemærker i værktøjet, for at sikre at det kan spores tilbage til dem.

Her kan man se et af de brændemærker, som Niels Kristensen og hans kollegaer laver i værktøjet.
Her kan man se et af de brændemærker, som Niels Kristensen og hans kollegaer laver i værktøjet.
Foto: Katrine Angel/TV 2 Kosmopol

Men det ville betyde meget, hvis politiet havde mulighed for at tage alle de formodentligt stjålne varer med sig, når de anholder en indbrudstyv.

- Jeg ved ikke, om man skal ønske sig en eller anden omvendt form på bevisbyrde, sådan så det var banditten, der skulle bevise, at det virkelig var hans. Vi har været udsat for at komme ud til nogen, hvor vores grej ikke har været mærket godt nok, og vi må lægge det tilbage, siger materialechefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik