Kom med inden for: Sådan er Letbanens nye tog indrettet

Fredag blev det første af i alt 29 letbanetog præsenteret og inspiceret i Glostrup. I artiklen kan du se, hvordan det nye tog tager sig ud både indvendig og udvendig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Det første letbanetog er 26,9 meter langt og vejer hele 48,6 ton.
Foto: Lærke Valentin

Flere tests i Tyskland og en rejse på 800 kilometer til Danmark.

Det var det, der skulle til, før det første af i alt 29 letbanetog til den kommende - og milliarddyre - letbane rundt om København blev afleveret i Glostrup.

Fredag blev det nye grønne letbanetog så præsenteret på Hovedstadens letbane kontrol- og vedligeholdelsescenter i netop Glostrup, og her blev det for første gang tilset af ejerkommunerne og Region Hovedstaden.

Det var da også en glædens dag for den kollektive trafik i Region Hovedstaden.

Det mener Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, til TV 2 Kosmopol.

Han påpeger, at Hovedstadens Letbane vil give et markant løft af den kollektive trafik i hele hovedstadsregionen.

- Der er gået mange år, men nu er vi her. Det første tog er ankommet. Det kommer til at tage lidt tid, før passagerne kan komme med ombord, men det er fantastisk godt, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Passagerne vil bruge det. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Man kommer hurtigt frem, men det er jo også en grøn måde at komme frem på, og det, ved jeg, betyder rigtig meget for borgerne i hovedstaden, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Kosmopol.

I billedgalleriet nedenfor kan du komme med indenfor i det nye letbanetog.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Fra 2025 skal Hovedstadens Letbane fragte millioner af passagerer rundt i hovedstadsområdet – mere præcist i en bue rundt om København mellem Ishøj i syd og Lundtofte i nord.

Ifølge Lars Gaardhøj kommer Letbanen til at binde S-tognettet sammen på tværs, da den kan samle folk op ved de større stationer og får stop ved en lang række arbejdspladser som DTU og Herlev og Glostrup Hospital.

Hvordan sikrer I, at borgerne kommer til at tage Letbanen?

- Når den først er der, og man kan se, at man kan komme rigtig hurtigt frem, der er rigtig mange afgange, og den har et meget attraktivt og lækkert design, så vil det tiltrække rigtig mange passagerer, siger Lars Gaardhøj og fortsætter:

- Det er selvfølgelig klart, at det er en ny letbane, der kommer, og der skal vi selvfølgelig arbejde med at gøre borgerne opmærksomme på, at nu er der et nyt tilbud, som man kan bruge, siger Lars Gaardhøj.

Et lyspunkt for alle

Det er forventningen, at letbanen er færdigbygget og klar til at blive taget i brug i 2025.

Til den tid vil togene køre med en topfart på 70 kilometer i timen på den 28 kilometer lange strækning med 29 stop undervejs. Selv skønner Hovedstadens Letbane, at op mod 14,7 millioner passager vil benytte letbanen årligt i 2030.

(Artiklen fortsætter efter animationen.)

Glæden ved Letbanens kommende tilblivelse er da også til at føle på for Glostrups borgmester, Kasper Damgaard (S).

Letbanen kommer nemlig til at have fire stop i Glostrup, og her vil det ifølge borgmesteren være nemmere for borgerne at komme fra A til B.

- At man kan begynde at se enden på det her store anlægsarbejde, det, tror jeg, er et lyspunkt for alle, siger Kasper Damsgaard, der er begejstret over, hvordan det nye tog tager sig ud.

- Der er taget rigtig mange hensyn til cyklister og folk, der kommer med barnevogne. Jeg synes, der er gået rigtig meget op i detaljerne, og det kan man virkelig se, siger Kasper Damsgaard og påpeger, at der også er blevet taget hensyn til folk, der har problemer med hørelsen eller til folk med gangbesvær.

Trækker på erfaring fra andre kommuner

I Odense og Aarhus kører der også letbanetog - men det er ikke altid uden problemer.

I hvert fald har der været flere ulykker eller nærveds-ulykker på letbanen i de to kommuner. Det er dog noget, som de har taget højde for på Hovedstadens Letbane.

Det fortæller projektdirektør i Hovedstadens Letbane, Henrik Bendsen, til TV 2 Kosmopol.

- Vi lytter selvfølgelig til vores omgivelser, og de erfaringer, der kommer både fra Aarhus og Odense, tager vi ind. Det er ikke helt samme måde, Letbanen kører på i det her område, som den gør i Odense specielt. Der er mere bymæssig kørsel i Odense, end der er her, men selvfølgelig lytter vi til vores omgivelser og de letbaner, som vi har omkring os, siger Henrik Bendsen.

Skal man være bekymret som borger i området over, at letbanen pludselig begynder at køre?

- Nej. Det skal man bestemt ikke. Vi arbejder inden for nogle trafikale regler, som er kendt og anerkendt og løbende bliver godkendt, så hele sikkerhedsdelen er under observation, siger Henrik Bendsen.

En milliarddyr fornøjelse

Intet her i livet er dog gratis – og det gælder heller ikke Hovedstadens Letbane.

Togene, skinnerne og hele molevitten omkring det enorme infrastrukturprojekt har vist sig at blive en overraskende dyr investering for Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der til sammen ejer Hovedstadens Letbane.

Tilbage i 2018, da letbaneprojektet blev endeligt vedtaget og kontrakter underskrevet, lød prisestimatet på 6,2 milliarder kroner.

Samme år ramte den første forsinkelse, og ibrugtagelsen blev rykket fra 2024 til 2025. I 2019 blev prisen på letbanen justeret til 7,4 milliarder kroner.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hovedstadens Letbane

  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs. 

  • Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj. 

  • Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden. 

  • 11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup. 

  • Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og Herlev Bymidte. 

  • Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på cirka 30 km/t, inkl. stop ved stationer.  

  • Mellem 13 og 14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt – og cirka 4.000 daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner. 

  • Hver passager forventes at rejse gennemsnitligt 5,5 km på en tur med letbanen. 

  • Der kan være cirka 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser. 

  • Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til cirka 250 medarbejdere. 

Kilde: Hovedstaden Letbane

I december måned sidste år kom det så frem, at økonomien bag projektet var skredet som følge af blandt andet inflation, forsyningskædeproblemer og krig i Ukraine, så anlægsbudgettet på 8,2 milliarder kroner ikke længere kan holde.

Dengang lød beskeden, at man forventer anlægsbudgetforøgelser på 10 til 15 procent, hvilket svarer til en fordyrelse på mellem 820 og 1,2 milliarder kroner.

Sjællandske Nyheder skrev i juni måned, at letbaneselskabet med hjælp fra nogle rådgivende ingeniører har regnet sig frem til, at den endelige pris kommer til at lande på 9,3 milliarder kroner.

Den nye pris bekræfter Hovedstadens Letbane også over for TV 2 Kosmopol.

I samme forbindelse revurderede man de forventede udgifter og indtægter, så Hovedstadens Letbane nu forventer at køre med underskud de første 12 år, hvilket betyder, at ejerkommunerne og regionen må til lommerne og betale mere årligt.

Mens 9,3 milliarder kroner kan lyde som en balstyrig sum, er det værd at påpege, at Københavns forskellige metroer har været væsentligt dyrere.

For eksempel kostede Cityringen 25,3 milliarder kroner i 2019-priser, mens en kommende M5-metrolinje til Lynetteholm også ventes at løbe op i mere end 20 milliarder kroner.

Hvem ejer letbanen?

11 kommuner og en region har ejerandele i Hovedstadens Letbane. Nogle ejer en stor andel, andre en mindre:

  • Region Hovedstaden: 43 procent

  • Gladsaxe Kommune 12,60 procent

  • Lyngby-Taarbæk Kommune 12,52 procent

  • Glostrup Kommune 7,18 procent

  • Herlev Kommune 6,71procent

  • Brøndby Kommune 4,18 procent

  • Ishøj Kommune 3,62 procent

  • Albertslund Kommune 3,23 procent

  • Vallensbæk Kommune 3,15 procent

  • Rødovre Kommune 2,01 procent

  • Hvidovre Kommune 0,92 procent

  • Høje-Taastrup Kommune 0,88 procent

Kilde: Hovedstadens Letbane

Link kopieret!

Seneste nyt

Se her, hvad The Beatles autografer fra dansk koncert blev solgt til

For 60 år siden, den 4.juni 1963, spillede The Beatles deres eneste koncert nogensinde på dansk jord i KB-hallen i København.

I den forbindelse fik en tidligere medarbejder på det tidligere B&W værft signeret et koncertprogram af John Lennon, Paul McCartney og George Harrison samt den midlertidige trommeslager Jimmie Nicol.

Nu har det signerede program været på auktion, og tirsdag aften blev det solgt for 60.000 kroner.

- Det signerede program har vakt stor interesse blandt samlere og Beatles-entusiaster. Kombinationen af de ikoniske autografer, ejerens personlige fortælling og den historiske betydning af koncerten gør dette program til noget helt særligt. Vi er glade for, at det nu har fundet sin vej til en ny ejer, der vil værdsætte det som et unikt vidnesbyrd fra The Beatles’ eneste optræden i Danmark, fortæller Peter Broe, der er ekspert hos Bruun Rasmussen.

Link kopieret!

Her forventes der slud og sne

Formiddagen vil fortsat stå på spredte byger.

Over Nordsjælland vil det i de næste par timer fortsat kunne falde som slud eller endda som tøsne.

Temperaturerne vil i formiddagstimerne ligge mellem en og seks grader.

Link kopieret!

I disse tre kommuner får borgerne mindst service for pengene

Borgerne i Ishøj, Albertslund og Ballerup får langt mindre service for den skat, de betaler, end borgerne i resten af landets kommuner.

Der er nemlig markante forskelle på, hvad borgerne får for deres skattekroner, når det gælder ældre og børn og de mange andre kommunale opgaver.

I de mest effektive kommuner får borgerne 20-25 procent mere service for kommuneskatten.

Det viser den hidtil mest omfattende analyse fra Rockwool Fonden af kommuners produktivitet og service.

- En skatteyder betaler i snit omkring 90.000 kroner om året i kommuneskat. Så det er jo ikke ligegyldigt, om kommunen kunne spare ti procent af omkostningerne og have samme serviceniveau, siger professor Peter Bogetoft fra CBS, en af forskerne bag rapporten.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Beboere vækket af ustoppelige bilalarmer

Flere politikredse har natten til onsdag modtaget anmeldelser om aktiverede bilalarmer på Volkswagen-elbiler.

Det skriver Ritzau.

Vagtchefen for Københavns Politi forklarer, at politikredsen har modtaget mellem 50-100 anmeldelser, som har generet borgere.

Ifølge politiet er der tale om en fejl i forbindelse med en opdatering, og derfor kan bilernes ejere ikke selv stoppe alarmerne.

Link kopieret!

Klimaprojekter for tæt på en halv milliard droppet i Københavns Kommune

Københavns Kommune set sig nødsaget til at droppe eller udsætte over 200 klimasikringsprojekter for omkring 400 millioner kroner, fordi statslige regler har lagt sig i vejen for projekterne.

Det skriver Jyllands-Posten, som også fortæller, at det ikke kun er Københavns Kommune der må droppe klimaprojekter på grund af statslige regler.

Marianne Jeppesen, som er strategichef hos forsyningsselskabet Hofor, forklarer over for Jyllands-Posten, at det særligt er reglerne i en særlig serviceniveaubekendtgørelse fra 2021, der giver problemer.

Ifølge bekendtgørelsen må vandselskaberne ikke lave mere klimasikring, end man kan dokumentere, giver en samfundsmæssig gevinst.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) oplyser i en brevveksling med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, at man er ved at evaluere reglerne.

- Vi skal lave mere klimasikring - ikke mindre. Derfor er vi nødt til at havde de problemstillinger på bordet, som kommunerne rejser, og vi har nu indkaldt de pågældende kommuner til et møde, lyder det fra ministeren til Jyllands-Posten.

Link kopieret!

Hurtigvoksende bokseklub er Årets Idrætsforening

Der bliver uddelt uppercuts og øvet jabs, når børn og unge mødes til træning hos Amager Boxing Club.

På få år er foreningen blevet en af landets største bokseklubber. Samtidig er foreningen med til at skabe et trygt og støttende miljø for børn og unge. Og det er blandt andet det, der har fået dommerkomiteen til at udnævne Amager Boxing Club til Årets Idrætsforening i København anno 2024, skriver Kultur- og fritidsforvaltningen i en pressemeddelelse.

Foreningen modtog hæderen tirsdag aften ved Idrætsfesten på Københavns Rådhus, hvor kultur- og fritidsborgmester Mia Nygaard (R) overrakte prisen.

Og den er de stolte af i Amager Boxing Club.

- For en forening, der har eksisteret i 3,5 år, er det kæmpestort, og det vidner om det hårde arbejde, som vi og vores frivillige ildsjæle har lagt i perioden, siger Melfin C. Franco, der er formand og træner hos Amager Boxing Club.

Med titlen som årets idrætsforening følger 25.000 kroner.

De seneste fem års vindere af Årets Idrætsforening i København:

  • 2023: Mills Club – Skate & Event

  • 2022: Krumspring

  • 2021: Copenhagen Beachvolley

  • 2020: Amager SK

  • 2019: Ørestad IF og Idræt i Dagtimerne

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Hjemløse gik ombord og fejrede jul

For 12. gang inviterede Oslobåden hjemløse ombord til masser af julemad.

I samarbejde med organisationen We Shelter kunne Oslobåden tirdag servere julefrokost for 300 hjemløse og udsatte borgere.

For Jacob Winther var det sjette gang, at han fandt vej til båden for at spise and og drikke øl.

- Man skal jo med, det skal man! Det er et must!

Oslobåden bliver i havn de to timer, julefrokokosten varer, og alle ansatte ombord på skibet melder sig frivilligt til arrangementet.

- Vi gør det her, fordi vi gerne vil gøre en god gerning, og fordi, vi ved, at der er mennesker, som har behov for gode og fantastiske oplevelser. Det vil vi meget gerne give dem, og det har vi gjort siden 2010, lyder det fra Kim Heiberg, der er direktør på Oslobåden.

Link kopieret!

Over fem millioner nikotinposer havner i naturen - nu vil flere danskere forbyde dem

Flere end 50.000 personer bakker op om et borgerforslag om at forbyde nikotinposer, som ofte ender i naturen.

Det meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.

Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.

Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.

Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.

Her kan du se, i hvilken kommune, det flyder med flest nikotinposer.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google