Oversigt

Seneste nyt

Blotter på fri fod - udsatte to drenge for blufærdighedskrænkelse

Fredag eftermiddag blev to 10-årige drenge udsat for blufærdighedskrænkelse ved Havehusene i Greve.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres seneste døgnrapport.

Mens drengene gik nær fodboldbanen ved Havehusene, blev de mødt af en mand, der stod ved et skovstykke.

Manden trak sine busker ned og blottede sig for drengene, mens han udtalte:

- Vil I se denne her?

Det oplyser politiet i rapporten.

Drengene løb fra stedet og blev senere afhørt af politiet, der nu efterlyser manden.

Manden menes at være mellem 18 og 23 år gammel, cirka 170 cm høj, af almindelig bygning og lys i huden. Han var iført en grå tætsiddende hættetrøje, hvor hætten var trukket op over hovedet. 

Han havde et sort tørklæde for munden, samt mørke/sorte beklæder. Han havde meget dyb stemme og talte dansk uden accent, oplyser politiet.

Vidner, der har set den beskrevne mand, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på telefon 114.