Christoffer har droppet ungdomsuddannelsen: "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til"
Er vi for hårde mod dem, der dropper uddannelsen? Det mener 21-årige Christoffer Wadil, der er blevet en del af fænomenet 'Hack Schooling'.
Da Christoffer Wadil spurgte sin gymnasielærer, hvad i alverden han skulle bruge det der differentialregning til, lød svaret nogenlunde sådan her:
- Du kan bruge det til at regne ud, hvor mange dyr du kan have på din gård på et vist areal.
Svaret fik ham til at droppe ud halvvejs inde i den gymnasiale uddannelse, han var i gang med.
- Jeg føler, jeg har brug for at vide, hvad jeg skal bruge tingene til. Og det var spørgsmål, jeg ikke kunne få svar på, siger 21-årige Christoffer Wadil.
Han droppede ud af 2.g og har ikke i sinde at tage en ungdomsuddannelse. Og det, mener han, skal være lige så accepteret som at tage en gymnasie- eller erhvervsuddannelse.
Passede ikke ind i systemet
Christoffer Wadil har aldrig følt, at han passede ind i det etablerede uddannelsessystem. Dels følte han sig skoletræt allerede fra folkeskolealderen, ligesom han tidligt blev diagnosticeret med Aspergers syndrom og kronisk depression.
- Mine diagnoser skaber nogle benspænd i mit liv. Og en af dem er, at jeg ikke fungerer så godt i det her system. Så jeg måtte finde ud af noget selv, siger han.
- Jeg kom i et tilbud fra kommunen, der gav mig lidt et helle i form af tid til at finde ud af, hvilken vej, der var den rigtige for mig. Og det har jeg forsøgt lige siden.
Efter fravalget af uddannelse har Christoffer Wadil brugt tiden på at få alle de erfaringer, han kunne komme i nærheden af.
- Jeg arbejder stadig og opfylder mine "borgerlige pligter", men jeg laver noget nyt hvert år. Noget er spændende, og noget er mindre spændende, men du skal finde din vej, før du kan gå ned ad den, forklarer han.
Da Christoffer Wadil sidste år satte sig for at blive klogere på samfund og politik, besluttede han sig eksempelvis for at starte sit eget parti.
Han stillede således op til Greve Byråd som formand for det såkaldte Party Parti. Og på trods af at han ikke blev valgt ind, gav oplevelsen ham en masse ny læring og erfaring.
- Jeg vil kalde det samfundsfag på speed. Alt det, jeg lærte, havde jeg aldrig hørt om i samfundsfag. Og jeg fik succes med det, så jeg må have lært noget på de måneder, selvom jeg ikke får 12 i en samfundsfagsklasse, fortæller han.
- Jeg ville gerne lære noget mere om virkeligheden, og så måtte jeg jo ud i den.
Udover at stille op i politik, har han engageret sig i frivilligt arbejde og lært om alt fra markedsføring til ejendomsinvestering på Google Digital Garage og Youtube.
Unge hacker uddannelsessystemet
Christoffer Wadil er ikke ene om at droppe det etablerede uddannelsessystem til fordel for den viden og de erfaringer, der findes ude i virkeligheden.
Fænomenet hedder 'Hack Schooling' og er en form for oprør mod uddannelsessystemet fra Generation Z - dem der i dag er teens, tweens og i starten af tyverne.
Udviklingen sker i takt med, at uddannelsesinstitutionerne ikke længere har monopol på viden; den digitalt indfødte generation 'hacker' så at sige det etablerede system ved at søge viden på nettet - eksempelvis via Google, TED Talks, Skillshare og diverse tutorials på Youtube.
Hack Schooling
Hack Schooling betyder kort fortalt, at man hacker sig til viden — uden om det etablerede system. Man kan hacke sig til viden på nettet, og man kan hacke sig til erfaring.
Hack Schooling handler for hackschoolerne om at tilegne sig den viden og erfaring, som de har brug for her og nu — på denne måde er Hack Schooling en form for just in time læring. Nogle af de mest brugte kilder til viden er Google, Mirc, Github, Coursera, Khan og Reddit — men også TED talks og tutorials på Youtube er populære kilder til viden blandt unge hackschoolere.
Hackschoolerne har altså muligheden for at tilegne sig kvalificeret viden uden om uddannelsessystemet. Unge kan nemlig føle, at systemet er forældet og baseret på industriel logik - det imødekommer ikke unges behov for interaktion, anerkendelse og fleksibilitet.
Universiteter som eksempelvis Harvard, Yale og Stanford er begyndt at faktisk begyndt at udbyde gratis lektioner på internettet, som man kan tage døgnet rundt, hvilket taler ind i tendensen om, at der kan være behov for øget fleksibilitet i uddannelsessystemet.
Kilder: Fremtidsfabrik og Berlingske.
En af dem, der har beskæftiget sig med fænomenet, er fremtidsforsker og antropolog Tanja Hall. Hun undersøger, hvilke tendenser, der rører sig blandt trendsættere i ungdomsgenerationen ved bureauet Fremtidsfabrik.
Hun observerer både tendensen til 'Hack Schooling' blandt de unge, der ikke føler, de passer ind i systemet og hos dem der gerne vil lære noget, der er mere praksisorienteret.
- Vi har et uddannelsessystem, hvor man skal passe ind i kasser og kunne sidde stille for at modtage undervisning i massevis af timer. Og for dem, der føler sig udenfor, kan det være et godt alternativ at uddanne sig på sine egne præmisser uden for systemet, forklarer hun.
- Og så er der et behov for at lære noget praksisnært og empirisk ude i virkeligheden i en erkendelse af, at man kan sidde mange år på en uddannelsesinstitution uden at prøve det af.
Hvis vi ser på statistikkerne, har antallet af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse været let stigende siden 2017. Er der empirisk belæg for det her fænomen?
- Når man måler tendenser i samfundet, ser vi på dem, der går forrest - innovatørerne - som oftest udgør to til fem procent af populationen. Derfor afspejler deres adfærd sig ikke i statistikkerne endnu. Men jeg tror, vi fremover vil se langt flere, der er ufaglærte, siger hun.
Tanja Hall nævner blandt andet, hvordan de interviews, hun har foretaget blandt de unge, viser, at de betragter deres sabbatårsaktiviteter såsom højskole, rejser og frivilligt arbejde som mere værdifuld læring end den, de får på uddannelsesinstitutionerne.
Er det ikke en farlig tendens, når vi som samfund fremover skal leve af vores viden?
- De unge, vi har mødt i vores studier, fungerer ikke indenfor det etablerede system og lider af skoletræthed. Så hvis alternativet er, at de falder ud af systemet, er det positivt. Men der er selvfølgelig den fare, at viden og uddannelse bliver kommercialiseret, så techgiganterne får for stor magt. Og det kan ende med at blive et demokratisk problem, hvis ikke vi får et mere fleksibelt uddannelsessystem, afslutter hun.
Folk skal oplyses om, at der er en anden vej
Selvom Christoffer Wadil har valgt en anden vej, anerkender han samtidigt, at det er vigtigt for samfundet, at andre tager en uddannelse.
- Et samfund kan uden tvivl ikke fungere, hvis ingen af os har en uddannelse. På samme måde vil jeg også sige, at det ikke er lig med at give op, når man dropper ud, understreger han.
Han synes generelt, debatten centrerer sig om gymnasie- og erhvervsuddannelserne og håber, at dem, der står uden for systemet fremover også vil blive inkluderet.
- Jeg har ikke brug for kæmpe hæder, men jeg synes, det er på tide at oplyse folk om, at der findes en anden vej end gennem uddannelsessystemet, understreger han.
- Så hvis man sidder og tænker, at man ikke passer ind i uddannelsessystemet, så er det helt fint. Prøv at lave noget andet, og så kan det være, at du passer ind om ti år. Go for it.
Skoleklasse for de uuddannede
Sidste sommer skabte Christoffer Wadil et fællesskab for unge, der ikke føler sig hjemme i det etablerede uddannelsessystem.
Fællesskabet kalder han for "3. Drop Out", og det er en form for skoleklasse for unge mellem 18 og 25 år uden en ungdomsuddannelse.
Omkring 20 unge mennesker meldte sig til, og de har i løbet af det seneste år mødtes omkring en gang om måneden for at lære hinanden bedre at kende.
- Så snart man ikke er en del af uddannelsessystemet, er det meget svært at få et socialt liv, fordi du ikke har et fællesskab med nogen på din egen alder, forklarer Christoffer Wadil:
- Det var det, jeg prøvede at skabe - et fællesskab, hvor ingen føler sig udenfor, fordi de ikke kan snakke med om de kommende eksamener.
Eleverne i klassen var alt fra skuespillere og stand-up komikere til personer, der er uddannelsestrætte eller kæmper med sygdom eller misbrug.
- Vi har været en gruppe af meget forskellige mennesker, men alligevel har vi kunnet snakke i timevis, siger han og fortæller, at de primært har mødtes i Botanisk Have i København og på diverse caféer.
Havfrueskole i Spanien
Skoleåret skulle have været sluttet af med hjemmebrodering af studenterhuer og en vogntur - men det måtte Christoffer Wadil aflyse, da for få havde tilmeldt sig.
- Vognturen var bestilt, og det hele var klar, så det er lidt ærgerligt, siger han.
Men det lader han sig ikke slå ud af. Året med skoleklassen har bekræftet ham i, at man sagtens kan få et fint liv, selvom man ikke har taget en uddannelse.
Og nu skal Christoffer Wadil videre med sin bucketliste over 276 ting, han gerne vil prøve.
- Det næste punkt er en havfrueskole nede i Spanien, siger han.
- Det vil blandt andet være sammen med nogle af dem, jeg har lært at kende gennem projektet med skoleklassen.