Oversigt

Seneste nyt

615 "søndagsbilister" kørte for stærkt i Nordsjælland

615 bilister får i den kommende tid en kedelig hilsen fra politiet, efter at de søndag har været ude at køre bil i Helsinge.

De mange bilister trykkede nemlig lidt for hårdt på speederen, da de blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/timen gennem Kagerup, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten. 

72 af bilisterne kørte så stærkt, at de får et klip i kørekortet.

En bilist kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet, mens en anden person blev sigtet for vanvidskørsel og fik beslaglagt den bil, som han kørte i.

Farkontrollen blev udført søndag fra klokken 06.20 til klokken 23.53.