Sæler smadrer 20-årig fiskers levebrød: "De tager kun leveren"
I tre generationer har Gustav Nielsens familie fisket i vandet nord for Gilleleje. Men den seneste tid har han mistet tusindvis af kroner på sælers hærgen.
Foto: Privatfoto
Når vejret tillader det, stævner Gustav Nielsen ud med kutteren H 104 Gilleje. Ombord er også hans far og farfar.
De er såkaldte kystnære garnfiskere. Altså den type fiskere, som politikerne gerne vil have flere af, fordi det er en skånsom måde at fiske på.
Men i den senere tid er der kommet en slange ind i paradis for de tre fiskere. Ellers rettere sagt en sæl.
- Det er simpelthen så irriterende, når man kan se, at der ligger en flot to-kilos pighvar i garnet. Og når den så kommer op af vandet, så har sælen ædt leveren. Det er lige 300 kroner ud af vinduet. Og nogle gange er det hele garnet, sælen har været igennem. Så er det mange tusinde kroner, det handler om, forklarer Gustav Nielsen til TV 2 Kosmopol.
Foto: Privatfoto
20-årige Gustav Nielsen har fisket lige så længe, han kan huske, og vil også gerne fortsætte som fisker - selvom han allerede nu er nødt til at supplere indtægten som vinduespudser.
Men fortsætter sælerne med at hærge fangsten, får den fremtidsplan dødsstødet.
- Jamen, bare den seneste måned har sælerne ædt for cirka 10.000 kroner. Det er mange penge for os. I går var det seks store pighvar, sælerne havde skamferet, forklarer han.
- Og det er altid de dyreste fisk som pighvar, slethvar og søtunge, de går efter. Det er aldrig skubber og rødspætter, de tager. De har smag for luksus.
Siden 1977 har sæler været fredet i Danmark. Det skete efter bestanden stort set var forsvundet.
I dag stortrives sælerne - især den spættede - i de danske farvande.
Foto: Kasper Nyberg, Øresundsakvariet
- Sælerne har det rigtig godt. Vi har nogle store kolonier. Blandt andet herovre på den svenske side af Øresund, hvor der på udvalgte stenrev er op imod 100 spættede sæler. Og de skal jo have noget mad. De spiser typisk flere kilo fisk hver dag, allerhelst sild og hornfisk men også mange andre fisk som de for fiskerne værdifulde pighvarre, slethvarre og tunger. Og så har nogle af sælerne altså luret, at det er nemt at hente det i fiskernes garn, forklarer Jens P. Jeppesen, der er akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet i Helsingør.
Det er især inden for de seneste 15 år, at antallet af sæler er steget meget og især i Øresund hvor fiskepopulationer har det markant bedre end andre egne i Danmark, forklarer marinbiologen.
- Jeg kan godt forstå fiskerenes frustration. Jeg gad heller ikke at komme som fritidsfisker og se sådan et garn, hvor sælerne har været i gang.
Jens P. Jeppesen mener dog ikke, at en regulering af sælbestanden er nødvendig.
Jeg kan godt forstå fiskerens frustration.
- Man kan ikke bare skyde dem alle sammen. Det ville ikke give mening. Men man kan som fisker søge om tilladelse til at skyde en eller flere problematiske sæler i det område man normalt fisker i.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
En løsning som Gustav Nielsen er klar over, men som ikke er brugbar, mener han.
- Nej, for det kræver jo, at vi ser sælen. Vi har alle sammen jagttegn, og vi kan sagtens skyde sælen, men den kommer om natten. Og der er vi der ikke.
Kutteren H 104 og dens mandskab er ikke de eneste, der i den senere tid har måtte se sin fangst hærget af forslugne sæler.
- Vi har aldrig haft problemer med sæler før i år. Men det er som om, de er trukket ned ude fra Øresund. De andre fiskere siger også, at de ikke har oplevet noget lignede tidligere.
Og derfor mener Gustav Nielsen, at man skal gøre som i Sverige.
- Der er der heller ikke nogen fiskere tilbage. Og de har lavet en del undersøgelser af, hvad både sæler og skarver æder. Og nu har man givet tilladelse til jagt på sæler. Og det giver jo rigtig god mening.
Reguleringen af sæler i Sverige blev indført i 2019.
Foto: Privatfoto
- Mange biologer vil helst have, at reguleringen skal være på den naturlige måde. At det er naturen, som regulerer sælerne. Men det synes jeg er ærgerligt, når vi mennesker har evnerne til at kunne regulere en bestand, siger Gustav Nielsen.
- Hvis nu det var naturen, der skulle gøre det, så er det jo enten, fordi der ikke er nok føde, at de så dør af det. Eller fordi der er gået sygdom i dem. Og det ville jo være synd, hvis der skulle være så mange sæler, der skulle dø af sygdom. I stedet for at man kunne regulere dem bæredygtigt. Og så ville der ikke opstå problemer med dem, afrunder Gustav Nielsen, der håber at fremtiden vil byde på en løsning af sælproblematikken.
