Salen bryder ud i jubel, da den nyudklækkede tømrersvend Martin Sejersen får overrakt sit dugfriske svendebrev.
Et svendebrev, der er helt unikt.
Han og hans medstuderende Frederik Thordal Pedersen har netop, som Danmarks første og eneste lærlinge, taget en såkaldt grøn svendeprøve.
Deres svendestykker adskiller sig nemlig fra de andres i valg af biobaserede materialer og grønne byggemetoder.
For Martin Sejrsen er den grønne omstilling en mærkesag, fordi han gerne vil skabe en bedre fremtid for sig selv og sine børn.
- Hvis jeg hver dag gik på arbejde og og byggede med materialer, der var sundhedsskadelige for mig, så ville jeg nok ikke være i den her branche, siger han.
Og sammen med flere lærlinge kan han tage en stor del af æren for, at det grønne svendebrev er blevet en realitet, så andre nu kan følge i hans fodspor.
Eleverne har selv gjort krav på mere grøn viden
Det var engagerede lærlinge som Martin Sejersen, der plantede tanken på uddannelsesstedet NEXT i København.
- Eleverne er jo bekymrede for deres fremtid. Så de kan se fornuften i den grønne omstilling. Så det har i høj grad været lærlingeefterspurgt, siger Brian Westmann Hansen til TV 2 Kosmopol.
Hvad er et grønt svendebrev?
Et grønt svendebrev adskiller sig fra det traditionelle svendebrev, ved at der har været andre krav til selve svendeprøven for at kunne bestå og modtage brevet.
Det faglige udvalg havde til årets svendeprøver udformet og fået godkendt fire forskellige grønne svendeprøver, som Martin Sejersen Frederik Fjeldhø kunne trække i mellem.
Der stilles i prøverne andre krav til lærlingen, som skal bruge klimavenlige byggematerialer og -metoder.
En forudsætningen for at kunne tage prøven er, at man forud har haft den nødvendige undervisning i de nye byggemetoder og -materialer.
Brian Westmann Hansen har været medlem af det lokale faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i næsten 10 år, og han har tilmed været formand for udvalget fra 2016 til oktober 2023.
Men i begyndelsen var han skeptisk over for de nye idéer, som lærlingene kom med:
- Jeg var nok en af de mest konservative på det tidspunkt. Vi skulle fandeme bare gøre, som vi altid har gjort, siger han.
Alligevel kunne Brian Westmann Hansen godt se, at de unge lærlinge havde fat i noget med deres tanker om bæredygtighed. Så det faglige udvalg begyndte at se på, om man kunne lave undervisningen mere grøn uden at ændre på bekendtgørelsen fra Børne -og Undervisningsministeriet.
- Så fra at være en idelogi og være lidt flipperagtigt, så sagde man ud fra et fornuftssynspunkt: "Der er en efterspørgsel på de her færdigheder, så selvfølgelig skal vi så også imødekomme den efterspørgsel", forklarer han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Da det viste sig, at det faktisk var muligt at ændre på undervisningen uden at påvirke bekendtgørelsen, blev klimavenlige byggemetoder og klimavenlige biobaserede materialer implementeret som en del af undervisningen.
Det betød, at de to nyuddannede svende, Martin Sejersen og Frederik Thordal Pedersen, har gennemgået et helt uddannelsesforløb med grøn omstilling for øje.
Til sin svendeprøve byggede Martin Sejersen en valm, som er en form for tagkonstruktion, med et vindue og udvendig beklædning. Han fik bedømmelsen "antaget med sølv", som er den højest mulige.
Byggede første hus, med nye metoder fra uddannelsen
Under sin uddannelse har Martin Sejersen været i lære ved tømrervirksomheden Wood Group.
Og her har han taget alle sine erfaringer fra skolebænken med ud på byggepladsen.
Faktisk har det resulteret i, at tømrervirksomheden nu har bygget deres første hus på baggrund af nogle af de samme metoder og materialer, som Martin Sejersen brugte i sin svendeprøve.
Og det var også Martin, der kom og plantede idéen om, at de kunne prøve at bygge på en anden måde.
Eksempelvis kunne der i vægkonstruktionen bruges en dampbremse fremfor en dampspærre, hvilket han havde lært, gør huset langt mere åndbart.
Byggeriet i Hundested er langt mere bæredygtigt, end noget virksomheden tidligere har bygget, og der er tænkt grøn optimering ind på alle tænkelige steder i byggeprocessen, helt ned til affaldssorteringen, fortæller Mikkel Sejldelin, der er medejer af Wood Group.
Hvis du vil vide mere om det nye byggeri, kan du se videoen herunder, hvor TV 2 Kosmopol er med Martin Sejersen og Mester Mikkel Sejldelin ude ved det nye færdigbyggede sommerhus i Hundested. Artiklen fortsætter efter videoen.
Ekspert: Pas på greenwashing
Den grønne svendeprøve er et super godt initiativ, lyder det fra Lise Lyngfelt Molander, som er forretningschef for bæredygtighed ved Teknologisk institut.
- Inden for byggeri og industri kommer vi simpelthen til at mangle hænder, som kan bidrage til den grønne omstilling, og det kræver viden og know-how, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Hun er dog kritisk over for, om man kan kalde det bæredygtigt. For i udgangspunktet er intet byggeri bæredygtigt, understreger hun.
Hvad kræver det så, for at man kan kalde byggeri for bæredygtigt?
- Det er der ikke nogen byggerier, der kan kalde sig. Der er faktisk ikke nogen produkter, byggerier, services, der findes pt, der kan kalde sig bæredygtige, siger Lise Lyngfelt Molander.
Hun forklarer, at bæredygtighed ofte opfattes som en løs og uforpligtende betegnelse, hvilket også er medvirkende til, at vi har et stigende antal sager om greenwashing i Danmark.
Hvad er greenwashing?
Greenwashing er, når en virksomheds markedsføring og kommunikation om at være grøn og bæredygtig ikke stemmer overens med deres faktiske handlinger.
Det kan eksempelvis være, at virksomheder fremhæver sig selv som at værende CO2-neutrale, bæredygtige, klimavenlige og miljøvenlige uden at have den rette dokumentation.
Det kan også være, at virksomheden har taget små skridt i en mere bæredygtig retning, men via deres markedsføring vildleder forbrugeren til at tro, at produktet som helhed er bæredygtigt.
Og det er ikke kun i byggebranchen, men også fødevare-, elektronik- og tekstilbranchen, der har samme udfordring. Der er mange, som siger bæredygtighed, men de mener, at det er mere klimavenligt, forklarer hun.
Bæredygtighed baseres på en helhedsbetragtning over hele byggeriets livscyklus, fra råvareindvinding over brugsfasen, til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering, og fra den betragtning er der altså intet byggeri, der kan dokumenteres at være bæredygtigt, mener hun.
Lise Lyngfelt Molanders anbefaling til virksomheder, der gerne vil fremhæve deres grønne og klimavenlige initiativer, er, at de i stedet beskriver helt konkret, hvad det er, de gør, som adskiller dem fra den konventionelle måde at gøre tingene på:
- Sig hvad du gør, og gør hvad du siger. Hvis du bygger i træ, så fortæl det. Hvis du også ved, hvor dit tømmer kommer fra, så fortæl det. Hvis det kommer fra de svenske skove, eller hvis du ved, at det kommer fra kontrollerede plantager. Skriv det, i stedet for at byggeriet er bæredygtigt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
"Det er fremtiden"
Også hos Wood Group er de faldet i fælden.
TV 2 Kosmopol har efterfølgende foreholdt mester og medejer i Wood Group, Mikkel Sejldelin til, at de kalder deres nye byggeri for bæredygtigt, og at ordet bæredygtighed bruges på firmaets hjemmeside.
Han siger, at de på ingen måde har haft intention om at vildlede deres kunder. De lærer stadig selv og har handlet i god tro efter bedste evner efter at have orienteret sig ved eksempelvis producenterne af deres materialer.
Han understreger, at de vil tilpasse teksterne på deres hjemmeside, nu hvor de er blevet endnu klogere.
Wood Group er fortsat stolte over at have taget stilling til den grønne omstilling, og at de med små skridt er med til at gøre byggeri i Danmark grønnere, for de er slet ikke i tvivl om, at det er fremtiden, siger Mikkel Sejldelin.
Fra næste år vil det være muligt for alle tømrerlærlinge på NEXT at vælge om de vil tage den traditionelle eller grønne svendeprøve.
