Forsker: Dobbeltcarport og lange dage er ikke længere symbolet på succes
Flere unge har en ny opfattelse af, hvad succes er. Dobbelt carport og et travlt job scorer ikke højt på deres lykkebarometer.
Foto: Sebastian Andersen Holm/ TV 2 Kosmopol
Det er tre år siden, at Karen og Adam Bloksgaard flyttede fra en lejlighed på Vesterbro i København og købte et nedslidt landsted med tilhørende jord nær Hundested.
De ville dyrke jorden, producere naturvin og komme tættere på den mad, de spiser. Målet er, at de begge med med tiden skal kunne leve af begge to at arbejde på gården. Det er ikke den slagne vej med to almindelige 8-16-jobs, men de ser deres fremtid her.
- En drøm om at komme ud på landet og have noget jord og arbejde med jorden, siger Adam Bloksgaard.
- Være en form for forbillede eller rollemodel og vise andre, at vi godt kan leve på en lidt anderledes måde. At vi ikke behøver at have megalange arbejdsdage og højt betalte jobs for at føle, at livet er en succes, siger Karen Bloksgaard.
De står ikke alene.
Sociolog Birthe Linddal har i mange år arbejdet med fremtidsforskning indenfor moderne livsformer med særligt fokus på landbrug og fødevarer.
Hun ser en ændring hos en del unge, der ikke nødvendigvis ser lykke i det materielle og ikke stiler efter et travlt arbejdsliv med forfremmelser og lønforhøjelse.
- Generation X var opdraget til at arbejde for mere velfærd, to garager, ferier og økonomisk frihed, men de unge har et stigende fokus på at finde meningen med livet, og de vil hellere have mere frihed end flere penge, siger fremtidsforskeren.
Foto: Anne Sørensen / TV 2 Kosmopol
Et liv med mening
Karen Bloksgaard er uddannet ingeniør i bioteknologi, Adam Bloksgaard er uddannet kok. Og lige nu arbejder hun fuld tid som projektleder på Novo Nordisk, mens han bruger al sin tid på gården, både i marken og med at istandsætte det nedslidte hus.
- Jeg arbejder for, at vi kan finansiere husbyggeriet og etableringen af vores vinmarker og cideri, siger Karen Bloksgaard.
Hun kan egentlig rigtig godt lide sit arbejde som projektleder, men hun føler, at hun på sigt gør en større forskel ved at arbejde på gården med fokus på klimaet.
- Jeg synes også, at der hvor jeg virkelig kan biddrage og bruge mine kompetencer rigtig godt, det vil være ved at dyrke jorden på en ordentlig måde, en regenerativ måde, siger hun.
Birthe Linddal færdiggjorde i 2023 en ph.d. om tre multifunktionelle landbrug. Et økologisk, et biodynamisk og et konventionelt, og hun oplever, at mange at de nye jordbrugere eller landmænd finder en stor mening i at dyrke jorden.
- Det med at gå ind i den grønne dagsorden og gøre en forskel er en identitet i den moderne verden. Mange af dem har en lang uddannelse og kunne få bedre betalte jobs, men her giver det mening for dem, og de kan lide, det de laver, forklarer Birthe Linddal.
Hvor kontorarbejde kan fyldes at mails, møder, Powerpoint og regneark, kan det føles anderledes meningsfuldt at arbejde med jorden.
- Her kan de se, at de kan gøre en forskel. Det at lave noget sanseligt, et fysisk stykke arbejde. Det er konkret. Man kan se, hvor man når til, og at det er livsvigtigt. Det er er svar på noget af det, de søger og noget af det, de har manglet i deres liv, siger forskeren.
Serie: Nyt liv på landet
Vi har fulgt to modige projekter i vores område, med unge der har sagt farvel til livet i København for at dyrke jorden.
Emma Rej Duckert, der dyrker grøntsager og har en butik ved navn Månedalen i Høsterkøb, og de nyslåede vinbønder Karen Jørgensen og Adam Bloksgaard, der laver naturvin og cider under navnet Polyvin.
Foto: Anne Sørensen / TV 2 Kosmopol
En have med grøntsager
Birthe Linddal tror, at vi kommer til at se mere af det fremover. Ikke kun unge, der kaster sig ud i at dyrke jorden fuld tid, men også mindre initiativer.
Hun kender til områder, hvor beboerne i fællesskab holder kaniner, høns eller endda en gris, som kan spise madrester og senere hen selv blive til føde.
- Der er en øget interesse i at få have, og der dukker små, lokale fødefællesskaber op. Der er nogle yngre generationer, der er villige til at gøre noget helt andet for at få klimavenlig mad, siger hun og peger også på, at moderne mennesker ønsker en større gennemsigtighed, når det kommer til den mad, vi spiser.
- Vi vil vide, hvor tingene kommer fra, og forstå den mad vi spiser. Hvor har koen gået, hvem har malket den?
Hvor tidligere generationer måske have en grøntsagshave eller holdt dyr for at være sikre på at kunne få føde på bordet, er det anderledes i dag.
- De gør det ikke af nød, for de kunne sagtens skaffe mad på en anden måde. De gør det for at skabe mening i tilværelsen og være en del af den grønne omstilling.
