Hver fjerde elev i Halsnæs fik under 2 i snit - kan ikke få nok lærere

Se, hvordan eleverne i din kommune har klaret sig i bunden af artiklen.

Blandt eleverne i 9.B. på Melby Skole i Halsnæs fejler ambitionerne intet, når det handler om planerne efter sommerens kommende afgangseksamen.

Gymnasiet, gymnasiet, erhvervsuddannelse, lyder det uden tøven fra klassekammeraterne Asbjørn Graae, Frederikke Lynge og Daniel Mikkel Bach Nielsen, mens Naja Hørup Vibede fortsat er i tvivl om, hvorvidt hun skal følge moderens råd og tage et år på efterskole.

Men ser man generelt på folkeskolerne, er der stor forskel på, hvordan de unge klarer sig.

Indenrigs- og Boligministeriets benchmarking-enhed har undersøgt andelen af elever i 9. klasse, der i forbindelse med afgangseksamen opfylder karakterkravet til at komme direkte ind på en erhvervsuddannelse.

Halsnæs: Mange elever klarer sig dårligere end forventet

Og sammenlignet med andre kommuner i Lorryland ligger Halsnæs helt i bund.

- Det er lidt chokerende, lyder det fra Asbjørn Graae i 9.B., da vi fortæller ham om undersøgelsen, mens klassekammeraten Frederikke Lynge er knapt så overrasket.

- Det kommer egentlig ikke mega meget bag på mig, fordi man har hørt om, at Halsnæs ikke klarer sig så godt, siger hun.

Hvad kan det skyldes, tror du?

- Jeg tror, at mange her fra Halsnæs godt kan lide at feste og sådan - og tager sig ikke rigtig sammen i skolen. Og der er alt muligt andet, der fylder mere i deres hoveder end skole, siger Frederikke Lynge.

Ingen direkte adgang til erhvervsuddannelse over hver fjerde

Ser man på hele landet opfyldte 85 procent af eleverne i 9. klasse karakterkravet for at komme ind på en erhvervsuddannelse, hvor karakterkravet er 2 i gennemsnit, og dermed er det laveste blandt kravene til ungdomsuddannelserne.

Men ser man på Halsnæs var tallet helt nede på 73 procent. Meget dårligere end forventet.

Med andre ord havde lidt over hver fjerde 9. klasseselever så dårligt et karakterbevis, at de ikke kunne komme direkte ind på en erhvervsuddannelse.

Undersøgelsen har taget højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag - altså forældres uddannelse, velstand, etnicitet, antallet af elever på privatskole, ordblindhed osv. og set på den forventede andel af elever, der opfylder karakterkravet.

- Det er mange, der ikke bliver uddannelsesparate, og det er selvfølgelig mærkeligt, at det skal være sådan. Men det kommer ikke sådan bag på mig. Jeg kunne måske godt have regnet ud, at det var lavere end gennemsnittet end resten af landet, siger Naja Hørup Vibede.

Hvorfor? 

- Fordi man hører nogle historier, og man kender godt de andre folk. Der er bare nogle, der har det lidt mere svært. Og manglende hjælp til nogle af de unge, siger hun.

- Vi ligger jo meget ude på landet, så det kan måske have noget at gøre med det. At vi ikke ligger så tæt på alle de uddannelser. Og at man måske ikke tænker så meget over sin fremtid. Og mere over, hvad der sker lige nu. Vi har det vel bare sjovt, siger Daniel Mikkel Bach Nielsen, som selv har ambitioner om enten universitetet eller en erhvervsuddannelse som mekaniker.

Mangel på lærere en stor del af problemet

Halsnæs Kommune er udmærket klar over, at der både er og har været store udfordringer og har de seneste år sat hårdt ind for at forsøge at vende udviklingen.

Formanden for Udvalget for skole, uddannelse og dagtilbud, Helge Friis, (S) mener, at især tilstrækkelig med kvalificerede lærerkræfter er en af årsagerne til, at tallene ser ud, som de gør.

- Vi har ligget underdrejet i forhold til, at faguddannede lærere søgte de stillinger, vi havde, fordi vi ligger så langt væk fra hovedstaden, som vi gør, siger Helge Friis.

Hvad har I planer om at gøre fremadrettet?

- Vi har jo gjort det, at vi nu underviser på mindre hold, end vi har gjort før. At vi har flere lærere til at undervise. Så har vi sænket klassekoefficienten, og så har vi lavet en særlig indsats - en mentorindsats - for de elever, som har det svært. Derudover har vi hævet den andel, som lærerne har til forberedelse. Og vi har sørget for at få flere faguddannede lærere - og har givet dem, vi har, en god efteruddannelse, siger Helge Friis.

Danmarks Evalueringsinstitut: Ulykkeligt for de unge mennesker

Ser man på tallene fra Halsnæs er de rigtige lærerkræfter lige præcis alfa og omega, lyder det fra Danmarks Evalueringsinstitut, som har ansvaret for evaluering og kvalitetsudvikling af alle dele af det danske uddannelsessystem.

- Det er ulykkeligt for de unge mennesker, som på en eller anden måde har mistet motivationen i deres skoleforløb. Og så må man jo bare sige - vi ved fra forskningen, at lærerne er dem, som på en eller anden måde skal løfte de her børn gennem skolesystemet. Så det er jo der, jeg ville kigge hen. Har vi de lærere, der skal til - har vi de skoletilbud - også til de elever, som måske er skoletrætte og har brug for noget andet. Og det er jo der, man kan sige, at erhvervsuddannelserne virkelig kan noget og tilbyde en hel anden måde at lære på, som vi ved kan være meget motiverende for nogle af de unge, som er meget skoletrætte, siger Anne Sophie Madsen, områdechef for ungdomsuddannelse på Danmarks Evalueringsinstitut.

Kan præge eleverne fremover

Udover umiddelbar manglende adgang til erhvervsuddannelse og ungdomsuddannelse kan dårlige karakterer ved afgangseksamen i folkeskolen præge eleverne lang tid fremover.

Når man får sådan et gok oven i nøden, som rigtige dårlige karakterer vel et eller andet sted kan siges at være - hvordan risikerer det et påvirke de unge?

- Vores undersøgelser er især uddannelsesparathedsvurderinger, men selvfølgelig også karakterer i det hele taget. De viser jo bare, at der er nogle elever, som motiveres af det og får lyst til at gøre en ekstra indsats. Og så er der jo også en stor gruppe, som bliver meget demotiverede og oplever at miste troen på sig selv. Karaktererne påvirker jo, hvordan man ser på sig selv.

Der er da også kommuner i Lorryland, hvor eleverne i 9. klasse klarer sig langt bedre end forventet.

Med udgangspunkt i samme undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarking-enhed forventede man, at kun 75 procent af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen ville opnå et tilstrækkeligt højt snit til at kunne komme direkte ind på en erhvervsuddannelse – det faktiske tal var hele 83 procent.

Se listen over andelen af elever, der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne i din kommune: