Nanna ætsede ihjel: Nu står ansat frem for første gang og fortæller om fund af ætsende ovnrens

Et øjenvidne fortæller, at der blev fundet en flaske grill- og ovnrens i et uaflåst rum, kort tid efter handicappede Nanna var blevet udsat for ætsninger, som kostede hende livet. En retsmediciner vurderer, at flasken med ovnrens kan være årsag til de voldsomme ætsninger.

30-årige Nanna Kristine Dahl blev ætset på bosted og døde efterfølgende

- Det var ganske forfærdeligt. Nanna så på mig, og hendes øjne tiggede om hjælp, siger Heidi Wieser, tidligere pædagogmedhjælper og koordinator på bostedet Habitus Ny Mårumvej i Græsted.

FUCK mand! Kunne det være, at nogen ved en fejl har smurt Nanna ind i et rengøringsmiddel

— Heidi Wieser, pædagogmedhjælper, Habitus Ny Mårumvej

Hun bryder nu tavsheden og fortæller for første gang, hvad der skete den skæbnesvangre morgen den 28. april på bostedet, hvor en kvindelig handicappet beboer blev ætset af et rengøringsmiddel. En ætsning, som endte med at koste beboeren livet.

- Jeg tager en walkie talkie og råber: Vi skal have hjælp! Og så siger jeg til min kollega: Du skal ringe 112. Du skal ringe 112!, fortæller Heidi Wieser.

Heidi Wieser får et chok, da hun finder en flaske med grillrens på et uaflåst depotrum
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Hun møder ind på bostedet klokken 9. Hun ser to af sine kollegaer, iklædt hvide rengøringsdragter, i gang med at gøre rent på et badeværelse. En anden kollega er i gang med at tale med 1813 over telefonen.

- Det undrer mig, så jeg spørger, hvad der sker? Og de svarer, at der er sket noget med Nanna, fortæller en tydelig berørt Heidi Wieser.

Heidi Wieser var tilknyttet Nannas team af hjælpere på bostedet.

Nanna, som kollegaerne omtaler, er den svært handicappede Nanna Kirstine Dahl. Hun ligger på sit badeværelse med store røde plamager på kroppen. Et rengøringsmiddel har ætset store dele af hendes hud.

Nanna Kirstine Dahl har Downs syndrom, og hun har ikke noget sprog, så hun kan ikke råbe om hjælp.

- Hun ligger på maven på badeværelset, og så kan man se store blodige sår på hendes baller, og noget af hendes ben er revet helt op. Hun kigger på mig med et desperat blik, siger Heidi Wieser.

Her ses ætsninger på benene

Følsomt indhold

Dette billede kan virke voldsomt

Vis billede

Nanna Kirstine Dahl dør en måned efter på Rigshospitalet. Et nyresvigt, efter de svære ætsningsskader, ender med at koste hende livet.  

Efter Nannas død lukker Socialtilsynet bostedet i Græsted.

Du kan læse om det tragiske dødsfald herunder:

Et stort uafklaret mysterium

Politiet har efterforsket sagen i flere måneder, men det er endnu ikke blevet opklaret, hvad der helt præcis skete, og hvilket rengøringsmiddel, der forårsagede de voldsomme ætsninger. Der blev nemlig aldrig fundet et rengøringsmiddel i nærheden af Nanna den 28. april, da hun blev fundet med de kemiske forbrændinger. Det er altså et stort mysterium, hvad der skete på bostedet.

Men nu fortæller Heidi Wieser, at hun sammen med en kollega fandt en flaske med grill- og ovnrens i et uaflåst rum få dage efter hændelsen.

- Vi kommer ind i et depotrum, der er uaflåst, som ligger nogenlunde i nærheden af Nannas lejlighed. Og der står sådan en sprayflaske med ovnrens. Det giver ikke mening, at den står der frit fremme, siger Heidi Wieser.

Heidi Wieser tog et billede af flasken med ovnrens inden hun afleverede det til bostedslederen
Foto: Privatfoto

Flere af beboerne på Habitus bostedet har gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Nogle af dem har et kognitivt funktionsniveau som et lille barn. Derfor skal alle rengøringsmidler være låst inde. Men ifølge Heidi Wieser og flere andre medarbejdere, som TV 2 Kosmopol har talt med, så var der ikke styr på procedurerne omkring kemikalier på bostedet i Græsted.

Det er dog ikke kun flasken med ovnrens, som får Heidi Wieser til at spærre øjnene op.

- Lige ved siden af flasken ligger de rengøringsdragter, som blev brugt, da der blev gjort rent hos Nanna den forfærdelige morgen. Da vi ser flasken og dragterne, går vi lidt i panik. Jeg tænker, FUCK mand! Kunne det være, at nogen ved en fejl har smurt Nanna ind i et rengøringsmiddel, siger Heidi Wieser.

Heidi Wieser og kollegaen afleverer flasken med ovnrens til bostedets leder, der efterfølgende overdrager flasken til politiet.

- Min teori er: Nanna var smurt ind i afføring.  En træt hjælper har ville rengøre det og har så ved en fejl taget noget ovnrens og brugt det, siger Heidi Wieser.

Nogen dækker over noget

Nanna Kirstine Dahls far, Sonny Dahl, fortalte i forbindelse med datterens død, at han var sikker på, at datteren ikke havde smurt sig selv ind i et kemikalie.

- At hun kan få sådan et ætsningsangreb, uden at hverken hænder eller fødder er ramt af ætsning, men kun har det på kroppen. Det, synes jeg, stiller virkelig mange spørgsmål, sagde Sonny Dahl dengang.

Men der blev ikke fundet noget ved siden af hende? Noget rengøringsmiddel eller sådan noget?

- Der var intet. Der var intet at finde, nej. Altså for mig, så virker det, som om nogen prøver at dække over et eller andet. For der er jo nogen, der har fjernet noget rengøringsmiddel deroppe fra hendes badeværelse, påpegede Sonny Dahl.

Et potentielt gerningsvåben

Vi har vist billederne af Nannas ætsningsskader og flasken med ovnrens til retsmediciner Hans Petter Hougen, der har over 30 års erfaring på området og har foretaget over 12.000 obduktioner.

Retsmediciner Hans Petter Hougen mener, at sprayflasken med ovn- og grillrens, kan have forårsaget Nannas ætsningsskader.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Han mener godt, at en flaske med grill- og ovnrens kan være årsag til de voldsomme ætsningsskader, da den har en pH-værdi på over 13.

- Vi har altså noget her, som er rigtig stærkt basisk i forhold til det, vi har inde i kroppen. Det kan huden ikke tåle. Så det kan jeg bestemt ikke udelukke.

Vil det kemikalie godt kunne lave de ætsninger?

Det vil jeg mene, konkluderer Hans Petter Hougen.

Vi har forelagt historien for Habitus’ direktør, Martin Godske. Han ønsker ikke at deltage i et tv-interview. I en sms skriver han:

- Den tragiske ulykke omkring Nanna efterforskes pt. af politiet. Vi håber snart denne efterforskning er færdig, så alle kan få afklaring.

Heidi Wieser håber, at politiet får opklaret mysteriet om Nannas død, så Nannas forældre og de tidligere medarbejdere på bostedet endelig kan få en afklaring.

- Der er sket en frygtelig skade. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort det her med vilje. Det er jo et eller andet totalt tragisk, der er sket, men der sidder altså nogle pårørende og venter på svar. Vi skylder kraftedeme dem en forklaring. Vi kan ikke være andet bekendt, siger Heidi Wieser.

Link kopieret!

Seneste nyt

To mænd yderligere sigtes for knivdrab på 23-årig

Endnu to mænd sigtes for drab i forbindelse med en 23-årig mands død ved Søndervangshallen i Birkerød 28. oktober.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Anklagemyndigheden vil have de to mænd varetægtsfængslet i sagen, og der afholdes et grundlovsforhør i Retten i Lyngby klokken 09.15.

En 19-årig mand sidder i forvejen fængslet i sagen.

Link kopieret!

Bavarian Nordics salg står i stampe under mpox-udbrud

Vaccineselskabet Bavarian Nordic har omsat for 1,36 milliarder kroner i årets tredje kvartal. Det er omtrent på niveau med tredje kvartal i 2023.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen. Driftsresultatet lyder på 250 millioner kroner, hvilket er 34 procent mindre end samme periode året før.

Bavarian Nordic står bag en vaccine mod mpox, som er godkendt både af EU's lægemiddelagentur og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til personer fra 12 år og op.

I august erklærede WHO for anden gang inden for to år, at mpox-udbruddet udgør en global sundhedskrise. Det aktuelle udbrud begyndte i januar.

Særligt i Den Demokratiske Republik Congo har der været mange tilfælde, men sygdommen har også spredt sig til nabolandene.

Link kopieret!

Uheld på Motorring 3

Der er fredag morgen sket et uheld på Motorring 3 i nordgående retning. Det skriver P4 Trafik. Uheldet skal være sket ved afkørsel 19 Buddinge, hvor højre spor er spærret, og det giver voksende kø. Politiet er på stedet.

Link kopieret!

Ventetiden på livsvigtig lægehjælp er stigende i Region Sjælland

Ventetiden på livsvigtig lægehjælp er blevet længere for flere borgere i Region Sjælland. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Tidligere på året overtog Region Sjælland ambulancedriften med et mål om at styrke det akutte beredskab, men ventetiden er steget i flere områder, skriver mediet.

Trods flere ambulancer på vejene, er den gennemsnitlige responstid steget med 9 sekunder. I halvdelen af regionens postnumre er ventetiden blevet længere.

Direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen mener, at situationen er helt gal i en række byer og postnumre.

- De fleste personer med hjertestop får varige skader eller dør, såfremt de ikke får livreddende hjælp indenfor 10 minutter, siger Morten Lorenzen til Sjællandske Nyheder.

Steder som Veksø, Viby Sjælland, Sjællands Odde, Gedser, Rødvig Stevns dele af Møn og Fejø har i perioden fra februar til oktober haft gennemsnitlig ventetid på ambulancen på mellem 13 og 17 minutter.

/ritzau/

Link kopieret!

Ansøgninger om julehjælp slår alle rekorder

Hos Blå Kors Danmark er der allerede over 18.600 familier, som har søgt om julehjælp. Det er flere end nogensinde før.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Hjælpen er forbeholdt økonomisk trængte børnefamilier, men allerede nu - en uge før fristen udløber - står det klart, at antallet af ansøgninger er rekordhøjt. Det vidner om det høje økonomiske pres, som mange familier oplever, lyder det fra Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.

- Det er rekordmange ansøgninger, men det er desværre ikke overraskende. Vi møder mange familier, som har svært ved at få pengene til at række. Det gælder hele året, men vi ser, at op til jul skaber økonomien ekstra mange bekymringer, fordi forældrene frygter, at de ikke kan give deres børn en god jul med gaver og julemad, siger Morten Skov Mogensen.

Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst med børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.

I 2023 modtog Blå Kors 18.426 ansøgninger om julehjælp, hvilket var en stigning på 52 procent i forhold til året forinden.

Link kopieret!

Gråvejr i weekenden

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

- En weekend med mange skyer lørdag og forbigående regn. Søndag ser pæn ud med kig til solen og enkelte byger, men blæsende, siger Erik Hansen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google