Preben blev udsat for fupmail: "Jeg kan miste alt"
Preben Nyberg kom til at klikke på et link i en mail, der låste hans computer. Nu kan han miste alle firmaoplysninger og gamle feriebilleder.
Foto: Privat & Nordsjællands Politi
Der er i øjeblikket en fupmail i omløb, der kan stjæle folks oplysninger og kræve en løsesum, før man kan få dem tilbage.
Mailen er forklædt som en faktura på nogle vareindkøb, men den er langt mere ondsindet end som så.
Preben Nyberg fra Skævinge er ejendomsinspektør og har alle sine oplysninger om sin virksomhed på sin computer. Han kom til at klikke på linket i mailen, hvilket låste hans computer. Det er katastrofalt, da han ikke har en backup.
- Mailen lukkede det hele ned. Hele harddisken blev krypteret, så jeg kunne ikke bruge den. Så kom der en besked på mit skrivebord om, at jeg kunne betale nogle penge for at få det fjernet, siger Preben Nyberg og fortsætter:
Det hele ligger her
- Jeg har jo en del ting liggende på computeren, fordi jeg laver ejendomsadministration, og der ligger det hele. Alt til mit firma: Adresser, mails osv. Hvis jeg ikke får det tilbage, har jeg tabt det hele.
Udover firmaoplysninger ligger der også feriebilleder fra Brasilien og USA, som Preben Nyberg også er meget bekymret for.
Han har i øjeblikket en mand fra sit mailfirma, der prøver at få hans computer på ret køl.
Dyre lærepenge
Han vil i fremtiden tænke sig mere om, men han var alligevel forundret over, hvor godt fupnummeret var lavet.
- Jamen, jeg er jo et fjols. Jeg har ingen backup. Det er også forkert, og det lærer man af. Normalt sletter jeg også sådan noget, men det så så reelt ud, sagde Preben Nyberg.
Nordsjællands Politi opfordrer alle, der modtager mailen, til at slette den med det samme.
Det er er ikke kun via internettet, de kriminelle slår til. De ringer også deres ofre op og forsøger at lokke informationer ud af dem. Pensionisten Tove Kjær-Hansen har fundet den helt geniale måde at trætte gerningsmændene bag såkaldte fupopkald. Se mere i indslaget her.
Her er hackernes foretrukne lokkemad
- Tillykke, du har vundet en stor præmie! Din e-mail kunne ikke leveres! Din bank mangler vigtige oplysninger for at kunne gennemføre din betaling.
Danskerne bliver i disse år bombarderet med svindelmails fra hackere og cyberkriminelle, der forsøger at snyde sig til personfølsomme data - et fænomen, der på engelsk kaldes phishing. Alene inden for det seneste år er det sket for mere end 6 ud af 10 borgere. Den mest almindelige lokkemad er præmier og konkurrencer, manglende betalingsoplysninger og løfter om at få penge tilbage i skat.
- Phishing er i dag en af de mest udbredte metoder til at lokke følsomme data ud af godtroende borgere. Især er kontaktoplysninger og kreditkortinformationer i særlig høj kurs, da de kan bruges til yderligere berigelseskriminalitet, siger cyberekspert i Deloitte, Kim Schlyter.
Ifølge en undersøgelse fra Deloitte bruger hackerne mange forskellige trick for at få deres ofre til at afgive data. Den mest almindelige lokkemad er tilsagnet om en større pengepræmie, men også mere sofistikerede metoder tages i brug.
- Efterhånden har de fleste nok afluret, at man ikke vinder store pengebeløb ud af det blå, så disse e-mails er forholdsvis lette at gennemskue. Derimod kan man godt fristes til at klikke på mails, hvor ens bank eller kreditkortudbyder beder om supplerende oplysninger, eller hvor postvæsenet har forsøgt at aflevere en pakke på ens adresse. Her skal man virkelig være årvågen og passe på, siger Kim Schlyter.
Hvis det lykkes hackerne at skaffe sig adgang til ens kreditkortoplysninger, er der i princippet frit spil for at bruge penge, påpeger Kim Schlyter:
- Der er eksempler på, at cyberkriminelle bevidst hæver mindre beløb, som ikke vækker opsigt, og som derfor ikke altid bliver opdaget. Af samme grund bør man aldrig udlevere kreditkortoplysninger på baggrund af en e-mail. Gør man det alligevel, bør man som minimum dobbelttjekke, at man kender afsenderen, også selv om e-mailen ser ægte ud ved første øjekast, siger han.
Ifølge Kim Schlyter er der ikke udsigt til, at antallet af phishing-mails vil falde. Derimod vil nye EU-regler øge datasikkerheden blandt de almindelige virksomheder:
- EU's databeskyttelsesforordning, der træder i kraft i 2018, vil uden tvivl gøre det væsentligt sikrere at handle på nettet og afgive personfølsomme data til virksomheder. Når det gælder om at bremse de cyberkriminelle mangler vi dog stadig at knække koden. Her er borgernes forsigtighed og sunde skepsis stadig det stærkeste våben.
40 pct. af danskerne har de seneste år fået falske e-mails, der lover store præmier. 29 pct. har fået falske mails fra banken. 23 pct. har modtaget e-mails, der lover, at de kan få penge tilbage i skat.
De 10 mest almindelige typer af lokkemad
61 pct. af danskerne har det seneste år modtaget falske e-mails, hvori de blev bedt om at afgive personlige oplysninger fx ved at klikke på et link.
De 10 mest almindelige typer af lokkemad er:
1. Du har vundet en præmie
2. Din bank eller kreditkortudbyder mangler dine oplysninger
3. Du har fået penge tilbage i skat
4. Du kan deltage i et lotteri, en konkurrence eller en quiz
5. Du har modtaget post
6. Du har modtaget et særlig godt tilbud
7. "Vigtig besked"
8. Tilbud om dating
9. Du er kunde i en virksomhed, der mangler dine oplysninger
10. Din e-mail kunne ikke leveres
Tallene er baseret på i alt 1002 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
