Oversigt

Seneste nyt

Boliggården præsenterer planer for genhusning til en del af de evakuerede beboere

122 beboere fra Stævnen i Snekkersten har været evakueret fra deres hjem siden fredag i sidste uge.

Nu præsenterer Boliggården en kortsigtet løsning for en del af beboerne.

Det fremgår af en orientering sendt til nogle af de berørte beboere torsdag aften, som TV 2 Kosmopol har set.

Her står det klart, at Boliggården har booket 32 ledige boliger i Helsingør Ferieby.

Boligerne er til de berørte beboeres disposition allerede fra fredag formiddag klokken 10.

Af orienteringen fremgår det også, at Boliggården forventer, at genhusningen af de 122 beboere vil strække sig noget tid endnu - hvert fald længere end til slutningen af februar.

"Husene er desværre kun tilgængelige til  slutningen af februar, så vi arbejder naturligvis stadig med at skabe andre løsninger", skriver Boliggården, som også anerkender, at boligen ikke modsvarer de forhold, som lejerne har haft i Stævnen.