Giver flest penge til juleudsmykning – borgmester i kriseramt kommune overrasket over topplacering
Helsingør Kommune er den kommune i hovedstadsområdet, der giver allerflest penge til juleudsmykning i det offentlige rum. Næste år får julepynten dog sparekniven.
Den største og mest bugnende julesæk med penge til at opstille juletræer og støtte det lokale erhvervslivs juleudsmykning i hovedstadsområdets gågader bliver i år leveret af Helsingør Kommune.
Det viser en kortlægning af kommunalt betalt juleudsmykning i hovedstadsområdet, som TV 2 Kosmopol har lavet. 24 ud af 34 kommuner har svaret.
700.000 kroner, lyder checken på i Helsingør.
Det sker, samtidig med at økonomien i kommunen har nået et gedigent lavpunkt.
Det er således ikke mange måneder siden, at politikerne i byrådet gik ud til borgerne med et skrækbudget spækket med massive besparelser.
- Støtten er allerede blevet skåret år efter år. Og sidste år så budgettet ikke så sort ud, som i år, siger borgmester Benedikte Kiær (K) til TV 2 Kosmopol.
Og blandt de voldsomme besparelser i budgetaftalen for næste kan man således også finde nedskæringer på netop juleudsmykningen.
I 2025 skrumper udgifterne således til 467.000 kroner.
- Der er færre penge næste år, lyder det fra Benedikte Kiær.
Stor forskel på top og bund
Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne i hovedstadsområdet giver til juleudsmykning i eksempelvis gågader og pladser.
TV 2 Kosmopols kortlægning viser, at beløbene i Lejre, Stevns, Hillerød og Albertslund Kommuner er lig eller meget tæt på nul, mens Helsingør Kommune altså er helt i top med udgifter for 700.000 kroner.
Helsingør Kommunes bidrag er - også efter sparekniven er blevet svunget - det højeste i hovedstadsområdet efterfulgt af Roskilde Kommune, der bruger 370.000 kroner.
Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, var ikke klar over, at den nordsjællandske kommune ville placere sig øverst på listen.
- Det overrasker mig, at vi ligger helt deroppe, og at vi er en af dem, der bruger så mange penge. Vi har ellers sparet på den pulje de seneste år, siger Benedikte Kiær.
Borgmesteren understreger dog, at det er vigtigt, at der bliver pyntet op til jul.
- Vi er en gammel købsstad, og vi vil gerne sikre, at den ser fin ud her op til jul. Vi lever i høj grad af turisme, og det kan godt være, at svenskerne ikke køber deres julegaver her, men de kommer for at hygge sig, og så er det ærgerligt, hvis der ser trist ud, siger Benedikte Kiær.
Benedikte Kiær mener, at tilskud til eksempelvis juleudsmykning er vigtig, fordi det er en del af kommunens erhvervssatsning. Hun erkender, at det kan være svært at måle effekten af juleudsmykning, men hun mener, at lys, gran og stjerner bidrager positivt til erhvervslivet, og at det i sidste ende også betyder noget for arbejdspladser og skatteindtægterne i Helsingør.
Ikke ligegyldige beløb
Spørger man kommunalekspert og forskningsleder på DMJX, Roger Buch, har kommunernes bidrag til juleudsmykningen dog ikke en dokumenteret effekt i form af eksempelvis at skaffe flere arbejdspladser eller at lokke flere tilflyttere til kommunen.
- Nogen mener, det er noget pjat at bruge penge på luksus som kultur og julebelysning, men det er en politisk diskussion.
I den forbindelse nævner han blandt andet, at der i Aarhus Kommune har været stor debat om en særlig stjernehimmel på gågaden.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Beløbene brugt på juleudsmykning i hovedstadsområdet betegner eksperten som “forholdsvis små” i det store kommunale regnskab, men de er ikke uvæsentlige.
- De er ikke ligegyldige. Når forhandler budget flytter man nogle gange rundt på sådanne typer beløb, og det kan være en lille sejr for et parti, hvis man får tilkæmpet sig det beløb til et område i en budgetaftale, siger Roger Buch.
Han forklarer, at kommuner betragter juleudsmykning som en service over for borgerne, og et bidrag til at sørge for julestemningen. Det kan også være en hjælpende hånd til detailhandlen - velvidende, at det kan give “larm og ballade”, fordi der kan blive sat spørgsmålstegn ved, hvor kommunale midler så ender med at betale for granguirlander, og hvor de ikke gør.
Det gør sig eksempelvis gældende på Vestegnen.
Vil ikke skævvride konkurrence
Her er Albertslund Kommune blandt de kommuner i hovedstadsområdet, der bruger færrest penge på juleudsmykning. Der er indkøbt et juletræ til 500 kroner, som står på rådhuset og bliver pyntet af lokale skoleelever.
Udgiften har været på samme lave niveau siden 2012, hvor kommunen solgte Albertslund Centrum. Siden da har det været handelsstandsforeningen, der har sørget for at pynte op på stedet, lyder det fra borgmester, Steen Christiansen (S).
Hvorfor støtter I ikke Albertslund Centrum?
- Vi har flere bycentre i kommunen, og det er ikke vores opgave at skævvride konkurrencen de steder, siger han til TV 2 Kosmopol.
I Lejre Kommune er udgiften til juleudsmykning nul kroner, og det hænger blandt andet sammen med, at kommunen er en geografisk stor landkommune med 49 landsbyer uden et egentligt handelscentrum, lyder det fra borgmester Tina Mandrup (V).
- Når andre kommuner vælger at bruge penge på det, er det fordi de har en større by med et centrum, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_
Hun har, ligesom borgmesteren i Albertslund Kommune, også gjort sig overvejelser om, hvad det vil betyde, hvis kommunen begyndte at yde bidrag enkelte steder.
- Hvert sted har sin egen lille værdi. Hvis vi støttede et sted, var det måske nærliggende, at vi så også gjorde det andre steder, siger hun.
Tina Mandrup oplyser, at en borgergruppe i Hvalsø selv har samlet sammen til juleudsmykning ved byen butikker.
Hvorfor støtter I ikke dem?
- Vi har aldrig skulle forholde os til det. Men hvis det kom op, ville vi også skulle tale om, hvad vi så skulle gøre andre steder, siger Lejre-borgmesteren.
Hun oplyser også, at der findes puljer i kommunen, som kan bruges til at betale for juleudsmykning.
Hvorfor har vi overhovedet granguirlander og juletræer på gader og stræder? Det kan du læse mere om her.