Oversigt

Seneste nyt

Mand sigtet for at fotografere drenge i badetøj ved strand

En 45-årig mand fra Taastrup blev søndag eftermiddag sigtet for blufærdighedskrænkelse, da han filmede drenge i badetøj i Helsingør.

Det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport for søndag.

Manden sad ifølge politiet på en bænk på Færgevej, hvorfra han med sit kamera tog billederne af drengene i badetøj. Det skete ved 17-tiden.

Politiet skriver videre, at den 45-årige fik beslaglagt kamera og tilhørende SD-kort.